Strategi og Rådgivning

God kommunikation kræver, at du ved, hvad du vil fortælle, hvem du vil nå, og hvad du gerne vil opnå. Det hjælper jeg dig med at finde ud af.

Jeg hjælper også med arbejdet undervejs. Når historien skal i medierne, når dine interesser skal høres, eller når en svær sag kræver, at du ved, hvad du skal sige, og hvem der skal sige det.

Det kan jeg hjælpe dig med

Måske har du brug for en samlet plan. Måske står du med en konkret opgave, der skal løses her og nu. Områderne hænger sammen, og vi tager udgangspunkt i det, du har brug for.

  • Synlighed og tillid

    PR og Pressearbejde

    Hvad vil I gerne være kendt for, og hvem skal høre om jer? Jeg hjælper med at finde historierne, vælge relevante medier og tage kontakten til journalisterne.

  • Beredskab

    Krise­kommunikation og Presse­beredskab

    Hvem tager telefonen, og hvad siger I, hvis en kritisk sag rammer? Jeg hjælper med at få ansvar, procedurer og budskaber på plads og med at håndtere kommunikationen, når I står i en svær situation.

  • Fortælling og retning

    Kommunikations­strategi og Kerne­fortælling

    Hvem er I, hvad står I for, og hvordan får I det fortalt? Jeg hjælper med at formulere jeres fælles fortælling og lægge en plan for, hvem der skal høre hvad, hvor og hvornår. I kan få hjælp til det hele eller den del, I mangler.

  • Indflydelse

    Public Affairs

    Når politiske beslutninger har betydning for jer, hjælper jeg med at forstå processen, finde de relevante beslutningstagere og få jeres synspunkter frem. Hvem skal I tale med, om hvad og hvornår?

  • Viden

    Undersøgelser og Analyse

    At finde ud af, hvad der faktisk er tilfældet, i stedet for at gætte. Hvad mener jeres medarbejdere, jeres kunder eller jeres omverden, når I ikke er i rummet? Jeg hjælper med at undersøge spørgsmålene og gøre svarene brugbare for jeres beslutninger.

Hvor skal jeg starte?

Det afhænger af, hvad du står med. Har I svært ved at forklare, hvem I er, og hvad I står for, begynder vi med kernefortællingen. Ved I allerede det, men mangler en plan for at få det fortalt, tager vi fat i kommunikationsstrategien.

Mangler I viden om jeres kunder, medarbejdere eller omverden, kan en undersøgelse give et bedre grundlag at arbejde videre på. Har I en konkret historie, en politisk sag eller en kritisk pressehenvendelse, tager vi fat i den.

Du behøver ikke selv vide, hvilken kategori din opgave hører til. Fortæl mig, hvad du gerne vil opnå, eller hvad der driller. Så finder vi ud af, hvor det giver mening at starte.

Skal vi tage en snak?

Du behøver ikke have løsningen klar. Skriv lidt om din situation, så hjælper jeg med at afklare mulighederne.