Hver mandag morgen stiller nogen i din virksomhed spørgsmålet: "Hvad skal vi lægge op i denne uge?"
Det er ikke et spørgsmål om idéer. Det er et spørgsmål om, at ingen har besluttet, hvad kommunikationen skal opnå. Så bliver det til lidt om det nye kontor, lidt om en medarbejder der har rund fødselsdag, og lidt om en messe, I var til. Alt sammen fint. Men intet af det har en retning.
Hvad en kommunikationsstrategi egentlig er
Det er en plan for, hvem der skal høre hvad, hvor, hvornår - og hvordan I ved, om det virkede.
Den er ikke et værdisæt. Den er ikke en designmanual. Og den er ikke et 40-siders dokument, der bliver læst én gang og aldrig igen. Den er et arbejdsredskab, I åbner hver måned.
Den gør det muligt at sige nej
De fleste virksomheder driver tre kanaler dårligt i stedet for én godt. LinkedIn fordi man skal, Facebook fordi man altid har, Instagram fordi en praktikant startede det i 2022.
Derfor er en af de første ting, jeg laver, en gennemgang af hver eneste kanal: hvor mange når den, hvad koster den i tid, og er jeres målgruppe overhovedet der? Kanalerne får en score. Nogle af dem overlever ikke.
Den afgør, hvem I taler til
Alle vil gerne tale til alle. Kunder, kommende kunder, medarbejdere, kommende medarbejdere, kommunen, lokalpressen og naboen.
Det kan man ikke. Så vi sætter jeres mulige målgrupper op mod hinanden og vægter dem: Hvor meget betyder de for forretningen? Kan I overhovedet nå dem? Kan de påvirkes? Haster det?
Den passer til de timer, I faktisk har
Det vigtigste spørgsmål i hele udformningen af sådan en kommunikationsstrategi er også det mest kedelige: Hvor mange timer om ugen kan I reelt bruge på det her?
Svarer I én time, får I en plan til én time. Det lyder som en begrænsning. Men min erfaring er, at strategier der bliver fulgt også ender med at blive kørt i mål.
Den kan måles
"What gets measured gets managed" sagde Peter Drucker vist en gang. Og den pointe gælder stadig i dag. Derfor skal der etableres 3-5 målepunkter, som alle i virksomheden eller organisationen vil kunne aflæse og konstatere, om de er opnået eller ej.
Er det ikke det samme som en kernefortælling?
Nej. Og forskellen er værd at kende, før I bruger penge:
Kernefortællingen giver jer historien - hvem I er, og hvorfor det betyder noget.
Kommunikationsstrategien giver jer planen for, hvem der skal høre den.
I kan sagtens købe strategien alene. Men er I ikke enige om, hvem I er, så bygger vi en kanalplan oven på en uafklaret identitet, og så flytter den ikke ret meget. Er I i tvivl, så start med kernefortællingen. Køber I begge dele samlet, giver jeg 10 % - analysen overlapper, og den besparelse skal I have.
Sådan gør vi det
Først graver jeg i det, I allerede har: kanalerne, tallene, det sidste års indhold, og hvad naboerne i branchen laver. Så mødes vi til en workshop, hvor vi lukker kanaler ned, prioriterer målgrupper og finder ud af, hvad I faktisk har tid til. Derefter skriver jeg strategien og bygger årshjulet.
Og til sidst mødes vi igen, hvor jeg fremlægger det.
Hvad du får
En samlet kommunikationsstrategi på ti til femten sider: situationsbillede, mål, målgrupper, budskaber, kanaler, roller og målepunkter. Et redigerbart årshjul for de næste tolv måneder, som I selv kan rette i. Én revisionsrunde. Og en præsentation for dem, der skal bruge det.
Skal vi tage en snak?
Start med at spørge jer selv om én ting: Hvad skulle jeres kommunikation opnå sidste år, og nåede I det?
Kan I ikke svare, så ring eller skriv. Så finder vi ud af, hvor stor en øvelse der egentlig er brug for - og om det overhovedet er en strategi, I mangler.