Du har set tusindvis af tekster, bygget op på nøjagtig samme måde. De er skrevet med enten:
- ... det er ikke X, det er Y, i et intetsigende loop af ligegyldighed
eller også
- er de skrevet i konstruktioner af tre. Som jo altid har virket godt. Men som lige nu bliver totalt udvandet.
(please, la' vær' at spør' mig mht. brugen af em dashes — jeg har det lige så godt.)
Og jeg bliver sindssyg af det. Og det vil jeg vædde med, at du også er ved at blive. For det er det samme kønsløse l*rt, vores hjerner bliver bombarderet med, når vi åbner LinkedIn, Facebook, Instagram, you name it.
Desto mere man scroller, desto mere pladder bliver man mødt af. Det er, som om det er maskiner, der skriver til andre maskiner.
Hvor blev energien af? Og hvor forsvandt kreativitet og nærhed hen?
Jeg ved ikke med dig, men jeg savner, at blive talt til, som det menneske, jeg er. Af kød, blod og studiegæld.
Men – og jo, der er et men – det kan vi heldigvis ordne, du og jeg. Ret nemt faktisk. Ser du, skal vi gøre en tekst nærværende, og måske endda pumpe noget adrenalin ind i den, så kræver det, at vi bliver specifikke.
Hvem er det, vi skriver teksten til?
I det her tilfælde skriver jeg den til dig. Lige præcis dig. Ikke alle mulige. Men dig.
Det skal min tekst afspejle. Derfor bliver jeg også meget nærgående, når jeg skriver. For jeg ved ikke, om du nødvendigvis har gættet det. Men det vigtigste ord i god copy (endnu et l*rteord) er selvfølgelig ordet "DU" (stææææærkt efterfulgt af dig/din).
For det er lige præcis her, jeg adskiller mig fra maskinerne. Maskinerne skriver til alle over én kam. Men mig.
Ja, ved du hvad, du? Jeg skriver til dig.
Bliv abonnent og få de seneste opdateringer direkte i din indbakke.