Om chatkontrol

At vi overhovedet er kommet et sted hen, hvor EU skal have snablen ned i vores alle sammens beskeder, er en glidebane, som jeg på ingen måde bryder mig om.

Og nej, det har ingenting at gøre med, at vi ikke skal fange en masse pædofile, kyle dem i fængsel og smide nøglerne væk - for selvfølgelig skal vi det.

Det skal bare ikke være på bekostning af vores alle sammens evne til at kommunikere uden at myndighederne kan se med. Der er noget demokratisk hamrende forkert ved at en myndighed har den mulighed, og det er ærlig talt noget, vi kun ser i stater, vi ikke bryder os særlig meget om.

Vi skal derfor sætte alt ind for at få ændret denne fremfærd.