Jeg lærte et nyt udtryk den anden dag. Et udtryk, jeg har mærket på egen krop, og som kommer snigende ind på mig fra tid til anden.
Jeg tror, det er de færreste, der fører alle de gode tanker og ideer, de har på egne vegne, ud i livet.
Der findes ekstremerne som eksempelvis Elon Musk, der er i gang med milliardvirksomhed nummer 4 (eller er det 5!?), Isaac Asimov, der udgav mere end 500 bøger om alt fra robotter, astronomi, fysik, Romerriget og guides til Shakespeare og Bibelen, og Buckethead, der har udgivet over 300 (nogle siger 650!) albums.
Lige præcis de her typer har haft en ganske udmærket ide om, hvad de skulle gøre, og så har de ført den ud i livet.
Men for nogle andre (læs: mig) kan man have en ganske klar ide om, hvad man bør gøre. Men af en eller anden underlig grund gør man det ikke alligevel.
Der er altså tale om en form for "svaghed i viljen", fordi man jo ganske tydeligt handler imod sin egen bedre overbevisning. Og det er netop udtrykket "akrasia".
Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan man tackler den her udfordring. Man kan gøre som Odysseus og binde sig direkte til masten og på den måde undgå fristelsen (gad vide om det egentlig er med i filmen?), eller man kan sætte en ekstern struktur op, som slår intern disciplin.
Jeg ved godt, hvilken jeg foretrækker.