> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://www.sorgenfripublic.dk/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Og en lille sjat gift
- URL: https://www.sorgenfripublic.dk/og-en-lille-sjat-gift/
- Published: 2026-08-13T08:46:37.000Z
- Updated: 2026-08-13T08:46:37.000Z
- Description: Bare ikke for meget. For så dør vi.
- Author: Jacob Ligaard Sorgenfri
- Tags: Filosofi, Essay

Jeg er for tiden i gang med at læse bogen “[Gopler ældes baglæns](https://www.saxo.com/dk/gopler-aeldes-baglaens%5Fnicklas-brendborg%5Findbundet%5F9788773390184?ref=sorgenfripublic.dk)” af Nicklas Brendborg.

Fremragende bog!

Jeg ved ikke særlig meget om biologiens verden, men den er skrevet i et sprog, så selv jeg kan være med, og den er fyldt med gode, beskrivende eksempler på de udfordringer, de står over for i forskningen i aldring.

I bogen fortæller Nicklas om udtrykket “hormese”.

Hormese er, kogt helt ned, udtrykket for, at kroppen bliver stærkere af de ting, der udfordrer den.

Eksempelvis styrketræning. Her ødelægger man bevidst nogle af fibrene i musklerne for at signalere til kroppen, at den skal blive stærkere. Men hvor styrketræning er en helt bevidst strategi for mange med et mål om at leve sundt, kan hormese også finde sted uden, at vi er direkte opmærksomme på det.

I bogen bruger Nicklas et eksempel med en bygning i Taiwan, som blev bygget i 80'erne. Ved en fejl blev den bygget med stål, som var forurenet med det radioaktive materiale kobolt-60\. I bygningen var der over 1.700 lejligheder, som man mener, at mere end 10.000 mennesker nåede at bo i.

Beboerne blev altså dagligt udsat for radioaktiv stråling. Stråling, der kan forårsage kræft. Man fandt først ud af det i 90'erne, og der var det jo selvsagt for sent at gøre noget ved. Men da man undersøgte beboernes sygdomshistorik og sammenlignede dem med andre taiwaneseres, havde beboerne *færre* tilfælde af stort set alle typer kræft.

Lignende eksempler er fundet på amerikanske skibsværfter. De, der arbejder med atomubåde, har lavere dødelighed end arbejdere på almindelige skibsværfter. Britiske radiologer, der udsættes for ioniserende stråling i forbindelse med deres arbejde, lever faktisk længere end andre læger og får mindre kræft.

Så hvad er min pointe her?

Det er i hvert fald ikke, at du skal begynde at spise rent plutonium eller begynde at inhalere radon. Det ville bare være dumt.

Nej, min pointe er lidt dybere end det.

For man kan med lidt god vilje måske argumentere for, at hormese er, hvad der gør livet værd at leve. At vi SKAL opleve den her modgang for virkelig at udvikle os. Lidt ligesom træerne er afhængige af at opleve vinden ruske i dem. Uden vinden ville de kollapse under deres egen vægt, fordi de ikke har udviklet den styrke, der skal til for at stå imod.

Det er med andre ord vinden, som sikrer at træerne for alvor kan slå rødder, og er medvirkende til at de kan vokse sig store. 

I mine øjne er der ingen forskel på os og træerne. Alting handler selvfølgelig om proportioner. For for meget gift slår dig selvfølgelig ihjel. Men det totale fravær af gift eller modgang gør os skrøbelige.