# Sorgenfri Public > Journalist og kommunikationsrådgiver i Kolding. Tekster, strategi, medietræning og public affairs til virksomheder og politiske aktører. Public Ghost content for AI and LLM tooling. This file includes a bounded export of public pages first, then recent public posts. Append `.md` to any post or page URL to get the content in Markdown (for example, `/example-post.md`). ## Pages ### Kompetencer URL: https://www.sorgenfripublic.dk/kompetencer/ Last updated: 2026-09-23T17:18:26.000Z God kommunikation handler ikke kun om at fylde mere. Den handler om at sige det rigtige, på det rigtige tidspunkt og til de mennesker, der skal høre det. Jeg hjælper virksomheder, organisationer og politiske aktører med journalistisk indhold, strategisk kommunikation, presse og politisk formidling. Nogle gange løser jeg opgaven fra start til slut. Andre gange hjælper jeg med at finde retningen eller giver et indblik i, hvordan politisk kommunikation fungerer i praksis. ## Tre måder at få hjælp på Det meste kommunkationsarbejde falder i tre kasser: noget der skal laves, noget der skal tænkes igennem, og noget I selv skal kunne bagefter. - Jeg laver det for jer ### [Indhold og produktion](https://www.sorgenfripublic.dk/indholdsproduktion/) Tekster, sociale medier, foto, video og grafisk layout — til dig, der godt ved, hvad der skal siges, men ikke har tiden til at sige det. Tekster · Sociale medier · Foto og video · Grafisk layout - Jeg tænker med jer ### [Strategi og Rådgivning](https://www.sorgenfripublic.dk/strategi-og-radgivning/) Budskaber, vinkling, timing og kontakten til journalister — når det ikke er nok at være synlig, men skal ramme de rigtige mennesker. Strategi · Presse · Public affairs · Undersøgelser - Jeg klæder jer på ### [Foredrag om politisk kommunikation](https://www.sorgenfripublic.dk/foredrag-om-politisk-kommunikation/) Hvorfor formulerer politikerne sig som de gør, og hvordan lærer vi at spotte politisk kommunikation i hverdagen. Foredrag ## Skal vi tage en snak? Du behøver ikke have løsningen klar. Skriv lidt om din situation, så hjælper jeg med at afklare mulighederne. Navn Email Besked Send besked ### Tanker (tags) URL: https://www.sorgenfripublic.dk/tags/ Last updated: 2026-10-07T16:07:39.000Z _No content available._ ### Workshops URL: https://www.sorgenfripublic.dk/workshops/ Last updated: 2026-06-03T15:26:47.000Z Som uddannet journalist med speciale i politisk kommunikation, ligger den politiske verden mig selvfølgelig nært. #### Foredrag: Politisk kommunikation 101 Varighed: 1 time Pris: 5000 kr + moms #### Foredrag: Få dine historier i medierne Varighed: 1 time Pris: 5000 kr + moms #### Workshop: ### Curriculum URL: https://www.sorgenfripublic.dk/authors/ Last updated: 2026-06-01T19:24:48.000Z _No content available._ ### Helena Artmann Andresen - Folketingsvalget 2026 URL: https://www.sorgenfripublic.dk/helena-artmann-andresen-folketingsvalget-2026/ Last updated: 2026-09-22T10:25:11.000Z ## Intro Ved årsskiftet 25/26 blev jeg kontaktet af Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance med henblik på et nært forestående folketingsvalg. Jeg skulle fungere som kampagneleder med målet om at få Helena genvalgt. [Udtalelse fra Helena Artmann AndresenUdtalelse fra Helena Artmann Andresen.pdf50 KBdownload-circle](https://www.sorgenfripublic.dk/content/files/2026/06/Udtalelse-fra-Helena-Artmann-Andresen.pdf "Download") Mine opgaver var blandt andet: - at etablere og hjælpe gruppen af frivillige som ville hjælpe os i løbet af valgkampen - at producere indhold til Helenas sociale medier - at bidrage med sparring til politiske argumenter - **at holde fanen (og humøret) højt når alt var L\*RT** ## Resultater - Helena øgede sit personlige stemmetal fra 1143 i 2022 til 2387 i 2026 - Liberal Alliance opnåede samtidig 10,2% af stemmerne i Sydjylland mod 9,4% på landsplan ## Eksempler på mit arbejde ![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/2026/06/Helena-1-1.jpg) ![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/2026/06/Helena-2.jpg) ![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/2026/06/Helena-3.jpg) ![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/2026/06/Helena-4.jpg) ![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/2026/06/Helena-6.jpg) ... og nårh ja, så er jeg selvfølgelig heller ikke bleg for at give en hånd med selv: ![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/2026/06/Jacob-1.jpg) ### Liberal Alliance Kolding - Kommunalvalg 2025 URL: https://www.sorgenfripublic.dk/liberal-alliance-kolding-kommunalvalg-2025/ Last updated: 2026-09-22T18:54:30.000Z Med min baggrund i politisk kommunikation hjalp jeg opstillede kandidater med at formulere politik til specifikke målgrupper. ### Foto og Video URL: https://www.sorgenfripublic.dk/foto-og-video/ Last updated: 2026-09-22T17:58:28.000Z Et billede siger mere end tusind ord, hedder det. Det er måske at stramme den, men et godt billede eller en velklippet video kan få folk til at standse op, før de har læst den første linje. I en digital hverdag er det visuelle udtryk ofte det første møde med din virksomhed, organisation eller sag. Derfor skal billeder og video ikke bare se godt ud. De skal vise, hvem I er, gøre budskabet tydeligt og give modtageren lyst til at se videre. Jeg hjælper virksomheder, organisationer og politiske aktører med foto og video, der kan bruges i kommunikationen med kunder, medlemmer, vælgere og omverdenen. ## Vis det, der er vigtigt De bedste billeder er sjældent dem, hvor alle står helt stille og smiler til kameraet. De viser mennesker i gang, en arbejdsplads med liv eller den situation, hvor det, I arbejder for, faktisk sker. Det samme gælder video. En kort film kan forklare en kompliceret sag, sætte ansigt på den person, der har noget på hjerte, eller give folk et indblik, de ikke får af en tekst alene. Jeg arbejder med et journalistisk blik for situationen og en kommunikationsfaglig forståelse for, hvad materialet skal kunne. Vi finder ud af, hvad I gerne vil fortælle, hvem der skal se det, og hvor det skal bruges, før kameraet kommer frem. ## Foto og video til jeres hverdag Jeg kan blandt andet hjælpe med: - Billeder og korte videoer til sociale medier - Portrætter af medarbejdere, kandidater og talspersoner - Billeder fra arbejdspladsen, værkstedet eller hverdagen - Videoer, der forklarer en sag eller sætter ansigt på et budskab - Visuelt indhold til kampagner og politisk kommunikation - Dokumentation af arrangementer, foredrag og events - Materiale til hjemmeside, præsentationer og presse ## Det skal kunne bruges bagefter Foto og video er mest værd, når det kan bruges flere steder. Derfor tænker jeg altid i, hvordan materialet kan fungere på tværs af jeres kommunikation. Et interview kan blive til både en kort video til sociale medier, et citat til en artikel og billeder til hjemmesiden. En optagelse fra et arrangement kan bruges, mens det sker, og igen næste gang I skal invitere folk indenfor. Du får materiale, der passer til den sammenhæng, det skal bruges i, og som I selv kan arbejde videre med bagefter. ## Fra idé til færdigt materiale Vi begynder med en snak om, hvad I gerne vil fortælle, og hvad materialet skal bruges til. Derefter planlægger vi optagelsen, så den passer ind i jeres hverdag og ikke bliver større eller mere omstændelig, end opgaven kræver. Efter optagelsen udvælger og redigerer jeg materialet. I får det til gennemsyn, og vi retter til, så det rammer rigtigt i både indhold og udtryk. ## Skal vi vise, hvad I kan? Måske mangler I billeder, der faktisk ligner jer. Måske har I en sag, der er lettere at forklare med levende billeder. Eller måske vil I bare gerne have materiale, der gør det nemmere at kommunikere løbende. Skriv eller ring, så finder vi ud af, hvad foto og video kan gøre for jeres kommunikation. ### Tekster URL: https://www.sorgenfripublic.dk/tekster/ Last updated: 2026-09-21T08:37:13.000Z Som skrivende journalist ligger den gode tekst mig rigtig nært. Evnen til at fortælle præcis hvad der skal siges, er forskellen på om et budskab bliver hængende i sindet for evigt, eller om det forsvinder ud af det andet øre. God kommunikation handler ikke bare om ord. Det handler om at ramme budskab, kontekst og målgruppe - på én og samme tid. Med min baggrund som journalist og min erfaring som strategisk rådgiver i krydsfeltet mellem politik og erhvervsliv, hjælper jeg dig med at skære igennem støjen. Jeg tilbyder professionel hjælp til: - [Tekstforfatter til hjemmeside (SEO)](https://www.sorgenfripublic.dk/tekstforfatter-til-hjemmeside-seo/) - [Tekstforfatter til artikler - casehistorier og vidensartikler](https://www.sorgenfripublic.dk/casehistorier-og-vidensartikler/) - [Tekstforfatter til pressemeddelelser](https://www.sorgenfripublic.dk/tekstforfatter-til-pressemeddelelser/) - [Tekstforfatter og strategi til sociale medier](https://www.sorgenfripublic.dk/sociale-medier/) - [Tekstforfatter til nyhedsbreve](https://www.sorgenfripublic.dk/tekstforfatter-til-nyhedsbreve/) - [Hjælp til LinkedIn](https://www.sorgenfripublic.dk/linkedin/) Uanset om målet er politisk indflydelse, synlighed eller øget salg, leverer jeg tekster med journalistisk præcision og strategisk kant. Står du og skal bruge hjælp her og nu til at komme i medierne, kan du læse min artikel om, hvordan du får dine budskaber i medierne lige her: [Sådan får du din historie i medierneDrømmer du om omtale i pressen? Denne guide viser dig, hvordan du målretter din historie og mestrer både de traditionelle og de nye, konstruktive nyhedskriterier, så dit pitch lander perfekt på redaktionen.![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/icon/SP-2---Orange-d375b4b9-aa01-411d-b28d-ed12e8602b74.png)Sorgenfri PublicJacob Sorgenfri![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/thumbnail/photo-1536604673810-81370412626d-403c9389-beda-4978-b0e2-0b8035f02b78.jpeg)](https://www.sorgenfripublic.dk/sadan-far-du-din-historie-i-medierne/) ### Grafisk design URL: https://www.sorgenfripublic.dk/grafisk-design/ Last updated: 2026-09-22T17:26:52.000Z Godt grafisk design gør det lettere at se, hvad der er vigtigt. Det skaber ro, retning og genkendelighed, så dit materiale ikke bare ser ordentligt ud, men også hjælper modtageren med at forstå det, du vil sige. Jeg hjælper virksomheder, organisationer og politiske aktører med grafisk layout og visuel formidling. Det kan være alt fra en enkel one-pager til materiale, der skal fungere på tværs af en kampagne, en præsentation eller sociale medier. ## Det skal ikke bare se godt ud Et flot layout er ikke nok, hvis budskabet drukner undervejs. Derfor begynder jeg altid med indholdet: Hvem skal se materialet? Hvad skal de forstå? Og hvad skal de gøre bagefter? Når form og indhold hænger sammen, bliver materialet lettere at læse, lettere at huske og mere troværdigt. Det gælder, uanset om det skal ligge på et mødebord, deles på sociale medier eller sendes til en kunde, samarbejdspartner eller journalist. ## Jeg kan blandt andet hjælpe med - Grafisk opsætning af præsentationer, rapporter og one-pagers - Kampagnemateriale og informationsmateriale - Grafikker og visuelt indhold til sociale medier - Layout af brochurer, foldere og andet trykt materiale - Skabeloner, så I selv kan arbejde videre i samme visuelle stil - Tilpasning og oprydning i eksisterende materiale, der trænger til en klarere form ## Én, der både forstår ordene og udtrykket Det grafiske fungerer bedst, når den, der sætter det op, også forstår det, der skal siges. Som journalist og kommunikationsrådgiver arbejder jeg ikke med design som pynt. Jeg bruger det til at fremhæve pointerne, skabe overblik og give dit budskab den plads, det fortjener. Du får én kontaktperson gennem hele opgaven. Vi taler om, hvad materialet skal kunne, og jeg laver et udkast, som du kan give feedback på. Herefter retter vi til, indtil indhold og udtryk hænger sammen. ## Har du et materiale, der trænger til et løft? Det behøver ikke starte med en stor kampagne. Måske har du en præsentation, en rapport eller et stykke informationsmateriale, som er svært at læse eller ikke helt ligner jer. Send det til mig, eller fortæl, hvad du står med, så finder vi ud af, hvad der skal til. ### Public Affairs URL: https://www.sorgenfripublic.dk/public-affairs/ Last updated: 2026-09-22T08:28:47.000Z Der bliver truffet beslutninger, som har betydning for dig, din virksomhed eller din organisation. Også når du ikke er med i samtalen. Måske overvejer kommunen at ændre støtten til din forening. Måske er der nye politiske forslag på vej, som får betydning for dit arbejde. Eller måske står du med et problem, som kræver, at nogen på rådhuset eller Christiansborg interesserer sig for det. Så hvem skal du tale med? Hvornår skal du gøre det? Og hvordan får du forklaret, hvorfor de skal lytte? Det er her, Public Affairs kommer ind i billedet. ## Public Affairs. Kan vi få den på dansk? Politisk interessevaretagelse. Det handler om at forstå og forsøge at påvirke de politiske beslutninger, der har betydning for dig. Du bidrager med din viden, dine erfaringer og dine forslag, så de kan indgå i beslutningsgrundlaget. Og du sætter dig ind i, hvilke hensyn beslutningstagerne også skal tage. For du er sjældent den eneste, der gerne vil noget. Der er andre interesser, begrænsede penge og måske et politisk flertal, som ser anderledes på sagen, end du gør. Det skal vi forstå, hvis vi vil gøre os håb om at flytte noget. ## Hvad vil du helt konkret have ændret? “Kommunen skal gøre mere for foreningslivet.” Det kan være en helt rimelig holdning. Men hvad skal kommunen gøre? Skal din forening have adgang til en hal? Skal reglerne for at søge støtte være lettere at forstå? Eller skal frivillige bruge mindre tid på administration? Det er forskellige problemer, som kræver forskellige løsninger. Forestil dig, at din forening har børn på venteliste, men mangler et sted at træne. Så vil jeg gerne vide, hvor mange børn det drejer sig om, hvilke lokaler I har undersøgt, og hvad der konkret står i vejen. Måske er der behov for flere penge. Måske kan eksisterende lokaler bruges anderledes. Måske viser det sig, at andre foreninger står med præcis det samme problem. Jo bedre vi kan beskrive situationen og et muligt næste skridt, desto mere konkret bliver samtalen med kommunen. ## Hvem kan faktisk gøre noget ved det? Det er ikke nødvendigvis den mest kendte politiker. Vi skal finde ud af, hvor beslutningen bliver truffet, hvem der forbereder den, og hvor langt processen er. Er der allerede et forslag? Bliver der indsamlet viden? Eller er beslutningen taget, så opgaven nu handler om, hvordan den bliver ført ud i livet? Jeg hjælper med at få overblik over processen og de relevante personer. Derefter lægger vi en plan for, hvem du skal i dialog med, og hvad du skal bidrage med. Et møde skal gerne have et tydeligt formål. Ellers kan man få drukket rigtig meget kaffe uden at komme videre. ## Du skal også kunne svare på de svære spørgsmål Hvorfor skal netop jeres forslag prioriteres? Hvem får glæde af det? Hvad kræver det? Og hvilke problemer kan det skabe for andre? De spørgsmål skal vi arbejde med, inden du sidder til mødet. Jeg hjælper med at få argumenterne formuleret og oplysningerne på plads. Vi ser også på, hvor der mangler viden, og hvilke indvendinger der er rimelige at forvente. Du behøver ikke være enig med alle. Men du skal helst forstå, hvorfor de kan være uenige med dig. Det kan også vise sig, at en del af dit forslag kan få opbakning, selv om hele løsningen ikke kan gennemføres nu. Så skal vi tage stilling til, om det er et skridt, der giver mening at arbejde videre med. ## Skal sagen i medierne? Måske. Pressearbejde kan være med til at gøre konsekvenserne af en politisk beslutning tydelige. Eksempelvis ved at lade dem, der bliver berørt, fortælle om deres situation. Andre gange er der først brug for at få afklaret nogle spørgsmål eller fremlagt et forslag i en direkte samtale. Vi vælger indsatsen ud fra sagen og det, du gerne vil opnå. Hvis pressearbejde skal indgå, hjælper jeg med at få historien og den politiske indsats til at hænge sammen. ## Hvad jeg kan hjælpe dig med Vi begynder med en snak om din situation og den forandring, du gerne vil arbejde for. Jeg hjælper med at undersøge beslutningsprocessen, finde relevante aktører og formulere dine argumenter. Vi kan også arbejde med mødeforberedelse, skriftlige oplæg og opfølgningen bagefter. For hvad blev der egentlig aftalt på mødet? Hvilke oplysninger skulle du sende? Og hvem tager næste skridt? Jeg har en baggrund i journalistik med fokus på politisk kommunikation og erfaring fra politiske kampagner. Den bruger jeg til at stille spørgsmål til din sag og gøre den forståelig for dem, du gerne vil i dialog med. Et samarbejde kan handle om en konkret beslutning eller en længere indsats. Vi aftaler opgaven ud fra det, du har brug for. ## Skal vi finde ud af, hvor du skal begynde? Fortæl mig, hvad der står i vejen for dit arbejde, og hvad du gerne vil have ændret. Du behøver ikke kende navnet på det relevante udvalg eller vide, hvem der forbereder beslutningen. Det kan vi begynde med at finde ud af. ### Jacobs mål URL: https://www.sorgenfripublic.dk/jacobs-mal/ Last updated: 2026-06-03T21:30:39.000Z Uddanne dig til journalist ~~Løbe et marathon~~ [20 maj 2012](http://http//https://www.sportstiming.dk/event/296/results?round=1061&orderby=asc&ordering=club&page=89&ref=sorgenfripublic.dk) ~~Løbe et halvmarathon~~ [3 maj 2014](http://https//www.sportstiming.dk/event/687/results?theme=lhm&round=2377&ordering=name&orderby=asc&page=63&ref=sorgenfripublic.dk) ### Cases URL: https://www.sorgenfripublic.dk/cases/ Last updated: 2026-09-22T09:22:07.000Z _No content available._ ### TAON Hydraulik URL: https://www.sorgenfripublic.dk/taon-hydraulik/ Last updated: 2026-09-22T10:11:10.000Z ## Kunden ## Test ### Sociale Medier URL: https://www.sorgenfripublic.dk/sociale-medier/ Last updated: 2026-09-21T08:35:09.000Z Du ved det godt. Det der opslag, du havde i tankerne, men som druknede i tsunamien af arbejde. Du burde poste, men får det ikke gjort. Og helt ærligt. Jeg forstår dig godt. For du skal bruge tiden der hvor du har dine styrker. Men nu skal der jo stå noget på de profiler. Der skal tages billeder, skrives tekster og findes på noget, som andre har lyst til at bruge deres tid på. Og hvad skal det lige være? Det er her, jeg kan hjælpe dig. ## Hvem vil du gerne have fat i? Inden vi finder på dit næste opslag, skal vi lige have styr på, hvem der skal læse det. Vil du have flere kunder i din butik? Skal der flere medlemmer ind i foreningen? Leder du efter en ny medarbejder? Eller vil du gerne have folk til at interessere sig for en sag, du arbejder med? Det er forskellige opgaver. Og derfor skal indholdet også være forskelligt. Hvis du eksempelvis leder efter en medarbejder, kan det være relevant at vise, hvordan en almindelig arbejdsdag hos dig ser ud. Hvem bliver vedkommendes kolleger? Hvad arbejder de med? Og hvordan er det egentlig at være en del af holdet? Det kræver lidt mere end et billede af jeres logo og teksten “VI SØGER”. Til gengæld giver du folk noget konkret at tage stilling til. ## Du har sikkert mere at fortælle, end du tror “Der sker altså ikke noget spændende hos os.” Det kan godt være, at du har det sådan. Men prøv lige at fortælle mig, hvad du har lavet i dag. Har du løst en opgave? Svaret på et spørgsmål fra en kunde? Fundet en fejl, som andre kunne lære noget af? Eller haft en samtale, der fik dig til at tænke over noget? Der kan være indhold i alle de ting. Forestil dig en cykelmekaniker, der for tredje gang samme uge forklarer en kunde, hvorfor kæden bliver ved med at hoppe af. For mekanikeren er det hverdag. For mig, der står med sorte fingre og en cykel, der ikke gider cykle, er forklaringen ret relevant. Så fortæl mig den. Vis mig, hvad jeg skal holde øje med. Og fortæl mig, hvornår jeg skal komme forbi værkstedet. Nu har du både hjulpet mig og vist mig noget om dit arbejde. ## Hvilke sociale medier skal du vælge? Jeg ville begynde med at spørge, hvor dine kunder, medlemmer eller samarbejdspartnere allerede følger med. Spørg dem eventuelt direkte. Hvor hører de om dig? Hvad bruger de de forskellige platforme til? Og hvilken slags indhold vil de gerne se fra dig? Derefter skal vi se på, hvad du selv har mulighed for at producere. Hvis du har lyst til at vise dit arbejde på video, skal det have plads i planen. Hvis du er bedre til at forklare dig gennem tekst og billeder, kan vi tage udgangspunkt i det. Du behøver ikke oprette fem profiler på én gang. Start med de steder, du har en god grund til at være, og som du kan holde i gang. ## Hvor ofte skal der komme noget? Ofte nok til, at du kan holde kontakten med dem, du gerne vil nå. Og i en rytme, som du faktisk kan få til at fungere. Det sidste er ret vigtigt. For hvis hvert opslag kræver, at du aflyser halvdelen af din arbejdsdag, bliver sociale medier hurtigt en opgave, du skubber foran dig. Derfor skal vi gøre arbejdet overskueligt. Vi kan eksempelvis samle idéer fra din hverdag, planlægge indhold omkring kommende aktiviteter og sætte tid af til at få taget billeder til flere opslag ad gangen. Så skal du ikke begynde helt forfra, hver gang der skal noget ud. Der må selvfølgelig stadig være plads til den gode idé, der opstår undervejs. En plan skal gerne hjælpe dig med at få tingene gjort. ## Det skal stadig lyde som dig Når nogen følger din virksomhed eller organisation, må de gerne kunne mærke, hvem der står bag. Har du en holdning til noget inden for dit fag? Så forklar den. Er der noget, du gør på en bestemt måde? Så vis hvordan og fortæl hvorfor. Du behøver ikke opfinde en særlig internetpersonlighed, hver gang du åbner Facebook. Det, du fortæller online, skal du også kunne stå inde for, når nogen møder dig og spørger ind til det. Og ja. Du må gerne sælge noget. Du skal bare gøre det forståeligt, hvad du tilbyder, hvem det er relevant for, og hvordan man får fat i dig. ## Hvad jeg kan hjælpe dig med Jeg hjælper med idéerne, teksterne, billederne og videoerne til dine sociale medier. Og med at lægge en plan for, hvad der skal ud hvornår. Vi begynder med en snak om det, du laver, dem, du gerne vil nå, og hvad du gerne vil have ud af din tilstedeværelse. Herefter finder vi frem til indholdet. Måske skal jeg besøge dig og tage billeder fra din hverdag. Måske har du allerede materiale liggende, som vi kan arbejde videre med. Eller måske mangler du mest hjælp til at få formuleret det, du gerne vil sige. Du får udkast, som du kan se igennem og kommentere på, inden indholdet bliver lagt op. Det kan være en enkelt opgave eller et løbende samarbejde. Det finder vi ud af ud fra det, du har brug for. ## Skal vi finde noget at fortælle? Send mig et link til dine profiler, og fortæl lidt om, hvad du gerne vil bruge dem til. Du behøver ikke have en liste med idéer klar. Vi kan starte med, at du fortæller mig, hvad du har lavet i dag. ### Medietræning URL: https://www.sorgenfripublic.dk/medietraening/ Last updated: 2026-09-20T06:57:02.000Z _No content available._ ### Journalist og kommunikationsrådgiver i Kolding URL: https://www.sorgenfripublic.dk/home/ Last updated: 2026-09-22T11:13:21.000Z Pressemeddelelser, kommunikationsstrategi og indhold til virksomheder, foreninger og organisationer. ### Arkiv URL: https://www.sorgenfripublic.dk/archive/ Last updated: 2026-06-11T10:39:16.000Z _No content available._ ### CV URL: https://www.sorgenfripublic.dk/cv/ Last updated: 2026-07-28T22:58:46.000Z Curriculum Vitae # Jacob Sorgenfri Journalist med speciale i politisk kommunikation, kampagneledelse og strategisk formidling. ## Profil Journalist med erfaring i kampagneledelse, strategisk kommunikation og journalistisk formidling. Jeg omsætter komplekse budskaber til klar kommunikation og trives i krydsfeltet mellem politik, medier og organisationer. ## Kontakt - **Email** [jacob@sorgenfripublic.dk](mailto:jacob@sorgenfripublic) - **Telefon** [+45 29 88 65 12](tel:+4529886512) - **Lokation**Kolding / Danmark - **LinkedIn** [LinkedIn-profil](https://www.linkedin.com/?ref=sorgenfripublic.dk) ## Uddannelse - **Master, Cand.public**Syddansk Universitet / 2024–2026 - **Bachelor, Journalistik**Syddansk Universitet / 2020–2024 - **CS50x**Harvard University / 2025–2026 ## Styrker Strategisk kommunikation Politisk kommunikation Journalistik Kampagneledelse Budskaber Læserbreve Video Grafik OSINT Framing Public affairs ## Værktøjer - **Adobe**Premiere Pro, After Effects, Lightroom, Photoshop, Audition - **Web og data**WordPress, Ghost, Python, Office-pakken ## Sprog - **Dansk** Modersmål - **Engelsk** Forhandlingsniveau - **Norsk og svensk** Erfaren - **Tysk** Begynderniveau ## Erfaring 2026– Sorgenfri Public ### Selvstændig kommunikationsrådgiver Selvstændig med Sorgenfri Public, hvor jeg hjælper virksomheder, organisationer og politiske aktører med strategisk kommunikation, journalistisk indhold og visuel produktion. - Producerer tekster, artikler, presseindhold og webindhold. - Rådgiver om politisk kommunikation, budskaber, framing og synlighed. - Udvikler foto, video og grafisk materiale til hjemmesider, sociale medier og kampagner. - Tilbyder workshops og oplæg om medier, politisk kommunikation og strategisk formidling. 2025–2026 Liberal Alliance ### Kampagneleder for Helena Artmann Andresen Kampagneleder for folketingskandidat Helena Artmann Andresen med ansvar for kampagnekoordinering, politisk sparring og eksekvering i en intensiv valgkampsperiode. - Stod for daglig drift, planlægning, prioritering og koordinering af kampagneaktiviteter. - Håndterede kommunikation med et frivilligteam på cirka 30 personer. - Varetog kalenderstyring og logistisk koordinering af debatter, uddelinger og aktiviteter. - Producerede video- og billedmateriale med fokus på synlighed, fortælling og budskaber. - Fungerede som tæt politisk sparringspartner og skærpede argumenter, vinkler og budskaber. **Resultater** Helena Artmann Andresen fik sit bedste valg nogensinde og øgede sit personlige stemmetal fra 1.143 i 2022 til 2.387 i 2026\. Liberal Alliance opnåede samtidig 10,2 % i Sydjylland mod 9,4 % på landsplan. 2025–2026 Liberal Alliance ### Kommunikationskonsulent Rådgav spidskandidat Gitte Grønbæk om budskaber, politik og kommunikation i forbindelse med kommunalvalget. - Formulerede politik for medlemmer i både byråd og parti. - Producerede taler, opslag til sociale medier, læserbreve, pressepitches, billeder og videoer. - Arbejdede systematisk med målgruppesegmentering, framing og wedge issues. - Gav oplæg om framing, persuasion-strategier og wedge issues til partiets medlemmer. **Resultater** Liberal Alliance Kolding fik partiets bedste valg i Kolding nogensinde med 7 % af stemmerne, gik fra 0 til 2 mandater i byrådet og fik for første gang mandat i regionsrådet. 2020– Jacob Sorgenfri Freelance ### Selvstændig Eget selskab startet i forbindelse med studiet som ramme for freelanceopgaver inden for journalistik, kommunikation og produktion. - Kunder inkluderer DAZN og InFront. - Produceret mere end 5.000 klip fra europæiske turneringer. - Genereret over 10.000.000 visninger på tværs af Instagram, X og Facebook. - Produceret mere end 1.000 kampe for europæiske broadcastere. - Styret et team på mere end 25 personer fordelt i Europa. 2023–2026 Skuub.dk ### Marketing Manager Ansvarlig for virksomhedens online tilstedeværelse, kommunikationsstrategi, sociale medier, nyhedsbreve, produktopdateringer og løbende optimering. - Drev processen for nyhedsbreve og sociale medier fra planlægning til analyse. - Udarbejdede kommunikationsstrategi og omsatte den til konkret indhold. - Havde ansvar for opdatering af produkter og priser. 2022–2023 JFM / JydskeVestkysten ### Journalist Praktikant ved JydskeVestkysten fordelt på lokalredaktionen i Esbjerg, sportsredaktionen i Kolding og nyhedsredaktionen i Esbjerg. - Dækkede kommunale beslutninger i Esbjerg og på Fanø. - Arbejdede med økonomi, sociale forhold, miljø og lokalpolitik. - Lavede et større journalistisk projekt om ventetider i retssystemet. **Resultater** Producerede mere end 500 artikler og gennemførte et større projekt om ventetider i retssystemet. 2021– V10 ### Underviser Underviser på 10\. klasses center i Vejen. Har undervist i engelsk, psykologi, viden om og idræt med frie rammer til selv at vælge emner og undervisningsform. ## Andre aktiviteter 2021– Skyboxen ### Podcastvært Medvært på Skyboxen, en podcast om KIF Kolding. Mere end 100 episoder, som jeg selv producerer og redigerer. 2026– Liberal Alliance Kolding ### Bestyrelsesmedlem Medlem af bestyrelsen i Liberal Alliance Kolding, hvor jeg bidrager til foreningens organisatoriske og politiske arbejde. 2023– Vamdrup IF Håndbold ### Håndboldtræner Træner for Serie 1- og Serie 2-hold i Vamdrup IF Håndbold, hvor jeg også selv spiller. 2016– DHF ### Frivillig Har ført statistik for DHF ved Danmarks kvalifikationskampe til OL, VM og EM. ## Referencer Oplyses Efter aftale ### Referencer kan oplyses Referencer inkluderer blandt andre Helena Artmann Andresen, Gitte Grønbæk, Rikke Baltzer og Jørgen Galsøe. ## Skal vi tale sammen? Kontakt mig, hvis du har brug for journalistisk formidling, strategisk kommunikation, kampagnesparring eller indholdsproduktion. [Kontakt mig](mailto:jsorgenfri.mail@proton.me) ### Tekstforfatter til hjemmeside (SEO) URL: https://www.sorgenfripublic.dk/tekstforfatter-til-hjemmeside-seo/ Last updated: 2026-09-21T08:38:35.000Z SEO. Tre bogstaver, du med garanti har fået at vide, at du skal interessere dig rigtig meget for, hvis du har en hjemmeside. Og det er der helt sikkert noget om! For det er jo altså hamrende ærgerligt at have brugt tid og penge på en flot og lækker hjemmeside, hvis der er absolut 0, der finder den. SEO handler om søgeord. Men SEO handler også om mennesker. Det er noget med at rangere højt på Google, samtidig med at man tænker på vedkommende, der skal læse teksten. ## Hvad søger dine kunder egentlig efter? Hvis vi starter med den første del, altså Google-delen, så handler det om, at din hjemmeside skal være lettere at finde gennem søgemaskiner som eksempelvis Google. Her ligger en del af arbejdet i den tekst, du har på din side. - Hvad handler siden om? - Hvilke spørgsmål besvarer den? - Og bruger du de ord, som dine kunder bruger, når de leder efter hjælp? Det er superrelevante spørgsmål at stille sig selv, for ofte vil der være en forskel i måden, du beskriver din verden på, sammenlignet med en potentiel kundes spørgen til selvsamme verden i Googles søgefelt. Så her er det skrevne ord supervigtigt. ## Og hvad møder dem, når de finder dig? Hvis vi hopper til den anden del af ligningen, mennesket, så bliver det straks lidt mindre teknisk. For her skal vi sætte os i en potentiel kundes sted og forsøge at give vedkommende så godt og præcist et svar på de spørgsmål, vedkommende har, som overhovedet muligt. Hvilke ord bruger vedkommende i sin beskrivelse af sin undren? De ord skal vi også se, om vi kan få ind i vores tekst på en måde, så der kan opstå et match mellem den undren, en potentiel kunde har, og den information, der er på din side. Så du skal altså skrive til den, der skal bruge dig. Her er det værd at huske, at vedkommende IKKE har været med til alle de møder, du har været med til. Vedkommende har heller ikke 30 års erfaring i lige præcis det, du arbejder med, så forsøg så godt som muligt at sortere i fagudtrykkene og gør brug af dem på steder på din side, hvor det giver mening (eksempelvis en vidensartikel eller caseartikel). ## Din hjemmeside må gerne lyde som dig Den usynlige del af ligningen ligger i måden, DU vælger at formulere dig på. For nu har vi lige udvalgt nogle ord, som vi tror at en potentiel kunde bruger, når de søger efter noget på Google. Men siden er jo din. Og det må den også gerne afspejle. Mest af alt så giver det siden noget personlighed (og det gør jo bestemt ikke noget i de her kønsløse og intetsigende AI-tider), men det skaber også en sammenhæng mellem mødet med dig online og mødet med dig i den virkelige verden. Her skal begge dele komplementere hinanden, så kunden ikke oplever én ting online og en helt anden ting i det fysiske møde. Og det kan du kun ved at formulere dig, som du rent faktisk ville gøre med alt, der er dig og din person. Nå, det var den superhurtige indflyvning til SEO. Og så er vi ikke engang kommet forbi de mere tekniske dele af SEO, hvor vi selvfølgelig sætter alt-tekster på billederne og gør brug af H1-, H2-, H3-struktur til glæde for Google og dig. ## Hvad jeg kan hjælpe dig med Ovenstående er slet ikke ment, som om at det skal tage pusten fra dig, for jeg forstår udmærket godt, at det kan være noget af en mundfuld, når man egentlig bare gerne vil beskrive, hvad det er, man laver, og hvad man nu mener sådan noget skal koste. Men så er det jo omvendt også rigtig godt, at der findes typer som mig, der vil kunne hjælpe dig med det. Måden, jeg gør det på, er, at vi sætter os ned og snakker lidt om din virksomhed, dine kunder, dine ydelser/produkter/holdninger og hvad du gerne vil have til at stå på siden. Her kommer jeg til at krydsforhøre dig, så jeg får så mange detaljer med som muligt, og normalvis ville jeg også optage samtalen, så jeg kan få den specifikke jargon eller talemåde, du har, med ind i teksten. Derefter går jeg i krig og kommer med et udkast til sidens emne, overskrift(er) og de spørgsmål, læseren skal have svar på. Vi har udvalgt relevante søgeord, som naturligvis også bliver arbejdet ind i teksten. Du læser det igennem og kommer med nogle rettelser og kommentarer, da det trods alt er dig, der kender din virksomhed bedst. Dem retter jeg selvfølgelig til, inden vi lægger din spritnye tekst online. ## Skal vi få sat ord på det, du laver? Nu har jeg vist skrevet mere end rigeligt, og jeg håber, at du har fået en forståelse af, hvad SEO er, og hvad jeg kan hjælpe dig med. Hvis ikke, så lad mig være helt tydelig her til sidst: Jeg hjælper dig med at skrive tekster til din hjemmeside. Både hvis du starter fra bunden, og hvis du allerede har en masse tekst, som trænger til lidt kærlighed. Skriv til mig, og fortæl lidt om, hvad du har brug for. Du behøver ikke at have styr på hverken søgeord eller overskrifter. Det skal vi nok finde ud af. ### Public Puls URL: https://www.sorgenfripublic.dk/public-puls/ Last updated: 2026-06-17T12:08:47.000Z **Få skrevet det indhold, du godt ved, du burde lægge ud - men aldrig får gjort.** **Public Puls** er til mindre virksomheder, selvstændige og organisationer, der gerne vil være mere synlige, men som ikke har tid til selv at finde på, skrive og strukturere indhold hver måned. ## Du får hver måned: **2 opslag til LinkedIn eller Facebook** Skarpe, veldefinerede opslag om virksomhedens kunder, faglighed eller hverdag. **1 kort artikel, nyhed eller blogindlæg** Cirka 2000-3000 tegn. Teksten kan bruges på hjemmesiden og deles videre på sociale medier. **1 månedlig sparringssamtale** 30 minutter online, hvor vi finder månedens vigtigste vinkler, historier og budskaber. **Mini-publiceringsplan** En enkel plan for, hvad der skal udgives, hvornår det skal udgives, og hvilken rækkefølge indholdet skal komme i. **Let korrektur og tekstsparring** Mindre rettelser på korte tekster, fx. bio, opslag, nyheder eller korte afsnit på hjemmesiden. ## Sådan fungerer det i praksis: **Trin 1: Vi finder månedens historier** Vi holder et kort sparringsmøde på 30 minutter. Holdes som udgangspunkt online - fysisk møde kan dog aftales særskilt. Her taler vi om, hvad der foregår i virksomheden, og hvad jeres kunder, medlemmer eller medarbejdere bør vide. Er der en case, nyhed, medarbejder, ydelse, begivenhed eller holdning, vi kan bruge? Det er også her, vi aftaler rækkefølge, deadlines og eventuelle særlige hensyn. **Trin 2: Jeg skriver materialet** Efter mødet skriver jeg opslagene og artiklen/nyheden. Du får også en enkel publiceringsplan, så du kan se, hvordan indholdet kan bruges i løbet af måneden. **Trin 3: Du gennemgår materialet** Du gennemgår det sendte, og kommer med rettelser og kommentarer til materialet. **Trin 4: Jeg laver én samlet redigering** Jeg retter materialet igennem på baggrund af dine samlede kommentarer og sender den endelige version. **Trin 5: Du udgiver selv** Du poster selv indholdet på dine kanaler og/eller lægger teksten på din hjemmeside. ## Posts ### Hvorfor du skal skrive URL: https://www.sorgenfripublic.dk/hvorfor-du-skal-skrive/ Last updated: 2026-10-07T16:14:16.000Z Der er skrevet et hav af artikler og lavet mindst lige så mange undersøgelser om læring og ikke mindst om “hvordan man lærer noget”. Og i en verden, hvor vi først fik internettet, der fodrede os med al den viden, vi overhovedet har akkumuleret som mennesker gennem historien, og senere hen AI, der formulerede denne selvsamme viden for os, er den “ægte” indsamling af viden virkelig sat under pres. Tidligere kunne vi se det på måden, man kommunikerede på. Havde man evnen til at formulere abstrakte begreber i et sprog, der var tilpasset modtageren, var det om ikke andet et tegn på, at man var dybere inde i området end modtageren. Men med AI, der pludselig formulerer alting for os (og ja, alle kan se, når det er AI, der har været med til at formulere noget), mister vi den fordybelse, der ellers hører sig til det at lære noget. Og jeg er særligt opmærksom på det skrevne ord her, for modsat når vi lærer fra os ved at tale - hvilket også er en ret god indikator for, at vi har forstået et specifikt område - vil det sagte ord nogle gange kunne siges med fuld overbevisning, men uden mening. Eller sagt på en anden måde: Når vi formulerer os i tale, har vi muligheden for ganske enkelt at “tale sort” og nogle gange camouflere vores uvidenhed om et specifikt emne. Det kan du ikke på samme måde på skrift. Det skrevne ord er mere ubarmhjertigt, da det udelukkende er læserens opfattelse af de ord, du har skrevet, der står tilbage i læserens forståelse. Så hvis du ikke har forklaret dig ordentligt på siden, vil det også blive afspejlet hos modtageren, der vil kunne stille spørgsmål til hullerne i din viden. Der er altså ikke på samme måde mulighed for at tale sort eller på anden måde “overbevise” andre om det, du fortæller, ud over de ord, du har valgt at bruge. Og har du ikke nogen viden om det, du vil skrive om, kan du ganske enkelt ikke formulere ordene, fordi din viden mangler. Bevares, du kan efterligne andres holdninger (eller måske ligefrem kopiere dem!). Du kan skrive vagt, og du kan selvfølgelig også bare tage fejl og skrive noget vrøvl. Men det er alt sammen for mig en bekræftelse på, at du ikke aner, hvad det er, du skriver om, når du ikke er i stand til at skrive en selvstændig, præcis og sammenhængende fremstilling, som holder til yderligere undersøgelse. Men. Netop den del har AI fjernet – eller som minimum gjort det meget sværere for os at kende forskel på. Hvor det skrevne ord tidligere har været det stærkeste sted at demonstrere vores forståelse af et område, har AI nu svækket værdien af det skrevne ord, da en tekst ikke længere fungerer som dokumentation for, at afsenderen selv har tænkt tanken. Det er et problem, fordi vi ikke længere vil kunne se, om folk rent faktisk ved, hvad de taler om, ligesom det vil skabe et falskt billede af vores medmenneskers evne til at reflektere over information, de har lært sig. AI risikerer altså ikke bare at skjule vores uvidenhed over for omverdenen, men i lige så høj grad over for os selv. Jeg bliver, med andre ord, ikke opmærksom på de huller, der er i min viden, fordi jeg ikke selv aktivt opdager, at hullerne findes. For mig er læring en livslang handling. Og jo mere jeg lærer, desto mere finder jeg ud af, at jeg ikke ved. Og det gør mig bekymret. Altså ikke, at der er mange ting, som jeg ikke ved. Men at jeg oplever mange, som ikke vil nå samme realisering, da de har outsourcet den bedste måde at nå den erkendelse på. Nemlig at skrive. ### Sådan gennemskuer du politikernes retoriske tricks URL: https://www.sorgenfripublic.dk/sadan-gennemskuer-du-politikernes-retoriske-tricks/ Last updated: 2026-08-15T12:03:32.000Z Den politiske sæson er igen over os. Vores 179 yndlingspersoner at skælde ud på er nemlig stemplet tidligt ind fra sommerferie. Migrantkaos, Ceuta og flashbacks til 2015 har fået alle mand på tinge. Det betyder, at vi igen skal diskutere brandvarme emner på fair og redelig vis med forståelse for hinandens synspunkter og med udgangspunkt i modpartens allerbedste hensigter. Well. I think not! Det er ærmerne smøget op og fuld plade på de retoriske greb, som enhver diskussionslysten person med et gram magt selvfølgelig har i sit arsenal. Men hvordan skiller man skidt fra kanel og retoriske bagholdsangreb fra ægte konsensusskabende dialog? Nogle af de teknikker bliver vi klogere på i denne artikel. Her har jeg nemlig forfattet en på ingen måde udtømmelig liste over alle de teknikker, der kan bruges (og i høj grad bliver brugt!), når emner skal diskuteres. Og med de ord synes jeg bare, at vi skal springe ud i det: _This post is for subscribers only._ ### Og en lille sjat gift URL: https://www.sorgenfripublic.dk/og-en-lille-sjat-gift/ Last updated: 2026-08-13T08:46:37.000Z Jeg er for tiden i gang med at læse bogen “[Gopler ældes baglæns](https://www.saxo.com/dk/gopler-aeldes-baglaens%5Fnicklas-brendborg%5Findbundet%5F9788773390184?ref=sorgenfripublic.dk)” af Nicklas Brendborg. Fremragende bog! Jeg ved ikke særlig meget om biologiens verden, men den er skrevet i et sprog, så selv jeg kan være med, og den er fyldt med gode, beskrivende eksempler på de udfordringer, de står over for i forskningen i aldring. I bogen fortæller Nicklas om udtrykket “hormese”. Hormese er, kogt helt ned, udtrykket for, at kroppen bliver stærkere af de ting, der udfordrer den. Eksempelvis styrketræning. Her ødelægger man bevidst nogle af fibrene i musklerne for at signalere til kroppen, at den skal blive stærkere. Men hvor styrketræning er en helt bevidst strategi for mange med et mål om at leve sundt, kan hormese også finde sted uden, at vi er direkte opmærksomme på det. I bogen bruger Nicklas et eksempel med en bygning i Taiwan, som blev bygget i 80'erne. Ved en fejl blev den bygget med stål, som var forurenet med det radioaktive materiale kobolt-60\. I bygningen var der over 1.700 lejligheder, som man mener, at mere end 10.000 mennesker nåede at bo i. Beboerne blev altså dagligt udsat for radioaktiv stråling. Stråling, der kan forårsage kræft. Man fandt først ud af det i 90'erne, og der var det jo selvsagt for sent at gøre noget ved. Men da man undersøgte beboernes sygdomshistorik og sammenlignede dem med andre taiwaneseres, havde beboerne *færre* tilfælde af stort set alle typer kræft. Lignende eksempler er fundet på amerikanske skibsværfter. De, der arbejder med atomubåde, har lavere dødelighed end arbejdere på almindelige skibsværfter. Britiske radiologer, der udsættes for ioniserende stråling i forbindelse med deres arbejde, lever faktisk længere end andre læger og får mindre kræft. Så hvad er min pointe her? Det er i hvert fald ikke, at du skal begynde at spise rent plutonium eller begynde at inhalere radon. Det ville bare være dumt. Nej, min pointe er lidt dybere end det. For man kan med lidt god vilje måske argumentere for, at hormese er, hvad der gør livet værd at leve. At vi SKAL opleve den her modgang for virkelig at udvikle os. Lidt ligesom træerne er afhængige af at opleve vinden ruske i dem. Uden vinden ville de kollapse under deres egen vægt, fordi de ikke har udviklet den styrke, der skal til for at stå imod. Det er med andre ord vinden, som sikrer at træerne for alvor kan slå rødder, og er medvirkende til at de kan vokse sig store. I mine øjne er der ingen forskel på os og træerne. Alting handler selvfølgelig om proportioner. For for meget gift slår dig selvfølgelig ihjel. Men det totale fravær af gift eller modgang gør os skrøbelige. ### Stålmanden URL: https://www.sorgenfripublic.dk/stalmanden/ Last updated: 2026-08-10T11:12:42.000Z Alt for ofte – særligt i de politiske debatter – støder vi på stålmandens svage og "typen-der-springer-over-hvor-gærdet-er-lavest"-bror ved navn "stråmanden". Han stikker sit ugidelige ansigt frem fra tid til anden, når diskussionen bliver substantielt intetsigende og retorisk føles som at sparke sig selv i panden. For der er absolut INGEN, som får noget ud af bevidst at mistolke, mistyde, mislede og i nogle tilfælde direkte misforstå vedkommende, man diskuterer med. Det gør bare os alle sammen dummere. Og leder i sidste ende til dårligere beslutninger. Derfor skal stråmanden selvfølgelig kaldes og mindes om, hvor ufattelig lille et menneske han er sammenlignet med sin superbror "stålmanden". Stålmanden tager det absolut stærkeste argument, den absolut stærkeste formulering og den absolut bedste hensigt fra argumentet og dets fremfører og bruger det som afsæt i den videre debat. Til gavn for alle. ### "Jamen det kan jeg jo selv lave med AI" URL: https://www.sorgenfripublic.dk/jamen-det-kan-jeg-jo-selv-lave-med-ai/ Last updated: 2026-08-08T05:38:07.000Z Jeg har hørt ovenstående indvending et utal af gange. Og ja. Du kan selv lave rigtig rigtig RIGTIG meget med AI. Men, og det her er et ret stort men. Hvem tror du, der kommer frem til det bedste resultat, hvis begge parter bruger AI? 1. Vedkommende, der bruger AI til en opgave, hvor kvalifikationerne mangler. 2. Vedkommende, der bruger AI til en opgave, hvor kvalifikationerne er opbygget igennem årtiers erfaring og tusindvis af lignende opgaver. Det er selvfølgelig nummer 2. Derfor skal argumentet fra alle selvstændige også, når de fremadrettet møder argumentet "Jamen det kan jeg jo selv lave med AI", være ovenstående. ### Knowing a guy who knows a guy URL: https://www.sorgenfripublic.dk/knowing-a-guy-who-knows-a-guy/ Last updated: 2026-07-30T21:48:33.000Z Efterhånden som jeg er blevet ældre og har fået papirer på nogle ting, jeg har gennemført og opnået, er jeg kun blevet bekræftet i, at det at kende en person bringer dig frem i livet hurtigere end så meget andet. Din evne til at passe, pleje og ikke mindst udvide dit netværk er uden tvivl mere afgørende, end hvad du har stående på CV’et, og hvad din tidligere erfaring er. Man taler nogle gange om, at det er dit CV og dine papirer, som giver dig ret til at være i rummet. Og det er der måske noget om. Men det er mindst lige så meget dine relationer, som åbner døren ind til rummet. ### Følelsen af at have læst URL: https://www.sorgenfripublic.dk/folelsen-af-at-have-laest/ Last updated: 2026-07-29T21:44:41.000Z Det var, imens jeg læste på universitetet, at AI for alvor brød igennem og blev en ret så praktisk del af det at studere. I hvert fald for mit vedkommende. For hvor jeg før måske helt havde droppet at læse nogle af de mange 100 sider, man skulle kæmpe sig igennem i ugen for at kunne forstå, hvad der skete til den kommende undervisning, så gav denne nye software mig muligheden for at være med. Troede jeg. For hvad jeg ret hurtigt fandt ud af, var, at selvom jeg fik AI til at gennemgå alle PDF'er, skrive noterne for mig, forberede mig til undervisning og ikke mindst give mig følelsen af at have arbejdet med teksterne, var det, som om de ikke rigtig hang ved. Så jeg var hele tiden fanget imellem de to stole, hvor man på den ene side gerne ville kunne materialet, men på den anden side også gerne ville gøre det smart og effektivt. Og jeg kan se, at jeg ikke er den eneste med den tanke. For den anden dag kunne jeg læse, hvordan censorer på Københavns Universitet råbte højt om, at eksamensformerne skal laves om. For den skriftlige opgave var til 10, det mundtlige forsvar til 00. Eleverne kunne ikke modstå fristelsen til at spare en masse timer og en masse energi ved at køre opgaverne igennem AI. Jeg forstår både elever og lærere. For selvfølgelig har AI sin plads, også på universitetet (og i læring generelt). Det skal bare ikke være i outputtet, at AI får den afgørende indflydelse. For det er kun ved selv at skrive om emnet eller lære det til andre, at man for alvor finder ud af, hvor hullerne i ens viden er henne. Det vil AI aldrig kunne fortælle dig. Så jeg tror, at svaret bliver flere mundtlige forsvar og færre skriftlige opgaver. ### Akrasia URL: https://www.sorgenfripublic.dk/akrasia/ Last updated: 2026-07-28T21:48:54.000Z Jeg lærte et nyt udtryk den anden dag. Et udtryk, jeg har mærket på egen krop, og som kommer snigende ind på mig fra tid til anden. Jeg tror, det er de færreste, der fører alle de gode tanker og ideer, de har på egne vegne, ud i livet. Der findes ekstremerne som eksempelvis Elon Musk, der er i gang med milliardvirksomhed nummer 4 (eller er det 5!?), Isaac Asimov, der udgav mere end 500 bøger om alt fra robotter, astronomi, fysik, Romerriget og guides til Shakespeare og Bibelen, og Buckethead, der har udgivet over 300 (nogle siger 650!) albums. Lige præcis de her typer har haft en ganske udmærket ide om, hvad de skulle gøre, og så har de ført den ud i livet. Men for nogle andre (læs: mig) kan man have en ganske klar ide om, hvad man bør gøre. Men af en eller anden underlig grund gør man det ikke alligevel. Der er altså tale om en form for "svaghed i viljen", fordi man jo ganske tydeligt handler imod sin egen bedre overbevisning. Og det er netop udtrykket "akrasia". Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan man tackler den her udfordring. Man kan gøre som Odysseus og binde sig direkte til masten og på den måde undgå fristelsen (gad vide om det egentlig er med i filmen?), eller man kan sætte en ekstern struktur op, som slår intern disciplin. Jeg ved godt, hvilken jeg foretrækker. ### Vi havde det en gang så godt URL: https://www.sorgenfripublic.dk/vi-havde-det-en-gang-sa-godt/ Last updated: 2026-07-27T17:00:48.000Z Jeg fik forvildet mig ind på CNN her til aften, hvor jeg kunne se, at den amerikanske præsident havde inviteret hele den amerikanske presse til en interviewseance i Det Ovale Værelse. Det er der jo sådan set ikke noget nyt i, men det, der slog mig, var, at noget lignende aldrig kommer til at foregå i Danmark. Vi kommer ikke til at opleve den danske presse stå omkring statsministerens bord på statsministerens kontor og spørge om alting i øst og vest. Og hvor er det egentlig en skam for Danmark, at der på den måde er blevet lukket ned for de i forvejen stramme kår, pressen arbejder under. Alt er opstillet, timet og styret fra ministeriers og embedsfolkenes hånd. Og jeg er oprigtigt i tvivl, om vi nogensinde kommer tilbage til ugentlige pressemøder (som under Fogh) og mere åbenhed fra beslutningstagerne. ### Om chatkontrol URL: https://www.sorgenfripublic.dk/om-chatkontrol/ Last updated: 2026-07-26T06:00:59.000Z At vi overhovedet er kommet et sted hen, hvor EU skal have snablen ned i vores alle sammens beskeder, er en glidebane, som jeg på ingen måde bryder mig om. Og nej, det har ingenting at gøre med, at vi ikke skal fange en masse pædofile, kyle dem i fængsel og smide nøglerne væk - for selvfølgelig skal vi det. Det skal bare ikke være på bekostning af vores alle sammens evne til at kommunikere uden at myndighederne kan se med. Der er noget demokratisk hamrende forkert ved at en myndighed har den mulighed, og det er ærlig talt noget, vi kun ser i stater, vi ikke bryder os særlig meget om. Vi skal derfor sætte alt ind for at få ændret denne fremfærd. ### Chronostasis URL: https://www.sorgenfripublic.dk/chronostasis/ Last updated: 2026-07-25T08:36:04.000Z Din hjerne og dine øjne snyder dig. Eller. De viser dig ikke alting, sådan som du føler, at du ser og opfatter det. For hjernen skaber en illusion om, at det, du ser, varer længere, end det rent faktisk gør. Hjernen slukker på en måde for synsindtrykket, fordi en bevægelse med hovedet ville skabe en sløring for dine øjne. Og det ville du blive sindssyg af at gå rundt med og opleve hele tiden. Derfor manipulerer din hjerne med din oplevelse af tid og særligt med “nuet”, så du, i stedet for en usammenhængende og sløret version af verdenen, får en verden, hvor hjernen har trukket det oplevede billede tilbage i tid, så det ser ud, som om du allerede havde set det, imens dine øjne var i bevægelse. Fænomenet kaldes sakkadisk undertrykkelse, og forskere vurderer, at du befinder dig mellem 1 og 3 timer om dagen i dette blackout. ### Gopler Ældes Baglæns af Nicklas Brendborg URL: https://www.sorgenfripublic.dk/gopler-aeldes-baglaens-noter-og-gennemgang/ Last updated: 2026-10-07T18:41:01.000Z _No content available._ ### The weighted decision matrix URL: https://www.sorgenfripublic.dk/1-beskeder-til-mig-selv-27-2026/ Last updated: 2026-07-25T08:43:28.000Z En form for liste du kan lave, når du skal tage en beslutning. Modsat en For/Imod-liste som anerkender alle muligheder som værende “ligeværdige” (enten for eller imod), så er der i [TWDM](https://en.wikipedia.org/wiki/Decision-matrix%5Fmethod?ref=sorgenfripublic.dk#Definition) indbygget en vægt til hver mulighed, som sikrer en mere ærlig visning af det valg, du står overfor. Den kan nemt bygges i ChatGPT/Claude/Gemini. Jeg har bygget mit bud i Gemini: [https://share.gemini.google/XTikZHLtOHOI](https://share.gemini.google/XTikZHLtOHOI?ref=sorgenfripublic.dk) ### Skriv uden at kede folk ihjel #2: For guds skyld lad være med at skrive, som du taler! Skriv, som du ville ønske, du talte URL: https://www.sorgenfripublic.dk/skriv-uden-at-kede-folk-ihjel-2-for-guds-skyld-lad-vaere-med-at-skrive-som-du-taler-skriv-som-du-ville-onske-du-talte/ Last updated: 2026-06-27T09:16:36.000Z Nemlig, du skal skrive, som du taler. Altså, medmindre du er havnearbejder på Esbjerg Havn eller påstået skrivende type fra Kolding. For i så fald bander du for meget. Det vil dem omkring dig i hvert fald sige. Og så mange bandeord kan vi ikke klare på én og samme gang uden at pisse for mange af. Ups. Men skulle du **ikke** falde i en af de to ovenstående kategorier, skal du forsøge at skrive, som du ville sige det. Eller måske endnu bedre: som du ville ønske, du kunne sige det. For vi er selvfølgelig ikke særlig interesserede i at høre alle dine fyldord som øhh, bøh og alt det andet pladder, som vi selvfølgelig redigerer ud af en tekst for at gøre den bare en smule mulig at tygge sig igennem. For talesprog er ofte usammenhængende og generelt noget værre rod. Prøv en dag, hvor du virkelig har overskud, at optage dig selv, mens du har en samtale. For jeg lover dig, at overskuddet forsvinder i det sekund, du hører, hvor upræcis, usammenhængende og hamrende urytmisk du (eller i hvert fald nogle af os) lyder. Noget, vi ikke kan tillade os på samme måde, når vi formulerer os på skrift. “Men hvordan gør man så?” kan jeg nærmest høre dig tænke. Tja. Du skal udskifte det filter, der normalt er mellem det, du måtte tænke, og det, der rent faktisk kommer ud gennem fingerspidsernes hamren på tastaturet og ud på siden. For du skal lade nogle af alle de mellemregninger, der foregår inde i dit hoved, imens du skriver teksten, sive ud på siden og give læseren et indblik i din interne diskussion. Vi (modtagerne af din tekst) er selvfølgelig ikke super interesserede i at høre alle de svinkeærinder, din hjerne gør sig, imens du skriver. Men ved at udskifte filteret og give os dine tanker mere råt skaber du automatisk noget mere liv i teksten. Og liv kan vi godt lide – særligt i de her usandsynligt kedelige, ensformige og intetsigende AI-dage, hvor alle tekster ligner hinanden og er døøøøødsyyyyyge. Så giv os lidt af den dialog, du har i hovedet, imens du skriver teksten. Vis os, hvordan du diskuterer, hvad der skal skrives ned, og hvilke tanker du gør dig for at nå frem til det, du skriver ned. For den dialog kommer til at fungere på samme måde, som tonefald, ansigtsudtryk og timing gør ved talesprog. De gør det lettere for mig som modtager at afkode den reelle betydning eller mening bag ordene på siden. Men der skal mere til end bare at udskifte filteret mellem hjerne og fingerspidser. Du skal kunne tilpasse dit valg af ord specifikt til modtageren af teksten. Præcis, som du allerede gør, når du taler til et barn på 4 sammenlignet med, hvordan du taler til en voksen (og ja, jeg ved godt, at der er nogle mennesker, som fortjener du-er-fire-år-versionen, men du ved, hvad jeg mener). > Er det bare til øb og bøv på LinkedIn eller andre eksotiske steder, kan du med fordel tage dig visse friheder og sætte dit eget kunstneriske aftryk på teksten. Her er det særligt valget af udsagnsord, jeg tænker på, du ved, de ord, der beskriver, hvad nogen gør. Koncentrer dig, og giv os nogle specifikke og velovervejede udsagnsord, som beskriver præcis, hvad der sker. Hvis hun løb meget hurtigt, så skriv “hun spurtede”. Hvis han talte meget lavt, så skriv “han hviskede”. Hvis pigen grinte meget, så skriv “hun skraldgrinede”. Et præcist udsagnsord kan ofte gøre arbejdet for et sløjt udvalgt udsagnsord og et eller to biord, hvis eneste bidrag er at gøre teksten længere (hvilket i øvrigt er råd #3, der udkommer her på siden om en uges tid). Og alt afhængigt af, hvem teksten er til, og hvor den skal bruges henne, kan der jo altså også ses stort på nogle af reglerne inde fra Dansk Sprognævn. Rolig nu! Jeg sagde nooooogle af reglerne. Ikke dem alle, for fanden da. Men når du tillader dig at tage nogle sproglige friheder, giver du også teksten et strejf af menneske, kreativitet og energi. Præcis som jeg har gjort i teksten her (“døøøøødsyyyyyge” og “nooooogle”). Og ja ja, jeg er helt med på, at hvis det er en form for faglitteratur, du skal berige andre med, så kan du stikke dine sproglige friheder op et vist sted. Formalia skal være på plads. Selvfølgelig. Men er vi et sted, hvor vi skal udtrykke holdninger og meninger – hvilket man jo altså også gør i visse akademiske sektioner – så er det fuldt ud tilladt at give teksten liv. Men! Er det bare til øb og bøv på LinkedIn eller andre eksotiske steder, kan du med fordel tage dig visse friheder og sætte dit eget kunstneriske aftryk på teksten. Eller med andre ord. Gøre teksten til din. Til dig. Til den, du er. Og så fuck da det, om dem omkring dig synes, du bander for meget. Kh. skrivende type fra Kolding Pssst. Missede du tip #1? Så kan den læses her: [Skriv uden at kede folk ihjel #1: Du, er hele pointenKreativiteten er fordampet med den enorme mængde vand, som datacentrene sluger i den endeløse mængde af AI-slop. Det kan vi gøre bedre, du og jeg.![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/icon/40px-X-40px-2764c8d5-4774-4ac4-9224-bf409989a05a.png)Sorgenfri PublicJacob Sorgenfri![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/thumbnail/photo-1547429213-3178de3bd3b8-7051a56e-6db0-4fa7-8c3f-8288b0a10fbd.jpeg)](https://www.sorgenfripublic.dk/skriv-uden-at-kede-folk-ihjel-1-du-er-hele-pointen/) ### Skriv uden at kede folk ihjel #1: Du, er hele pointen URL: https://www.sorgenfripublic.dk/skriv-uden-at-kede-folk-ihjel-1-du-er-hele-pointen/ Last updated: 2026-06-24T14:24:16.000Z Du har set tusindvis af tekster, bygget op på nøjagtig samme måde. De er skrevet med enten: - ... det er ikke X, det er Y, i et intetsigende loop af ligegyldighed eller også - er de skrevet i konstruktioner af tre. Som jo altid har virket godt. Men som lige nu bliver totalt udvandet. (please, la' vær' at spør' mig mht. brugen af em dashes — jeg har det lige så godt.) Og jeg bliver sindssyg af det. Og det vil jeg vædde med, at du også er ved at blive. For det er det samme kønsløse l\*rt, vores hjerner bliver bombarderet med, når vi åbner LinkedIn, Facebook, Instagram, you name it. Desto mere man scroller, desto mere pladder bliver man mødt af. Det er, som om det er maskiner, der skriver til andre maskiner. Hvor blev energien af? Og hvor forsvandt kreativitet og nærhed hen? ![Mig, der håbløst illustrerer kreativitet](https://images.unsplash.com/photo-1560421683-6856ea585c78?crop=entropy&cs=tinysrgb&fit=max&fm=jpg&ixid=M3wxMTc3M3wwfDF8c2VhcmNofDF8fGNyZWF0aXZpdHl8ZW58MHx8fHwxNzgyMzEwNjcyfDA&ixlib=rb-4.1.0&q=80&w=2000) Photo by [Dragos Gontariu](https://unsplash.com/@dragos126?ref=sorgenfripublic.dk) / [Unsplash](https://unsplash.com/?utm%5Fsource=ghost&utm%5Fmedium=referral&utm%5Fcampaign=api-credit) Jeg ved ikke med dig, men jeg savner, at blive talt til, som det menneske, jeg er. Af kød, blod og studiegæld. Men – og jo, der er et men – det kan vi heldigvis ordne, du og jeg. Ret nemt faktisk. Ser du, skal vi gøre en tekst nærværende, og måske endda pumpe noget adrenalin ind i den, så kræver det, at vi bliver specifikke. Hvem er det, vi skriver teksten til? I det her tilfælde skriver jeg den til dig. Lige præcis dig. Ikke alle mulige. Men dig. Det skal min tekst afspejle. Derfor bliver jeg også meget nærgående, når jeg skriver. For jeg ved ikke, om du nødvendigvis har gættet det. Men det vigtigste ord i god copy (endnu et l\*rteord) er selvfølgelig ordet "**DU**" (stææææærkt efterfulgt af dig/din). For det er lige præcis her, jeg adskiller mig fra maskinerne. Maskinerne skriver til alle over én kam. Men mig. Ja, ved du hvad, du? Jeg skriver til dig. ### Pressemeddelelsen blev født i en katastrofe URL: https://www.sorgenfripublic.dk/pressemeddelelsen-blev-fodt-i-en-katastrofe/ Last updated: 2026-10-07T17:38:55.000Z Vores historie starter for over 100 år siden. Datoen er den 28\. oktober 1906, og et tog fra Pennsylvania Railroad kommer bumlende på den nyligt anlagte elektriske linje i staten New Jersey på vej mod Atlantic City. Udenfor Atlantic City skal toget passere en å (creek) via en nybygget svingbro. Denne bro havde tidligere på eftermiddagen været åben for at lade en lille båd sejle igennem og var efterfølgende blevet lukket. Den var bare ikke blevet lukket helt sammen. Omkring klokken 14.20 ramte toget broen med cirka 65 kilometer i timen, men i det sekund, toget ramte broen, blev det afsporet. Først styrtede de to forreste vogne 4,5 meter ned i vandet. Og fordi dørene på vognene var lukkede, blev passagerne spærret inde og havde med andre ord ikke en chance for at komme ud. Den tredje vogn hang i broens konstruktion, før den også gled i vandet. Takket være en hurtigtænkende bremsemand, der fik slået bagdøren op på den tredje vogn, lykkedes det en del passagerer herfra at overleve. 53 mennesker mistede livet. ## Grandaddy of Public Relations Det er selvfølgelig en menneskelig katastrofe og en hændelse, der har sat sig fast i amerikansk jernbanehistorie. Men det er håndteringen efter katastrofen, der også gav hændelsen en plads i kommunikation- og PR-historien. Enter Ivy Lee. [Ivy Ledbetter Lee](https://www.britannica.com/biography/Ivy-Ledbetter-Lee?ref=sorgenfripublic.dk) var journalist hos New York World, New York American og ikke mindst New York Times, inden han startede som selvstændig kommunikationsrådgiver i firmaet Parker&Lee i 1904. Og det er her, han ender med at være ansvarlig for kommunikationen om ulykken i Atlantic City. I en tid, hvor transport med tog ikke var helt ufarlig, og hvor man, oftere end i dag, så tog køre galt, var det ikke unormalt for jernbaneselskaberne at forsøge at skjule, nedtone eller måske endda direkte lyve om ulykker for at beskytte deres navn og image. Ivy Lee valgte en anden metode. ## Ærlighed som strategi Ser du, han valgte noget så sjældent som ærlighed. Oprigtighed. Han overbeviste sine chefer om, at selskabet ville være bedre tjent med ærlighed, så i stedet for at Pennsylvania Railroad skulle gemme sig og lyve om ulykken, skulle det i stedet agere med åbenhed. Han inviterede pressen til ulykkesstedet og udleverede en officiel, *ærlig* udtalelse om sagens fakta. Nu skal jeg heller ikke glorificere den gode Ivys valg her. For det gav jo altså også Pennsylvania Railroad muligheden for at fortælle historien ud fra sit synspunkt. Men med Ivys valg blev pressemeddelelsen født. ![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/2026/06/image-2.png) Ivy Lees pressemeddelelse [Wikimedia Commons](https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Ivy-Lee-New-York-Times.jpg?ref=sorgenfripublic.dk) Det var så nyt og anderledes, at man ikke rigtig havde set noget lignende før i medieverdenen. Man vidste i hvert fald ikke helt, hvordan man skulle reagere på det. For hans tidligere arbejdsplads, New York Times, gengav hele pressemeddelelsen i avisen to dage efter. Så heldige er de trods alt ikke i PR-land i dag, hvor medierne modsat onde tunger, rent faktisk fører en form for kildekritik. ## Kommunikationaliseringen af pressemeddelelsen Siden da har pressemeddelelsen millioner af gange fundet vej til medierne og fungeret som en måde at fortælle sin historie på. Men selvfølgelig har pressemeddelelsen også gennemgået en form for *kommunikationalisering*. > Men den handler også om kontrol. Om at få lov til at formulere den første udgave af historien, før andre begynder at stille spørgsmål, finde modstemmer og grave i detaljerne. Den er blevet et professionelt værktøj. Et stykke kommunikation, som i dag bliver skrevet, finpudset, godkendt og sendt ud til journalister med håbet om, at netop denne version af historien får lov til at sætte sig først. Og det er måske i virkeligheden pressemeddelelsens vigtigste kendetegn. For den handler selvfølgelig om at informere. Om at give pressen fakta, citater og baggrund. Men den handler også om kontrol. Om at få lov til at formulere den første udgave af historien, før andre begynder at stille spørgsmål, finde modstemmer og grave i detaljerne. Siden Ivy Lee sendte sin udtalelse ud efter togulykken i 1906, har formen ændret sig. Papiret er blevet til mails, digitale presserum og opslag på sociale medier. Tempoet er blevet højere, og vejen fra afsender til offentlighed er blevet kortere. Men ambitionen er egentlig den samme. At fortælle historien først. Så når vi vender tilbage til den svingbro uden for Atlantic City, er det ikke kun historien om et tog, der blev afsporet. Det er historien om et øjeblik, hvor en virksomhed ikke længere ville nøjes med at lade journalisterne fortælle historien. Og her over 100 år efter bliver kampen om at få det første ord stadig kæmpet. --- Note: [New York Times](https://www.nytimes.com/1906/10/29/archives/fifty-drowned-as-train-sinks-cars-jump-a-trestle-at-atlantic-city-a.html?ref=sorgenfripublic.dk) historie om ulykken ### Du skal droppe Google... nu URL: https://www.sorgenfripublic.dk/du-skal-droppe-google-nu/ Last updated: 2026-10-07T17:43:44.000Z Det kommer næppe som den store overraskelse for nogen, at Google har suget alle data om dig og dine nærmeste til sig med målet om at skræddersy reklamer, der rammer lige præcis DIG. Det har de gjort på et hav af måder. ... ved at eje dine søgeresultater og dermed se, hvad der foregår i dit liv ... ved at eje din kalender og dermed se, hvad du planlægger i dit liv ... ved at eje din GPS og dermed se, hvor du er ... ved at eje din mail og dermed se, hvad du skriver, og hvem du skriver til Og jeg kunne blive ved. Det har længe været en del af den byttehandel, vi mere eller mindre frivilligt har accepteret. > [Don't be evil](https://www.sec.gov/Archives/edgar/data/1288776/000119312504142742/ds1a.htm?ref=sorgenfripublic.dk#toc59330%5F1:~:text=a%20better%20place.-,DON%E2%80%99T%20BE%20EVIL,-Don%E2%80%99t%20be%20evil), lød det engang fra Google med hensigten om at gøre godt for verdenen, selvom det måtte gå ud over kortsigtede gevinster. Ædelt. Vi får søgning, kort, mail, kalender, videoer og en lang række andre tjenester. Google får data, opmærksomhed og muligheden for at vise os reklamer. Men nu tager de den så skridtet videre. Et skridt, vi som forbrugere ikke kan leve med. Det er nu, vi bør sætte foden ned og lave skiftet. Lad mig forklare, hvorfor. ## Big Brother Google is watching you Google plejede først og fremmest at være en form for vejviser. Vi skrev i søgefeltet, og den viste os, hvilke veje vi kunne gå. Links til medier, virksomheder, organisationer, blogs, forskere eller helt almindelige personer som dig og mig, der havde skrevet om et emne, som andre ledte efter. For hvor Google startede med det ædle formål at organisere al verdens viden, i form af rangeringer i deres søgemaskine, gav de alle med adgang til internettet en mulighed for at gøre deres stemme hørt via internettet. Hjemmesider og links blev vægtet efter troværdighed og brugbarhed til vores alles bedste. Nuvel. Google var på ingen måde neutral – don't get me wrong. De bestemte selvfølgelig også dengang, hvilke hjemmesider der blev vist øverst, og hvilke der forsvandt om på side 14 og dermed ikke så skyggen af et klik. Men det var en del af kontrakten, og vi stolede på Google, for de var jo ikke onde, vel? [Don't be evil](https://www.sec.gov/Archives/edgar/data/1288776/000119312504142742/ds1a.htm?ref=sorgenfripublic.dk#toc59330%5F1:~:text=a%20better%20place.-,DON%E2%80%99T%20BE%20EVIL,-Don%E2%80%99t%20be%20evil), lød det engang fra Google med hensigten om at gøre godt for verdenen, selvom det måtte gå ud over kortsigtede gevinster. Ædelt. > "Don't be evil. We believe strongly that in the long term, we will be better served—as shareholders and in all other ways—by a company that does good things for the world even if we forgo some short term gains." Det var dog inden, kommercialiseringen af internettet gjorde det muligt at betale sig til de højeste placeringer i et system der, begyndte at tilgodese penge og økonomiske interesser og ikke i samme grad troværdighed og brugbarhed. Du ved, de *gode* ting. Men her oplevede man, at virksomheder og medier tilpassede sig. SEO (search engine optimization) blev pludselig en beskæftigelse og noget, særligt marketingverdenen har ydet som service til virksomheder i kampen for at rangere så højt som muligt på Googles søgemaskine. Men det er tydeligvis ikke nok for Google. ## Google vil *være internettet* For med indtoget af AI, og særligt Googles nye AI-overview-funktion, forsvinder hele den konkurrence. For det er ikke nok for Google at fungere som gatekeeper og [stå for 90 %](https://gs.statcounter.com/search-engine-market-share?ref=sorgenfripublic.dk) af alle søgninger og dermed også styre, hvilke virksomheder, medier, organisationer m.m. der skal vises, og i hvilken rækkefølge de skal vises. Næh. De vil fremover skippe hele det skridt med rent faktisk at vise nogle af siderne og vise brugeren et svar genereret af AI. ❓ ****Google AI-Overview:** ****Google AI Overview** er en funktion i Googles søgemaskine, der bruger kunstig intelligens (AI) til automatisk at søge, læse og samle relevante informationer fra nettet. Resultatet præsenteres som et kort, letlæseligt resumé øverst på din søgeresultatside, så du slipper for at klikke dig ind på flere forskellige hjemmesider. Kilde: AI Overview 😉 Og jo jo, bevares. Der bliver da også vist en hjemmeside eller to som kildehenvisning. Men det ændrer jo ikke på det grundlæggende problem, at Google med sin AI-overview-funktion er ved at save det ben over, som hele den forretningsmodel, der er bundet op på visninger på hjemmesiderne, står på. Her tænker jeg eksempelvis på et medie, som kan vise en reklame for at tjene penge. (ELLER en hjemmeside som denne, der godt kunne tænke sig en abonnent eller to, der måtte finde det, der bliver skrevet her på siden, interessant) ## Sign up for Sorgenfri Public Journalistisk formidling, strategisk kommunikation og indhold til virksomheder og organisationer Subscribe Email sent! Check your inbox to complete your signup. No spam. Unsubscribe anytime. Okay, det var skamløst. Tilbage til historien. ## Endestationen for al viden Googles AI-svar bygger blandt andet på modeller, der er trænet på indhold, som mennesker som dig og mig har brugt tid, viden og kræfter på at skabe. Men fordi lovgivning lige nu bevæger sig håbløst langsommere end techvirksomhederne, og fordi hele AI-verdenen fungerer som en stor black box, hvor der tilsyneladende ikke er nogen, som ved, hvordan man dæmmer op for det her, hvordan man beskytter sig mod det, og hvordan man straffer misbrugen af ophavsretligt materiale, så kan selskaber som Google, OpenAI m.m. fortsætte med at træne deres modeller på materiale lavet af blandt andre dig og mig. Og så er jeg ikke engang begyndt at tale om de gigantiske implikationer, det kan have for vores offentlige samtale, hvor Google pludselig har fået patent på "sandheden". En sandhed, vi udmærket ved, er fyldt med hallucinationer, vrøvl og direkte løgn. > Men bekvemmeligheden kommer så også med en pris. En pris, der betales af dig og mig, medierne, virksomhederne og organisationerne, der producerer den viden, som Google baserer sine *bekvemmelige* svar på. Google plejede at fungere som en vejviser på internettet. Den plejede at vise mig mulighederne, gøre mig klogere og udfordre mig og mine holdninger. Det er slut nu. Nu vil Google være min holdning. Endestationen for al viden. ## Gør Google til et valg, ikke en vane Det er selvfølgelig bekvemt. Bekvemt at man har det hele samlet et sted. Men bekvemmeligheden kommer så også med en pris. En pris, der betales af dig og mig, medierne, virksomhederne og organisationerne, der producerer den viden, som Google baserer sine *bekvemmelige* svar på. Og den betales så sandelig også af os alle, når kilder, uenighed, ansvar, fakta, ja selve sandheden bliver skubbet ud af synsfeltet – ud af svaret i AI-overview. Derfor kræver det, at vi ændrer vores vaner. At vi skifter system. For der ér alternativer. Brug DuckDuckGo, Brave, Qwant eller en anden du synes om. Skal det være [europæisk, kan du se mere her](https://european-alternatives.eu/category/search-engines?ref=sorgenfripublic.dk). Ingen af alternativerne er perfekte. Men det er egentlig heller ikke pointen. Pointen er, at én virksomhed ikke skal have eneret til at distribuere holdninger, viden og sandhed. Google sagde engang: *Don’t be evil.* Det er ikke længere nok. Når én virksomhed får så stor magt over, hvad vi ser, hvad vi ved, og hvad vi opfatter som sandt, må kravet være højere: **Be good.** Vis kilderne. Støt dem, der skaber indholdet. Hold nettet åbent. ### White Paper: 75 ideer til dit nyhedsbrev URL: https://www.sorgenfripublic.dk/white-paper-75-ideer-til-dit-nyhedsbrev/ Last updated: 2026-06-20T16:04:44.000Z 75 ideer til dit nyhedsbrev - løb aldrig tør for ideer igen. _This post is for subscribers only._ ### Undskyld er det farligste ord i politik URL: https://www.sorgenfripublic.dk/undskyld-er-det-farligste-ord-i-politik/ Last updated: 2026-06-20T19:40:55.000Z “Sorry seems to be the hardest word” sang Elton John for første gang tilbage i 1976\. Og jeg ved ikke nødvendigvis, om Pia Olsen Dyhr har haft den på repeat de sidste par dage, men af en eller anden grund kan ordet “undskyld” ikke komme ud af munden på hende. Og det fik mig til at tænke over, hvorfor i alverden vores politikere har så svært ved at bekende og erkende skyld. For det er egentlig mærkeligt. Politikere kan ellers sige meget. De kan sige, at de tager sagen alvorligt. At de har lyttet. At de forstår kritikken. At processen kunne have været bedre. At der er draget læring. At man nu ser fremad. At alle involverede fortjener respekt. Alle formuleringer har tilsyneladende været i spil. Men de kan have påfaldende svært ved at sige det, vi andre lærer som børn: Jeg tog fejl. Undskyld. Elton Johns sang er fra albummet *Blue Moves*, som udkom i 1976, og titlen har overlevet, fordi den rammer noget ret basalt i os: At undskyldningen sjældent er svær, fordi ordene mangler. Den er svær, fordi den koster noget. Det ved alle, der har prøvet at sige rigtigt undskyld. > For spørgsmålet er ikke kun, om et menneske skal have en ny chance. Spørgsmålet er hvor. For hvem. På hvilke vilkår. Med hvilken åbenhed. Og med hvilket hensyn til dem, der tidligere blev ramt. Ikke den hurtige slags. Du ved, ikke den, man mumler for at få fred. Heller ikke den, der betyder: “Kan vi ikke snart komme videre?” Men den *egentlige* undskyldning. Den, hvor man sidder over for et andet menneske og godt ved, at man ikke kan tale sig uden om. Måske ved et køkkenbord sent om aftenen, hvor lyset fra lampen falder gult ned over bordpladen, mens resten af rummet ligger mørkt. En kop kaffe er blevet kold. Telefonen ligger med skærmen nedad. Der er en stilhed, som ikke er tom, men tung. Den ene har gjort noget forkert. Den anden venter ikke på en forklaring. Forventningen af at der bliver taget ansvar kan nærmest duftes i rummet. I sådan et rum er det fristende at sige alt muligt andet først. “Det var ikke sådan ment.” “Du må også forstå.” “Jeg vidste ikke.” “Det var en svær situation.” “Der er flere sider af sagen.” Noget af det kan endda være rigtigt. Men i det øjeblik forklaringen kommer før undskyldningen, begynder den ofte at lyde som et forsvar. Og så sker der noget med stemningen i rummet. Den anden lukker sig lidt mere. Armene foldes. Blikket flytter sig. For nu handler samtalen ikke længere om den skade, der blev gjort. Nu handler den om den skyldiges behov for at se rimelig ud. Det er svært nok mellem to mennesker. **I politik bliver det næsten umuligt.** ## Undskyldningens pris For i politik er en undskyldning ikke bare en undskyldning. Den er en offentlig handling, eller i for manges øjne, en indrømmelse. I medierne er den er et citat, overskrift eller klip der kan deles igen, og igen, og igen, og igen, og igen. Den er et spørgsmål til næste pressemøde, så pak alle dine intentioner om [et pressemøde vedrørende kommunernes økonomi](https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-08-11-dansk-politik/pia-olsen-dyhr-ville-kun-svare-paa-spoergsmaal-om-kommunernes-oekonomi?entry=ffb3e9be-42fe-4b5e-a738-95691a9f5129&ref=sorgenfripublic.dk) fuldstændig og aldeles sammen. Den er noget, en modstander kan bruge i en debat, og en kommentator kan kalde for “for lidt og for sent”. Derfor er “undskyld” i politik ikke kun et moralsk ord. Det er et strategisk risikabelt ord. ![white and red street sign](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/2026/06/photo-1627358699667-2ea8d061bc13.jpeg) Photo by [mark tulin](https://unsplash.com/@mftulin?ref=sorgenfripublic.dk) / [Unsplash](https://unsplash.com/?utm%5Fsource=ghost&utm%5Fmedium=referral&utm%5Fcampaign=api-credit) De seneste par dage har sagen om Thomas Nystrøm, SF, Pia Olsen Dyhr og ikke mindst Lotte Kofoed kørt på fuld hammer i medierne. Historien har ifølge [Skattebetalerne](https://www.facebook.com/61578253944382/posts/i-den-seneste-uge-er-der-udgivet-godt-1000-artikler-om-pia-olsen-dyhr-og-hendes-/122178011804941798/) fået x100 gange mere omtale end sagen om [Simon Mhreteab](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-06-09-skattestyrelsen-har-i-aarevis-kraevet-millioner-fra-uskyldige-ofre?ref=sorgenfripublic.dk), der i mangel på ord, der kan beskrive min vrede, er blevet bukket midt over og *r\*vp\*l\*t* af Skattestyrelsen, der med fuld overlæg, har opretholdt et krav på 5,6 millioner, som de mente Simon Mhreteab havde ført ud af landet, selvom de var blevet informeret af politiet, at der var tale om identietstyveri. Den sag fortjener sin helt egen historie her på siden. Tilbage til Pia Olsen Dyhr. For man kan sagtens mene, at mennesker skal kunne komme videre efter fejl. Det bør et anstændigt samfund kunne rumme. Men netop derfor bliver dømmekraften så vigtig. For spørgsmålet er ikke kun, om et menneske skal have en ny chance. Spørgsmålet er hvor. For hvem. På hvilke vilkår. Med hvilken åbenhed. Og med hvilket hensyn til dem, der tidligere blev ramt. > Aaaaah, det er derfor, det gør så fandens ondt, når jeg igen-igen har smidt penge på Messi til at score til odds 1.40, og taber, sammenlignet med den manglende eufori jeg burde have i kroppen, når jeg rammer odds 8,50 på Aalborg Håndbold, der skal hente 6 mål på de sidste 5 minutter af en for mig ALTAFGØRENDE håndboldkamp. Det er ikke svært at forstå ønsket om at give et menneske en ny chance. De fleste af os håber vel, at vi ikke skal defineres for evigt af vores dårligste øjeblikke. Men i politik er en ny chance aldrig kun privat. Den foregår i et rum med magt, historik og mennesker, der måske stadig husker det, andre helst vil videre fra. Det er her, undskyldningen bliver afgørende. Ikke fordi den løser alt. Det gør den ikke. Ikke fordi alle kritikere så bliver tilfredse. Det bliver de ikke. Men fordi en rigtig undskyldning viser, at man forstår, hvad sagen handler om. Ikke bare hvad den koster én selv. Og det er netop der, mange politikere går galt. De beklager ikke fejlen. De beklager postyret. De beklager ikke beslutningen. De beklager processen. De beklager ikke, at nogen blev svigtet. De beklager, at sagen skabte uro. **Det er den politiske ikke-undskyldning.** Den har undskyldningens ansigtsudtryk, men ikke dens indhold. “Jeg beklager, hvis nogen har følt sig ramt.” “Jeg beklager, at sagen har fyldt så meget.” “Jeg kan godt se, at det kunne være håndteret anderledes.” Den slags sætninger lyder næsten rigtige, men de flytter ansvaret væk fra handlingen og over i modtagerens oplevelse. Det er ikke længere: “Jeg gjorde noget forkert.” Det bliver: “Det er ærgerligt, at du oplevede det sådan.” ## Art of the non-apology Der er forsket i lige præcis det her. Evnen til ikke at sige sådan riiiiigtig undskyld, når man er politiker. Amerikaneren Robert M. Eisinger har skrevet om [den politiske non-apology](https://link.springer.com/content/pdf/10.1007/s12115-010-9409-0.pdf?ref=sorgenfripublic.dk): udsagn, der ligner undskyldninger, men som mangler det centrale, nemlig egentlig anger, ansvar eller konkret erkendelse af, hvad der var forkert. Det er derfor, de lyder så hule. De forsøger at få undskyldningens gevinst uden at betale dens pris. Men hvorfor gør politikere det så? Her findes der faktisk en ret præcis forklaring i politologien. Let me introduce…. .. *blame avoidance*. Er du lige så lidt overrasket, som jeg er? Et tørt udtryk for noget meget menneskeligt: Magthavere forsøger ikke kun at få æren for det, der går godt. De forsøger mindst lige så intenst at undgå skylden for det, der går galt. R. Kent Weaver formulerede allerede i 1986, at politikere ofte er mere motiverede af at undgå skyld for upopulære handlinger end af at få kredit for populære handlinger. En af årsagerne er vælgernes negativitetsbias: Vi reagerer stærkere på tab, fejl og svigt end på gevinster. Skyld klæber bedre end ros. Aaaaah, det er derfor, det gør så fandens ondt, når jeg igen-igen har smidt penge på Messi til at score til odds 1.40, og taber, sammenlignet med den manglende eufori jeg burde have i kroppen, når jeg rammer odds 8,50 på Aalborg Håndbold, der skal hente 6 mål på de sidste 5 minutter af en for mig ALTAFGØRENDE håndboldkamp. Det er en ubehagelig, men vigtig pointe (også selvom Messi for det meste scorer!). Politikere siger ikke nødvendigvis for lidt undskyld, fordi de er dårligere mennesker end os andre. De lever bare i et system, hvor skyld er politisk radioaktivt. En undskyldning kan være moralsk rigtig og strategisk farlig på samme tid. Den kan vise ansvar, men den kan også bekræfte skyld. Den kan skabe tillid, men den kan også åbne for spørgsmålet: Hvis du tog fejl, hvorfor handlede du så ikke tidligere? Hvis du nu siger undskyld, hvad vidste du så dengang? Hvis beslutningen var forkert, bør den så have konsekvenser? Det er her, den kyniske rådgiver hvisker politikeren i øret: Vent. Sig mindre. Beklag processen. Tal om fremtiden. Giv ikke modstanderne mere end nødvendigt. Og hvis det fejler, så giv journalisterne [småkager](https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-08-11-dansk-politik/tavs-pia-olsen-dyhr-byder-paa-smaakager?entry=14510a66-014b-4d8e-af8f-023bc00f5728&ref=sorgenfripublic.dk)! [Tavs Pia Olsen Dyhr byder på småkagerFå overblik over de seneste nyheder om politik med afsæt i, hvad der sker på Christiansborg.![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/icon/favicon-96x96-680b3e24-90f3-468d-b24c-c8a3f67652f4.png)TV 2 DANMARKMads Oxlund Petersen![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/thumbnail/https-3A-2F-2Fcf-images.eu-west-1.prod.boltdns.net-2Fv1-2Fstatic-2F6293768613001-2Ffea047de-fc1c-46e4-b075-262b8a579f32-2F801340f9-664f-44c1-a9ca-62de77b9ca55-2F1280x720-2Fmatch-2Fimage-0ce74c37-1209-4ab3-9af1-c2ed2993d9de.jpg)](https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-08-11-dansk-politik/tavs-pia-olsen-dyhr-byder-paa-smaakager?entry=14510a66-014b-4d8e-af8f-023bc00f5728&ref=sorgenfripublic.dk) Det ubehagelige er, at den kyniske rådgiver ikke altid tager fejl (i hvert fald slet ikke i det med småkagerne!). Nyere forskning i politikeres kommunikation efter sexskandaler peger på, at undskyldninger ikke nødvendigvis belønnes vælgermæssigt. I et studie med mere end 10.000 respondenter finder Bence Hamrak og medforfattere, at borgere kan straffe politikere, der undskylder, og at undskyldninger ikke nødvendigvis skaber mere politisk støtte end benægtelser, selv når vælgerne præsenteres for evidens. Det er måske den mørkeste forklaring på, hvorfor politikere venter så længe. De har lært, at en undskyldning ikke altid bliver behandlet som karakterstyrke. Den bliver ofte behandlet som en tilståelse. Derfor får vi den velkendte krisetrappe. Først kommer benægtelsen. Så kommer forklaringen. Så kommer nedtoningen. Så kommer løftet om bedre procedurer. Og først til sidst, hvis presset bliver stort nok, kommer måske den egentlige indrømmelse. Kommunikationsforskeren [William Benoits teori om image repair](https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0363811197900230?ref=sorgenfripublic.dk) beskriver netop de strategier, mennesker og organisationer bruger, når deres omdømme er truet: - benægtelse - ansvarsundvigelse - nedskalering af handlingens alvor - korrigerende handling - og til sidst ansvarspåtagelse (mortifikation), altså indrømmelse og undskyldning. Man behøver ikke kende teorien for at genkende mønsteret. Vi har set det utallige gange i dansk politik. Først: “Det billede kan jeg ikke genkende.” Så: “Jeg handlede ud fra de oplysninger, jeg havde.” Så: “Det er vigtigt at se sagen i den rette kontekst.” Så “Småkager” **(ej, det er for sjov. Det indgår selvfølgelig ikke, desværre)** Så: “Vi ændrer procedurerne fremover.” Og til sidst, måske: “Jeg beklager.” Problemet er, at tiden ændrer undskyldningens lyd. Den første dag kan en undskyldning virke modig. Den anden dag kan den stadig virke ansvarlig. Men når den først kommer efter dage med pres, kritiske spørgsmål, interne protester og nye oplysninger, lyder den ikke længere som erkendelse. Den lyder som brandslukning. Politikere tror ofte, de reducerer risiko ved at vente. I virkeligheden flytter de bare risikoen. Fra nyhedscyklussen til tilliden. Og tillid er sværere at reparere end en dårlig overskrift. Der er også en mere menneskelig forklaring. Når vi først har truffet en beslutning, begynder vi at forsvare den. Ikke kun over for andre, men over for os selv. Vi leder efter argumenter, der får os til at se rimelige ud. Vi siger, at sagen er kompleks. At der er flere sider. At offentligheden ikke kender alle detaljer. At intentionen var god. At kritikken er overdreven. Eller “[at hun ikke ville have ansat Thomas Nystrøm som særlig rådgiver, hvis hun vidste, hvad der ville være sket den sidste uge](https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-08-11-dansk-politik/pia-olsen-dyhr-kommenterer-raadgiver-exit---vil-ikke-undskylde?entry=8a0a5ca4-13a1-4be1-86a8-c55f112fe4c0&ref=sorgenfripublic.dk)”. Nogle gange er det sandt. Andre gange er det bare selvforsvar i pænt tøj. Politikere er særligt udsatte for den mekanisme, fordi deres beslutninger hurtigt bliver en del af deres identitet. Når en partileder (og minister!) ansætter en rådgiver, er det ikke bare et praktisk valg af en medarbejder. Det siger også noget om dømmekraft, loyalitet og hukommelse. Om hvem man tør lukke ind i magtens rum, og hvad man måske er villig til at lade fortiden glide hen over. > “Jeg traf en forkert beslutning. Jeg burde have forstået, hvordan ansættelsen ville påvirke de mennesker, der tidligere var berørt, og de mennesker i mit parti, der forventer bedre dømmekraft af mig. Det ansvar er mit. Undskyld.” Derfor bliver sagen større end en ansættelse. Den handler selvfølgelig om en rådgiver og en fortid, der ikke bare forsvinder. Men den handler også om politisk dømmekraft: om de værdier, man taler højt om, faktisk kan mærkes i de beslutninger, man træffer, når sagen er besværlig. Hvis man har talt meget om tryghed, ligestilling, respekt og ordentlighed, bliver det farligt, når ens egne beslutninger begynder at skurre mod netop de værdier. Vælgere kan godt tilgive fejl. **De har sværere ved at tilgive, at moralen kun gælder udadtil.** Og det er her, forklaringen ikke må blive en frifindelse. For ja, politikere lever i et system, hvor skyld straffes hårdt - benhårdt. Offentlig ydmygelse på alle avisforsider og alle tv-stationer. Kommentatorkøbing i selvsving på samtlige sociale medier (og åbenbart også her på denne side, Jacob altså!) Føj for en omgang siger jeg bare. For medierne kan gøre enhver indrømmelse dyrere. Folk bag tastaturet på de sociale medier kan forvandle berettiget kritik til en kollektiv straflyst, hvor de hovedløse holdninger tilsyneladende kan udbasuneres på fuld hammer og gejle resten af ekkokammeret op. Der er sgu noget brutalt ved et samfund, hvor mennesker aldrig får lov at blive mere end det værste, de har gjort. Men det ændrer ikke på det grundlæggende: Magt kræver dømmekraft. Og dømmekraft viser sig især, når den er *besværlig*. ## En undskyldning uden spin Det er nemt at stå til ansvar, når ansvar er en formulering i et partiprogram. Det er sværere, når ansvar betyder, at man må sige til offentligheden, til sit parti og til de mennesker (og åbenbart også til Lotte Kofoed), der blev ramt: “Undskyld. Jeg traf en forkert beslutning.” En rigtig politisk undskyldning behøver ikke være lang. Faktisk bliver den ofte dårligere, jo længere den bliver. Den bør gøre fire ting. 1. Den bør sige hvad der skete. 2. Den bør placere ansvaret. 3. Den bør anerkende dem, der blev ramt. 4. Og den bør vise, hvad der nu skal repareres. Og når nu det tilsyneladende er svært for nogle i toppen af SF at fatte sig mod til, vil jeg da såmænd gerne lige vise, hvordan det kan gøres. Den kunne lyde sådan: “Jeg traf en forkert beslutning. Jeg burde have forstået, hvordan ansættelsen ville påvirke de mennesker, der tidligere var berørt, og de mennesker i mit parti, der forventer bedre dømmekraft af mig. Det ansvar er mit. Undskyld.” **Værsgo SF!** Altså, det er ikke en perfekt formulering, og mange vil sikkert tænke det kan gøre på tusindvis af andre måder. Min pointe her er bare, at den har noget, mange politiske beklagelser mangler: **et klart subjekt.** Jeg traf beslutningen. Jeg burde have forstået det. Ansvaret er mit. Undskyld. Læg mærke til, hvor lidt spin der er i den slags sætning. Totalt spinfri. Den prøver ikke at vinde diskussionen eller at forklare sig ud af ubehaget. Den prøver ikke at gøre den ansvarlige mest mulig uskyldig. Den gør noget andet. Den anerkender virkeligheden uden først at polstre den. Det er derfor, den er så svær. For en rigtig undskyldning er ikke bare kommunikation. Den er afgivelse af kontrol. Den siger til de berørte: Jeres oplevelse er ikke støj. Den siger til offentligheden: Kritikken er legitim. Den siger til magten selv: Min intention er ikke det eneste, der tæller. Måske er det derfor, politikere så ofte helst vil springe direkte til næste nummer på pladen. Og apropos næste nummer på pladen så er det igen tid til noget Elton John. Nuvel, måske det ikke er “Sorry seems to be the hardest word” der har kørt på repeat hjemme i huset Dyhr. Næææh. Det kan da være at det er en anden god Elton-sang der er fundet frem til anledningen! “Iiiiiiiiiiiiii’m still standing better than I ever did”! Det er måske en overdrivelse lige nu. Men. SF skal nok blive stående. Partiet står stærkt, og Pia Olsen Dyhr falder næppe på én dårlig sag. Men netop derfor burde undskyldningen måske være lettere. Den stærke politiker behøver ikke vente, til alle andre muligheder er brugt op. For hvis man vil kunne sige “I’m Still Standing” med nogen troværdighed bagefter, må man først have haft modet til at sige det ord, der stadig synes at være det sværeste at sige. Undskyld. ### Autokratiers udnyttelse af nihilisme i mødet med mediernes objektivitetsnorm URL: https://www.sorgenfripublic.dk/autokratiers-udnyttelse-af-nihilisme-i-modet-med-mediernes-objektivitetsnorm/ Last updated: 2026-06-03T21:31:36.000Z Et gennemgående tema i studier af journalistikkens rolle i samfundet er, ud over at være - i hvert fald i liberale demokratier - den 4\. statsmagt, også modsætningen til nihilismens overbevisning om meningløshed og benægtelse af objektive sandheder. Eller sagt på dansk, så er mediernes rolle at 1. videreformidle sandheden. 2. ikke videreformidle løgne. Det mål støder sammen med den opfattelse, mange medier til stadighed holder fast i, hvor man opererer efter et forsøg på at være neutral og udenforstående - altså objektiv. For denne såkaldte objektivitet, hvor medierne insisterer på at præsentere “begge sider” af en sag, underminerer selve sandhedsbegrebet, der i stedet bliver til mening - det stik modsatte af hensigten med normen om objektivitet. Så medierne er fanget i et kontinuum mellem objektivitet og mening - alt sammen på bekostning af sandheden. En sandhed, onde aktører ikke er sene til at udnytte, særligt ved konflikter eller spørgsmål om ansvar. Vi har set det hundredvis af gange før. - Rusland, der skød Malaysia Airlines Flight 17 ned over Ukraine, hvor de ikke bare startede med at benægte det, men skød skylden på den ukrainske hær eller CIA, eller endnu mere vanvittigt, at det skulle være sat op på en måde, hvor 298 døde blev anbragt i et fly for at fingere et flystyrt og bringe Rusland i miskredit. - Oprindelsen af covid-19, hvor teorier om, at virussen eksempelvis skulle være skabt i et amerikansk militærlaboratorium, at den skulle være blevet fragtet til Kina med frosne fødevarer, eller at virussen først skulle være fremstillet og siden iscenesat af medicinalindustrien som et forsøg på at kunne tjene penge på salg af vacciner. - Saudi-Arabien, der først påstod, at den saudiske journalist Jamal Khashoggi forlod konsulatet i Istanbul uskadt, til at han døde i et slagsmål og senere, at han var blevet dræbt af rogue elements uden, at den saudiske regering vidste noget. Det er alt sammen med til at nedbryde den demokratiske deltagelse, når borgere konsekvent præsenteres for modstridende fakta. For det fører ikke til forargelse hos borgerne, men derimod nihilisme. For som [Anne Applebaum skriver i sin bog Autocracy Inc](https://www.saxo.com/dk/autocracy-inc%5Fbog%5F9780241627891?srsltid=AfmBOopb9sKgGyxb8I9jBy8-cMi9M6254O1LLZriJnwlNKqbbe68UIcQ&ref=sorgenfripublic.dk): > Hvordan kan man med så mange forklaringer vide, hvad der i virkeligheden er sket? Hvad nu, hvis man aldrig kan få det at vide? Hvis man ikke kan forstå, hvad der foregår, vil man heller ikke tilslutte sig en demokratisk folkebevægelse, følge en sandfærdig leder eller lytte efter, når nogen finder på at tale om positive politiske forandringer. I stedet vil man foretrække helt at undgå politik. Autokrater har kolossalt god grund til at udbrede en sådan håbløshed og kynisme ikke kun i deres egne lande, men i verden generelt. Men løsningen er ikke, at medierne skal opgive objektiviteten. Tværtimod. De bør i højere grad skelne mellem objektivitet som metode og neutralitet som refleks. Objektivitet bør ikke betyde, at alle forklaringer behandles som lige sandsynlige. Den bør betyde, at journalistikken arbejder åbent, systematisk og kritisk med dokumentation, kilder, modsigelser og usikkerhed. Det er noget andet end at stille sig midt imellem sandhed og løgn og kalde det balance. For journalistikken har allerede ståsteder. Ikke partipolitiske ståsteder, men demokratiske og metodiske ståsteder: - At dokumentation vejer tungere end påstande. - At magt skal kunne stilles til ansvar. - At fakta ikke bare er “én fortælling blandt flere”. - At åbenhed om usikkerhed ikke er det samme som relativisme. Det betyder ikke, at medierne skal være skråsikre eller tage parti, ligesom det heller ikke betyder, at journalister skal gøre sig selv til dommere over den endelige sandhed. Og det betyder slet ikke, at medierne skal lukke af for perspektiver, der udfordrer den gængse fortælling. Til det er Gud trods alt for meget død. Men det betyder, at de må turde sige klart, når noget er dokumenteret. Når noget er usikkert. Når noget er spin. Og når noget ganske enkelt ikke passer. Postmodernismen lærte os med rette, at magt, sprog og fortællinger former vores blik på verden. Men relativismens farlige konsekvens er, at sandheden til sidst opløses i perspektiver. Det er præcis den opløsning, autokrater, propagandister og kyniske magtaktører lever af. ### Sådan får du din historie i medierne URL: https://www.sorgenfripublic.dk/sadan-far-du-din-historie-i-medierne/ Last updated: 2026-06-11T22:05:27.000Z Hvad skal der egentlig til for, at medierne tager ens historie op? Hvad er det, der gør, at nogle historier bliver taget op af medierne frem for andre? Det forsøger vi at blive klogere på i denne artikel. Men inden vi går i gang, er det vigtigt at få slået fast, at du så absolut kan få din historie i medierne. Vores mål er at gøre det så let som overhovedet muligt for medierne at omsætte din historie til en artikel, et tv-indslag eller et radioindslag. Men hvordan gør man det? Der er to altovervejende dele, vi skal have styr på, inden vi kan begynde at pitche vores historie til medierne: 1. Vinkling - hvad vil vi fortælle? 2. Målgruppen - hvem vil vi fortælle det til? # Vinkling Vinkling er den proces, et medie går igennem, hvor de udvælger et specifikt fokus eller en bestemt synsvinkel på et emne. Det er derfor super vigtigt, at du allerede fra start af er klar over, hvad du vil fortælle. Kan du svare klart på følgende sætning, er du rigtig godt på vej: “Jeg vil fortælle, at …” Men bare fordi vi nu ved, hvad vi vil fortælle om, er det ikke ensbetydende med, at medierne tager din historie op. Der skal mere til. For medierne har udviklet flere kriterier for, at en historie kan blive bragt. Der findes flere sæt af kriterier, og kriterierne bliver vægtet forskelligt fra medie til medie (det kommer vi til at kigge nærmere på, når vi skal beskrive målgruppen), men de mest benyttede kriterier lyder som følger: - Væsentlighed - Identifikation - Sensation - Aktualitet - Konflikt … også forkortet VISAK. Jo flere nyhedskriterier din historie lever op til, desto større sandsynlighed er der for, at et medie vil bringe din historie. ### Væsentlighed Indholdet skal være væsentligt for modtageren. Hvad der er væsentligt, varierer selvfølgelig fra medie til medie og fra modtager til modtager. Så her skal du både se på mediets målgruppe, samt hvem du forsøger at komme i kontakt med med dit budskab. ### Identifikation Modtageren af indholdet skal kunne identificere sig med det. Modtageren skal altså kunne forestille sig selv at være i situationen og relatere sig til personerne eller emnet i dit budskab. ### Sensation Her ledes der efter det overraskende for modtageren, som kan tiltrække opmærksomhed. Sensationen er det “nye” eller overraskende. ### Aktualitet Et kriterium, som virkelig har været genstand for debat de seneste år. For alle medier virker lige nu til at være det medie, der skal være først med nyheden. Så lige nu er det et kriterium, som i mediernes selvbevidsthed bliver vægtet utroligt højt, selvom vi nogle gange ser, at det er på bekostning af præcision. ### Konflikt Konflikten i en historie er ofte hele historiens eksistensberettigelse. Hvis ikke der er en form for konflikt, er der ofte ikke nogen god historie. Med konflikt menes der ikke altid, at du har to sider af en sag, som ikke er enige i noget specifikt. Der menes derimod, at der er en udfordring eller et problem, som forsøges beskrevet i form af oplevelser, håndtering eller løsninger. Det er her, der er noget på spil for nogen. Jo mere der er på spil, desto bedre historie. # De nye nyhedskriterier Ovenstående nyhedskriterier har de sidste år oplevet meget debat, da man i Mediedanmark har oplevet en overophedning i særligt kriterierne Sensation, Aktualitet og Konflikt. Alt er pludselig blevet breaking news, og alt har tilsyneladende et overdrevent fokus på det overraskende samt et altomsiggribende forsøg på at formulere det overraskende på en så intetsigende måde som muligt … host … clickbait. Et andet problem med ovenstående nyhedskriterier er, at de fordrer de ekstreme synspunkter. Højreekstremisten, der vil forbyde alt, der ikke er dansk, anarkokapitalister, som mener, at staten ikke bør eksistere, eller flat earth-konspirationsteoretikeren, der afviser astrofysikkens forklaring på Jordens form. For disse unuancerede og ekstreme synspunkter skaber debat og opmærksomhed - og helt sikkert også kliks og reach, der kan måles på Chartbeat og blæses ud i redaktionslokalet til alle journalisters oplysning. Et forsøg på at komme denne sammensmeltning i møde er begrebet “Konstruktive nyheder”. Her er målet at [efterlade publikummet inspireret og tillidsfuldt i forhold til de oplysninger, man har serveret gennem journalistikken.](https://gerdmay.medium.com/fint-en-model-til-den-gode-klimajournalistik-1945ba46305a?ref=sorgenfripublic.dk) Til det har journalist Gerd Maria May lavet kriterierne FINT: - Fællesskab - Inspiration - Nuancer - Tillid De er alle udførligt beskrevet i [hendes artikel på Medium](https://gerdmay.medium.com/fint-en-model-til-den-gode-klimajournalistik-1945ba46305a?ref=sorgenfripublic.dk), men kort forklaret er målet at holde fokus på, hvad folk får ud af at bruge journalistikken. I dit tilfælde kan du tænke dette ind i din beskrivelse, når du kontakter det enkelte medie eller den enkelte journalist, som du gerne vil have til at bringe din historie. Kan du svare på følgende spørgsmål, er du rigtig godt på vej: “Min historie viser, hvordan vi kan løse …” # Målgruppe Når du skal pitche din historie til medierne, er det vigtigt, at du har en klar ide om, hvem din historie skal læses af. For som du nok kan regne ud fra nyhedskriterierne ovenfor, vægter hvert medie nyhedskriterierne forskelligt. Derudover er geografi også en vigtig markør at have med i overvejelserne, når du pitcher din historie. Eksempelvis kan man overordnet sige, at medier som Ekstra Bladet og BT vægter kriterier som Sensation og Aktualitet højere end eksempelvis lokalmedier som JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende, der vægter Identifikation og Væsentlighed. Derudover er målgrupperne medierne imellem selvfølgelig også forskellige. Landsdækkende medier som BT, EB og TV 2 tager udgangspunkt i bredere tendenser, sammenlignet med eksempelvis Børsen, som har et økonomisk perspektiv i mange af deres historier. Derudover kan du øge chancerne for at få bragt din historie, hvis den tager udgangspunkt i en undersøgelse eller begivenhed. Så du skal undersøge det enkelte medie og dets målgruppe, inden du tager kontakt. # Sådan pitcher du din historie Du har nu svaret på spørgsmålene “jeg vil fortælle, at …” og “min historie viser, hvordan vi kan løse …”. Og du har et klart bud på, hvem der skal læse din historie. Ud fra dette tager du kontakt til det specifikke medie, eller endnu bedre den specifikke journalist, som du mener skal bringe din historie. Nu er målet, at gøre det så let som overhovedet muligt for den enkelte journalist. Så du formulerer en mail, hvor du skriver din historie kort og præcist. Du skriver den, som om du skulle fortælle din ven en spændende historie. Til denne mail vedhæfter du selvfølgelig også et billede, som journalisten kan bringe, og du skriver 2-3 citater, som journalisten kan bruge uden selv at skulle tage ud for at indsamle citater og anden information til historien. ### Autocracy, Inc. af Anne Applebaum⏐Noter og gennemgang URL: https://www.sorgenfripublic.dk/autocracy-inc-noter-og-gennemgang/ Last updated: 2026-10-07T20:04:53.000Z ## Introduktion Grundpåstanden er enkel, men vender op og ned på det meste af vestens efterkrigstænkning: autokratier som Rusland, Kina, Iran, Venezuela og Belarus har ingen fælles ideologi. De er ikke et nyt Warszawapagt-agtigt block bundet sammen af overbevisning. De er i stedet et løst, forretningsagtigt netværk, deraf "Inc." i titlen, der deler metoder frem for idealer: overvågningsteknologi, kleptokratiske pengestrømme, desinformation og transnational forfølgelse af kritikere langt uden for egne grænser. Det, der binder dem sammen, er ikke tro på det samme, men interesse i at holde egen magt og undgå ansvar. Bogens skarpeste pointe er måske ikke om autokratierne selv, men om vesten: den gamle antagelse om, at handel og åbenhed automatisk ville sprede demokrati (Wandel durch Handel), har vist sig at gå den modsatte vej. Autokratierne har lært at bruge demokratiernes egne markeder, medier og institutioner imod dem, og demokratierne har på deres side gradvist vænnet sig til at se på. ## Noter 1. Applebaum citerer Hitler tidligt i bogen, som en påmindelse om at foragten for parlamentarisk demokrati ikke er ny: "I 'Mein Kampf' skrev han, at parlamentarisk demokrati \[er\] 'et af de alvorligste tegn på menneskehedens forfald', og erklærede, at det ikke er 'individuel frihed, som tegn på kulturel dannelse, men begrænsningen af individets frihed', når de vel at mærke udføres af en raceren organisation". Det er et risikabelt greb rent retorisk, men det fungerer, fordi hun bruger det som baggrundstæppe frem for sammenligning: pointen er idehistorisk kontinuitet, ikke at sidestille Putin og Xi med nazismen. 2. Det moderne modstykke finder hun i Kina: "Dokument nummer 9 af Kinas Kommunistiske Parti (KKP)", et internt direktiv der efter alt at dømme lister de vestlige ideer partiet anser for farlige. Citatet mangler kontekst i mine noter. Hvad stod der helt konkret? Det bør slås op, for det er formentlig bogens skarpeste bevis for at KKP's modstand mod demokrati er en nedskrevet doktrin og ikke bare praksis. 3. Håbet om det modsatte findes hos vesteuropæiske politikere og erhvervsfolk, som "også \[var\] af den opfattelse, at handel og diplomati med tiden ville bidrage til at normalisere forholdet mellem Rusland og Europa." Ordet normalisere er værd at hæfte sig ved. Det antager stiltiende at autokratiet er den afvigende part, der skal bringes ind i normen. Den antagelse er selve det, bogen river ned. 4. Fejlslutningen får et navn: "Wandel durch Handel", forandring gennem handel. At give en diffus historisk proces et fast begreb er en gammel retorisk teknik. Det gør noget, man kan pege på og angribe. Det hænger direkte sammen med Ruslands udnyttelse af netop den naivitet. 5. Så kommer det, jeg læser som bogens egentlige tese, vendt på hovedet i forhold til den gængse forventning: "Alle gik uden videre ud fra, at i en mere åben og indbydes forbundet verden ville demokrati og liberalt tankegods brede sig til de autokratiske stater. At det i stedet ville blive autokrati og illiberale holdninger, der bredte sig til den demokratiske verden, var ingen i stand til at forestille sig." (s. 37). Er "ingen var i stand til at forestille sig" reelt sandt, eller retorik? Der fandtes formentlig tidlige kritikere af fx Kinas WTO-optagelse. Jeg tror, Applebaum beskriver den brede konsensus, ikke det fulde fravær af modstemmer. 6. Putin selv havde regnet vestens dobbeltmoral ud, længe før han var færdig med at udnytte den: "Da Putin blev præsident, var han efterhånden velbevandret i de vestlige demokratiers dobbeltmoral, forstået som at prædike liberale værdier hjemme, men med største fornøjelse bidrage til at opbygge illiberale regimer alle mulige andre steder" (s. 44). 7. Bogens vigtigste begreb for mig, foreløbig: "Usandhedernes brandslange" (s. 97), det RAND-udviklede "firehose of falsehood" overført til autokratisk kommunikation generelt. Man vinder ikke ved at overbevise, men ved at oversvømme, og volumen og hastighed slår sandhed. Det samme mønster ses i skala på X og i dansk debatkultur, bare uden statslig koordinering bag sig. 8. Metoden bag brandslangen er ideologisk ligegyldig: "I deres bestræbelser på at skabe kaos vil disse nye propagandister ligesom deres ledere række ud efter en hvilken som helst ideologi, en hvilken som helst teknologi og et hvilket som helst følelsesregister, der kan være dem til nytte" (s. 119). Propagandaen behøver ikke være konsistent. Kommunisme, nationalisme og religiøs konservatisme kan bruges side om side, fordi målet aldrig var at overbevise om ét verdensbillede. 9. Systemet, der skulle forhindre alt dette, viser sig tandløst: "I praksis har disse dokumenter og traktater, der nogle gange omtales kollektivt som den regelbaserede orden, altid beskrevet verden, som den 'burde' fungere og ikke som den rent faktisk gør. FN's folkedrabskonvention forhindrede ikke folkedrabet i Rwanda. \[...\] FN's menneskerettighedskommission er for længe siden reduceret til en farce" (s. 122). Er konklusionen, at internationale institutioner er værdiløse, eller at de kræver villige demokratier til at håndhæve dem? Jeg hælder til det sidste. Se punkt 23. 10. Kina spiller samme spil på ordniveau: landet vil "have FN og andre internationale organisationer til at tale om win-win-samarbejde \[...\] De vil også have alle til at udvise gensidig respekt - forstået på den måde, at ingen bør kritisere nogen" (s. 125). Win-win og gensidig respekt lyder harmløst. Det er konstrueret til at gøre kritik umulig, en form for kapring af det diplomatiske sprog selv. 11. Ryanair-kapringen i 2021 er bogens klareste eksempel på aggression forklædt som bureaukrati: "Flyveledelsen i Belarus meddelte i strid med sandheden piloterne, at der var en bombe ombord på flyet. \[...\] I virkeligheden var der ingen bombe ombord, truslen var opdigtet, og Minsk var ikke engang den nærmeste lufthavn" (s. 131). 12. Formålet var aldrig flyet: "Det sande formål med nummeret stod klart, da kun to passagerer blev ført ud: den belarusiske oppositionsblogger og journalist Roman Protasevitj og hans partner, Sofia Sapega" (s. 131). Staten forfølger sine kritikere uden for egne grænser ved at misbruge civil luftfart, et system bygget på tillid. 13. Og ingen kunne gøre noget ved det: "Der fandtes ikke nogen international institution med tilstrækkelig gennemslagskraft til at straffe ham eller få løsladt Protasevitj" (s. 132). 14. Rusesabagina-sagen, manden bag Hotel Rwanda, tilføjer udleveringsmetoden til billedet: "Selvom han nåede i USA, blev han i 2020 narret ombord på et privatfly i Dubai og fløjet tilbage til Kigali, hvor han omgående blev sat i fængsel" (s. 135). 15. Mønstret er ikke enkeltstående. Det er eksporteret og gentaget: "I 2023 arresterede FBI to personer for at drive en ulovlig kinesisk 'politistation' i New York \[...\] De nederlandske myndigheder hævder også at have afsløret to ulovlige kinesiske politistationer i Nederlandene" (s. 135). Deraf titlen Inc.: det er organiseret som en forretning, ikke som spredte overgreb. 16. Applebaums mest ubehagelige pointe for et vestligt publikum kommer her: "Lidt efter lidt affinder demokratier sig med lovløsheden, selv inden for deres egne grænser. Hvilket ikke er særlig overraskende, i betragtning af, at de også lidt efter lidt accepterer vold på meget højere niveau" (s. 136). Det er ikke kun autokratierne, der ændrer sig undervejs. Tilvænningen hos os er det, bogen frygter mest. 17. Krigen mellem White Helmets og deres bagvaskere i Syrien er brandslangetaktikken i praksis: "Det var russerne udmærket klar over og forsøgte derfor også at undergrave denne tillid ved skiftevis at forbinde De Hvide Hjelme med George Soros og al-Qaeda" (s. 140), fulgt op af direkte sabotage af selve undersøgelsesarbejdet: "Kreml-styrede skribenter \[...\] blev igen og igen brugt til at miskreditere Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben" (s. 140). Målet er ikke at bevise nogens skyld. Det er at gøre det umuligt for et almindeligt publikum at vide, hvem der skal tros. 18. En reference til modstandens historie: "From Dictatorship to Democracy" blev oprindeligt udgivet i Bangkok i 1994, som håndbog for burmesiske demokratiaktivister (s. 148). 19. Applebaum trækker forbindelsen til antikken for at vise, at beskidt politisk spil ikke er en digital opfindelse: "I år 64 f.v.t. blev Cicero af sin bror Quintus rådet til under sin kampagne for at blive valgt til konsul i Rom at finde skidt om sine modstandere" (s. 160). Manipulation er en konstant i magtens historie. Det nye er, at autokrati-netværket har industrialiseret og globaliseret rækkevidden. 20. Evan Mawarire i Zimbabwe ramte det, Freedom House kalder "civile dødsfald": "Den offentlige smædekampagne blev kombineret med økonomisk forfølgelse, kontrol med hans arrangementer og fysisk vold, men dog ikke mord - pointen var netop at skræmme ham og true hans tilhængere, ikke at få ham til at forsvinde" (s. 163). En levende, ydmyget og økonomisk ruineret kritiker er et bedre eksempel til skræk og advarsel end en død helgen. 21. Xi og Putins fælleserklæring fra 4\. februar 2022, dagene før invasionen af Ukraine, bruger præcis samme sprog som Kinas FN-retorik i punkt 10: de fordømte "indblanding i suveræne staters indre anliggender under påskud af at ville beskytte demokrati og menneskerettigheder" (s. 185). Er timingen tilfældig, eller er datoen selve pointen: at suverænitetsretorik bruges som skjold i samme øjeblik som suverænitet krænkes mest åbenlyst? 22. Bogens svar, i den udstrækning mine highlights viser et: koble journalistik direkte til håndhævelse. "Journalister, der afslører korruption, skal samarbejde med advokater og sanktionsfortalere for at sikre, at deres undersøgelser fører til domsfældelse. \[...\] Man skal kunne se, at sandheden kan føre til retfærdighed" (s. 198). Hvis de multilaterale institutioner fra punkt 9 er tandløse, ligger håndhævelsen i stedet hos nationale retssystemer og sanktionsregimer. Det er en mere kynisk, men også mere realistisk forandringsteori end at sandheden vinder af sig selv. ## Konklusion Bogens sidste tredjedel vender spørgsmålet om, hvad der reelt kan stilles op. Hverken folkedrabskonventionen, Genèvekonventionen eller menneskerettighedserklæringen har vist sig at kunne håndhæves over for stater, der bevidst omgår dem. Applebaums svar er mindre systemisk end man måske ville forvente af en bog med den ambition: koble journalistisk afdækning direkte til retsforfølgelse og sanktioner, fordi de store multilaterale institutioner har vist sig tandløse. Det er en kynisk konklusion, men nok den mest realistiske. Forandring kommer ikke fra traktater, men fra at gøre det dyrt for konkrete mennesker at bryde loven. Den pointe, jeg selv hænger mest fast i, handler dog ikke om autokratierne, men om os. Bogens skarpeste linje er ikke beskrivelsen af Rusland eller Kina, men af vestens egen gradvise vænning til lovløshed, både udadtil og efterhånden også inden for egne grænser. Det er let at læse Autocracy, Inc. som en bog om "dem". Den handler lige så meget om, hvor lidt der egentlig skal til, før "os" begynder at ligne "dem". ### How to Win Friends and Influence People af Dale Carnegie⏐Noter og gennemgang URL: https://www.sorgenfripublic.dk/how-to-win-friends-and-influence-people/ Last updated: 2026-07-23T19:16:56.000Z ## Introduktion ![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/2026/07/How-to-Win-Friends-1.jpeg) #### How to Win Friends and Influence People Dale Carnegie [Køb den på Saxo her](https://www.saxo.com/dk/how-to-win-friends-and-influence-people%5Fdale-carnegie%5Flydbog-download%5F9780743544719?utm%5Fsource=google&utm%5Fmedium=cpc&pm%5Fsource=google&pm%5Fcampaign%5Fid=20190190715&pm%5Fadgroup%5Fid=166968690862&pm%5Fad%5Fid=719420025038&pmg=CjwKCAjw8uTQBhAdEiwAVvtJykxGNvKWwiB0kfKR4A3hifN5VYEIyNzLgLwjHgyTKZo4bAqAHR0MbRoCJrwQAvD%5FBwE&gad%5Fsource=1&gad%5Fcampaignid=20190190715&gbraid=0AAAAAD%5FrHDUQP1yC2afoNRHzvlB6tv4xU&gclid=CjwKCAjw8uTQBhAdEiwAVvtJykxGNvKWwiB0kfKR4A3hifN5VYEIyNzLgLwjHgyTKZo4bAqAHR0MbRoCJrwQAvD%5FBwE) ### Meditations af Marcus Aurelius URL: https://www.sorgenfripublic.dk/meditations/ Last updated: 2026-10-07T19:25:31.000Z ## Introduktion ![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/2026/05/Meditations-2.jpg) #### Meditations Marcus Aurelius Køb bogen på Saxo her ### Bøger Der Inspirerer Mig URL: https://www.sorgenfripublic.dk/boganmeldelse-1/ Last updated: 2026-06-20T20:14:07.000Z **De mest værdifulde bøger jeg er stødt på. I faldende rækkefølge efter indflydelse på mit liv...** [**How to Win Friends and Influence People**](https://www.sorgenfripublic.dk/how-to-win-friends-and-influence-people/) af *Dale Carnegie* [**Meditations**](https://www.sorgenfripublic.dk/meditations/) af *Marcus Aurelius* ### Fik regeringen en redningskrans af Trump? URL: https://www.sorgenfripublic.dk/fik-regeringen-en-redningskrans-af-trump/ Last updated: 2026-05-28T20:47:50.000Z Umiddelbart virker 60 mandater ikke helt som nok, når man skal op på 90 for at kunne gennemføre hvad man har sat sig for. Særligt når man har mindre end et år til at vende udviklingen. Men med den seneste uges, for Danmark, særdeles kritiske møder, kan man argumentere for at regeringen netop har fået den krise, der kan ændre billedet ret markant til det kommende folketingsvalg. For ja, umiddelbart virker det som om at befolkningen har talt, når man kan se, hvordan Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har fået med den store sabel i meningsmålingerne i løbet af 2025\. Men ikke desto mindre har vi set et utal af gange, at befolkningen rykker sammen og udtrykker tillid til de kræfter der i forvejen er ved magten, når situationen virkelig bliver svær. Behøver jeg at nævne corona? Og senest kan man læse at [Moderaterne tager det største hop i Voxmeter-måling](https://www.berlingske.dk/politik/moderaterne-tager-hop-i-voxmeter-maaling-efter-loekkes-usa-besoeg?ref=sorgenfripublic.dk) efter møderne i USA, ligesom valgforsker Kasper Møller Hansen kunne dele at Socialdemokratiet og Moderaterne er tilbage på samme niveau som lige før kommunalvalget. [#dkpol | Kasper Møller HansenSocialdemokratiet og Moderaterne er tilbage på niveauet lige før kommunalvalget. Endnu en gang ser vi, hvordan internationale kriser påvirker vælgernes tilslutning til partierne. #dkpol![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/icon/al2o9zrvru7aqj8e1x2rzsrca)LinkedInKasper Møller Hansen![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/thumbnail/1768829175355)](https://www.linkedin.com/posts/kaspermhansen%5Fdkpol-activity-7419007289979891712-BsVG/?utm%5Fmedium=ios%5Fapp&rcm=ACoAABWW7bYBJnbu67YpHYAr1ekr3EvUbxvUSd8&utm%5Fsource=social%5Fshare%5Fsend&utm%5Fcampaign=copy%5Flink) Det er selvfølgelig en ekstrem kynisk analyse af situationen, hvor vi trods alt har at gøre med NATO’s eksistens, Grønlands sikkerhed og Danmarks suverænitet. Og på ingen måde noget, som jeg tror regeringen har gået og håbet på skulle ske - selvfølgelig. Men det sætter jo virkelig oppositionen i en vanskelig situation. For det er hamrende svært at forholde sig kritisk (hvilket partout er oppositionens rolle) til en regering der har en krise med sig, samtidig med at man ikke kan ændre agendaen for den fælles samtale fra netop denne krise og til et sted, hvor man vil kunne splitte regeringen - eksempelvis pension. For hvem pokker tænker på pensioner, når USA potentielt invaderer Grønland eller smadrer de europæiske firmaer med en forhøjet toldsats? I politik er det sjældent intentionerne der afgører udfaldet, men omstændighederne. Og lige nu har omstændighederne spillet den siddende regering gode. Ikke fordi vælgerne har skiftet holdning, men fordi de midlertidigt har skiftet fokus. Spørgsmålet er så, om det også kommer til at afspejle sig i et kommende folketingsvalg, hvor jeg mener, at det med den seneste uges udvikling in mente, lige pludselig på ingen måde usandsynligt, at statsministeren efter et valg igen hedder Mette Frederiksen. ### Når politik, teknologi og privatliv kolliderer URL: https://www.sorgenfripublic.dk/nar-politik-teknologi-og-privatliv-kolliderer/ Last updated: 2026-05-28T20:48:22.000Z Europæernes og dermed også danskernes afhængighed af særligt amerikanerne er virkelig kommet på alles læber. Senest med USA’s gentagende forsøg på at “overtage” Grønland, hvad enten det er på [den lette eller den hårde måde](https://www.dr.dk/drtv/episode/tva%5F-trump-om-groenland%5F-vi-kan-goere-det-paa-den-nemme-eller-haarde-maade%5F570374?ref=sorgenfripublic.dk). Men det er ikke kun militært, at Danmark og resten af EU er sat i en særdeles vanskelig situation. På det digitale område står Danmark og resten af Europa et rigtig svært sted, hvor vi har overladt hele vores digitale suverænitet til virksomheder, der er underlagt amerikansk lovgivning, som gør det lovligt at dele europæiske borgeres data med den amerikanske regering. Derfor har Datatilsynet siden 2020 opfordret særligt de danske kommuner til at lave en exitplan for de amerikanske cloud-løsninger, hvis disse skulle blive gjort ulovlige. [En exitplan 74 kommuner endnu ikke har gennemført.](https://dm.dk/akademikerbladet/aktuelt/2025/august/trods-advarsel-fra-datatilsynet-tre-ud-af-fire-kommuner-har-ingen-plan-b-hvis-trump-traekker-stikket-til-data-aftale/?ref=sorgenfripublic.dk) Men når man kan se, hvor store udfordringer det offentlige har med at gøre sig fri af Google og Microsoft, kan man også forstå, at den almindelige dansker heller ikke har skiftet. Dette vil foreningen “[Danmark Skifter](https://danmarkskifter.dk/?ref=sorgenfripublic.dk)” dog gøre noget ved. Den opfordrer danskere til at gennemføre et skifte i de digitale vaner i et forsøg på både at give os kontrollen over vores digitale liv tilbage og måske endda mere tid i hverdagen. ## Proton - et techfirma du kan stole på? I sidste ende drejer det sig om tillid. Har du tillid til, at dine data bliver behandlet sikkert, når du klikker “accepter” ved cookie-banneret og giver virksomheden lov til at dele dine oplysninger med deres 927 eksterne partnere? For mange er det blevet en automatisk reaktion blot at klikke “accepter” på cookie-banneret, når vi logger ind på en hjemmeside. Men hvad er det reelt, vi giver væk, når vi klikker accepter? Det korte svar på det spørgsmål er ALT. Og det går jo ikke. For normalt ville man jo ikke fortælle vildt fremmede, hvor man bor, ens telefonnummer, søgehistorik, kreditkortnummer osv., da vi udmærket er klar over, at det er information, der kan misbruges. Så reglen fra nu af, skulle du have læst med så langt, må være at give så lidt information ud som overhovedet muligt. Og i den ideelle verden slet ikke give noget information ud. Men hvordan gør man så det? Det findes der heldigvis nogle redskaber, som kan hjælpe os med. ## Beskyt dig selv online 101: Inden vi kaster os ud i konkrete værktøjer og apps, er det vigtigt at slå én ting fast: Du behøver ikke være teknisk ekspert for at beskytte dig selv bedre online. Digital sikkerhed handler i høj grad om at kende sine egne vaner og vide, hvor de typisk kan udnyttes. ### Passwordmanager: Det allerførste, jeg vil råde folk til, er at gøre brug af en **passwordmanager**. Jeg vil under ingen omstændigheder se, at det samme kodeord bliver brugt nogensinde igen. Særligt ikke når der findes gratis muligheder til at hjælpe os med netop dette. Men igen handler det om, hvem du stoler mest på. Lad mig uddybe: Personligt bruger jeg selv [Protons](https://proton.me/?ref=sorgenfripublic.dk) pakke af apps. Fra passwordmanager til [mail](https://proton.me/da/mail?ref=sorgenfripublic.dk), [VPN](https://protonvpn.com/?ref=sorgenfripublic.dk), [drev](https://proton.me/drive?ref=sorgenfripublic.dk) osv. Det gør jeg af den årsag, at Proton er lokaliseret i Schweiz, der ud over ikke at være medlem af hverken EU eller USA har nogle af de strengeste privatlivsregler på kloden. Med andre ord skal der altså VIRKELIG meget til, før Proton skal udlevere dine data til myndighederne. Og selv i det scenarie, at Proton får revet armen rundt af de schweiziske myndigheder, vil meget af den data, Proton ligger inde med, kun være metadata. Altså data, som beskriver “hvornår” du har sendt noget, men ikke hvad du har sendt eksempelvis. Der er en grund til, at mange mennesker med en stor formue flytter noget af det til Schweiz, netop fordi bankerne er underlagt samme regler, som sikrer en høj grad af anonymitet. Af andre passwordmanagers kan nævnes: - [Bitwarden](https://bitwarden.com/?ref=sorgenfripublic.dk) - [Dashlane](https://www.dashlane.com/?ref=sorgenfripublic.dk) - [1Password](https://1password.com/?utm%5Fsource=google&utm%5Fmedium=cpc&utm%5Fcampaign=22108402287&utm%5Fcontent=728672511015&utm%5Fterm=1password&gclsrc=aw.ds&gad%5Fsource=1&gad%5Fcampaignid=22108402287) (Du skal være opmærksom på, hvor firmaerne bag disse passwordmanagers er geografisk lokaliseret, da forskellig geografisk placering betyder forskellig lovgivning). Billedet her er altid en god reminder på, hvorfor du bør have lange, svære og intetsigende koder til alle steder, du logger ind. Jo mere vrøvl i koderne, desto bedre. ![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/2026/01/image-1.png) ### Email Næste skridt er at få styr på din email. For ligesom med kodeord bruger alt for mange mennesker den samme email til at logge ind forskellige steder. Blandt andet Gmail og Outlook er blandt de mest benyttede mails hos alt for mange mennesker. Og nu tænker du sikkert: “Hvad betyder det egentlig, at ondsindede får fat i min email, så længe jeg har styr på min adgangskode?” A great deal! Særligt hvis det er den samme email, du har brugt til at logge ind mere end 100 steder. Derfor er min klare anbefaling at oprette en separat mail til hvert eneste sted, du logger ind. Og inden du falder om af hjertebanken over at skulle oprette mere end 100 emails og ikke mindst huske dem, så lad mig komme dig i forkøbet. For nej. Du skal selvfølgelig ikke gå og huske på flere hundrede forskellige emailadresser. Ligesom du i øvrigt heller ikke skal gå og huske på hundredvis af forskellige kodeord. Du skal oprette forskellige aliasser. ### Et nyt mig - igen og igen og igen og igen Der er to måder at gribe et alias an på. Bruger du Gmail, kan du i alle dine mails sætte et plus (+) efter din email og skrive navnet på det sted, du bruger den til at logge ind. Hvis det ikke giver mening, så lad mig uddybe her. Lad os sige, at jeg gerne vil oprette en konto på Netflix. Her kunne jeg vælge at indsætte min almindelige Gmail som brugernavn, altså: [prezidentDJT@gmail.com](mailto:prezidentDJT@gmail.com) Men ved at sætte et plus efter den forreste del af emailadressen og skrive navnet på den tjeneste, jeg benytter, kan jeg se, hvilken email der er blevet angrebet eller misbrugt, hvis jeg en dag begynder at få underlige emails tilsendt. Så i stedet ville jeg skrive følgende: [prezidentDJT](mailto:jacobsorgenfri@gmail.com)[+netflix@gmail.com](mailto:prezidentDJT@gmail.com+netflix@gmail.com) Begge mails fører til samme emailadresse ([prezidentDJT](mailto:prezidentDJT@gmail.com)[@gmail.com](mailto:jacobsorgenfri@gmail.com)). Men ved at benytte +-metoden vil du altså beskytte din primære emailadresse. Ulempen ved denne metode er dog, at det er ret nemt at gætte din primære emailadresse. Hvis din +-adresse bliver lækket, kan man hurtigt finde ud af, hvad din rigtige emailadresse er. Derfor er vi nødt til at finde en måde, der gør os usynlige, men samtidig centraliserer vores emails ét sted. Derudover er det heller ikke alle steder, der accepterer +-metoden. Til dette gør jeg brug af “Alias”-funktionen i Protons passwordmanager. Det er en betalingsfunktion, men intet mindre end uundværlig. Via alias-funktionen kan du generere emailadresser, som lyder som vrøvl, men som er bundet op på din egen private emailadresse, som du aldrig bør give ud. Et eksempel på en emailadresse, der kunne blive genereret, kunne lyde: [.magnitude939@passinbox.com](mailto:.magnitude939@passinbox.com) Denne emailadresse kan du både sende og modtage mails fra og til, hvilket skjuler din identitet. Og parret med et kodeord genereret af Protons “[Password Generator](https://proton.me/pass/password-generator?ref=sorgenfripublic.dk)” opnår du altså både et brugernavn og en kode, som er mange gange sikrere end at genbruge både kodeord og brugernavne. Målet er i sidste ende, at du ikke kender nogle af hverken dine mails, brugernavne eller koder, fordi det hele er genereret af din passwordmanager. ### 2FA over alt Den sidste del, jeg vil have med, er muligheden for at skabe et lag mere af beskyttelse om sit digitale liv. Det gør du ved at bruge forskellige koder, forskellige emailadresser og ved at gøre brug af 2FA, hvor end det er muligt. Ja, jeg ved godt, at det er hamrende irriterende at skulle hive telefonen frem for at taste en sekscifret kode ind, når man sidder og har travlt med at få løst sine opgaver. Men betragt det som en helt naturlig del af det at skulle logge ind et hvilket som helst sted. Det er et naturligt skridt i at skulle logge ind. Der findes et hav af forskellige authenticators fra både Google, Microsoft m.fl. Har du læst med så langt, tror jeg også godt, du ved, hvilken en jeg bruger. Proton har naturligvis også en [authenticator](https://proton.me/authenticator?ref=sorgenfripublic.dk) blandt sit udvalg af apps. Jeg er helt med på, at hele denne artikel kan lyde som en stor, lang reklame for Proton. Det er det ikke, for Proton betaler absolut intet til mig. Tværtimod betaler jeg fuld pris ligesom alle andre kunder hos Proton. Jeg kan bare sindssygt godt lide deres pakke af produkter, og jeg vil anbefale dem til alle, da det i mine øjne er en af de eneste techvirksomheder, vi rent faktisk kan stole på. Jeg er på ingen måde ekspert i cybersikkerhed, og du bør som udgangspunkt selv foretage din egen research og overveje, hvem du betror dine data. Der findes et hav af kanaler på YouTube, som beskæftiger sig med cybersikkerhed. Heriblandt kan jeg anbefale følgende: [David BombalWant to learn about IT? Want to get ahead in your career? Well, this is the right place! On this channel, I discuss Linux, Python, Ethical Hacking, Networking, CCNA, Virtualization and other IT related topics. This YouTube channel has new videos uploaded every week! Subscribe for technical, detailed, no fluff content. All the best! David![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/icon/favicon_144x144.png)YouTube![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/thumbnail/BHBUxrUCPIYlg0k0m80ik0B72cSvovty6pLH6oQaBW3YsIigZrivjzK9J08BhNff5_xJkS2feQ-s900-c-k-c0x00ffffff-no-rj)](https://www.youtube.com/@davidbombal?ref=sorgenfripublic.dk) [NetworkChuckWelcome to NetworkChuck! I LOVE Information Technology!! My goal is to help as MANY PEOPLE AS POSSIBLE jump into a career in the IT field through obtaining IT Certifications. I talk about Cisco Certifications, CompTIA, AWS, Microsoft...pretty much EVERYTHING in IT. As a CBT Nuggets Trainer, it’s also my passion to TEACH information technology and to make it FUN. If your goals are to obtain your CCNA, CompTIA A+, CompTIA Network+...I’m here to help you with that goal in any way I can! \*\*\*\*\*Interested in Sponsoring NetworkChuck? Email chuck@networkchuck.com![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/icon/favicon_144x144-7.png)YouTube![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/thumbnail/AIdro_k01-_GpvVZW8w4ULtaQaa55ls8aMf2a5dXhIe56pjMvG0-s900-c-k-c0x00ffffff-no-rj-1)](https://www.youtube.com/@NetworkChuck?ref=sorgenfripublic.dk) [ProtonA better world starts with privacy and freedom. With this channel, we hope to engage you, surprise you, sometimes even rile you up. But above all, we want to give you the information you need to protect yourself and to make the most of your digital life. You’ll hear from expert voices who can cut through the noise about the threats we all face—but you’ll also hear from ordinary people, who confront the same issues. And as we share all these stories, we hope to keep it simple, without ever dumbing it down. We’re more plugged in today than we’ve ever been—and while that brings great promise, it also means great challenges. Someone’s always after something, from our dollars to our data. But we don’t have to roll over. We can choose another way. In over a decade of protecting people’s privacy and freedom online, we’ve learned a few things. Our community of millions has guided our every step, and our nonprofit foundation keeps us honest. Now it’s time to put all that to use.![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/icon/favicon_144x144-9.png)YouTube![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/thumbnail/ctPkXnQYmH2QpGsZocZRhP2TDR4cdlYN2osNpByMAynGiv6gb7elutjEKn7KiXzX-9ekA6Wa-s900-c-k-c0x00ffffff-no-rj)](https://www.youtube.com/@ProtonPrivacy?ref=sorgenfripublic.dk) Der er naturligvis mange opfølgende skridt, du kan tage for at øge din digitale hygiejne. Vi har slet ikke snakket om browser, søgemaskine, VPN, kalender, virtuelle maskiner, krypterede beskedtjenester osv. Nogle af de følgende emner tager jeg op i kommende indlæg her på siden. Tusind tak for at læse med så langt! ### Er Facebook en genvej til TV-skærmen? En analyse af gatekeeping og politisk indflydelse URL: https://www.sorgenfripublic.dk/er-facebook-en-genvej-til-tv-skaermen-en-analyse-af-gatekeeping-og-politisk-indflydelse/ Last updated: 2026-05-28T20:48:35.000Z Til de få i kongeriget, som måtte være den mindste smule interesserede i politisk kommunikation – this is for you! Jeg sendte mit speciale godt afsted i forbindelse med nytår, og jeg tænkte, at jeg i denne artikel ville trække de vigtigste pointer ud fra dette lille bæst af en opgave. Selve specialet handler om politisk kommunikation. Og kort fortalt undersøgte opgaven, hvordan de forskellige temaer samt brugen af framingstrategier har udviklet sig over de seneste tre valg (2015, 2019 og 2022) hos de danske partier. Men inden vi går i gang med resultaterne af min undersøgelse, skal vi lige have noget formalia på plads. Opgaven tager udgangspunkt i følgende empiri: ⭐ Facebook-opslag fra alle danske partier, som opnåede valg til de enkelte valg i 2015, 2019 og 2022, blev indsamlet. I alt 2866 opslag blev indsamlet. Perioderne dækker fra valgudskrivelsesdato til valgdag. Ud af de 2866 opslag blev alle opslag, der ikke indeholdt politik jf. kodebogen fra [Comparative Agendas Project](https://www.comparativeagendas.net/?ref=sorgenfripublic.dk) (CAP), sorteret fra, så i alt 1551 Facebook-opslag blev identificeret. Det er disse 1551 Facebook-opslag, som analysen tager udgangspunkt i. Opgaven her er tekstbaseret, hvilket vil sige, at al video er pillet fra. Men en video med en tilhørende tekst er talt med. Det betyder bare, at det kun er teksten, som fremgår af data, og ikke selve videoen. Så alle livesendinger, reels og videoer er ikke med i selve analysen. Alle Facebook-opslag blev kodet for brugen af framing samt tema (jf. CAP). Af alle de forskellige måder at frame sine budskaber på blev forholdet mellem “Episodisk framing” og “Tematisk framing” udvalgt. Det blev valgt mest af alt på grund af den kæmpe bunke af eksisterende forskning om netop episodisk og tematisk framing. Desuden var det spændende at se forholdet mellem episodisk framing og tematisk framing, da nyhederne (som vi kommer til om lidt) altovervejende gør brug af episodisk framing, når de fortæller deres historier i nyhedsudsendelserne. Næste skridt var så at analysere alle nyhedsudsendelser i samme periode. Her blev der gjort brug af samme kodebog som på Facebook-opslagene (CAP). Ligeledes blev partinavnet noteret ved hvert nyhedsindslag. Dette betød, at i alt 400 nyhedsindslag blev kodet. Her blev de største nyhedsudsendelser hos henholdsvis DR og TV2 valgt. Jeg kunne i princippet have valgt et hvilket som helst medie, men valgte at gå med DR og TV2, da tv som medie stadig er blandt de mest benyttede hos danskerne, og da jeg samtidig ville få forskellen på kommercielle medier versus public service-medier (hvis der da var nogen forskel!). Målet var så at sammenligne, hvilke Facebook-opslag der resulterede i mediedækning med fokus på følgende variabler: tema, framing, parti og partitype. Med parti og partitype blev det noteret, om partiet, der havde forfattet opslaget, var enten regeringsparti, støtteparti eller oppositionsparti. Og med formalia af banen kan vi nu rette blikket mod opgavens resultater. Overordnet set er der fem hovedresultater, som jeg har forsøgt at beskrive nedenfor. ## Der bliver postet meget mindre Ja ja, jeg ved godt, at overskriften [lyder Lars Løkke’sk](https://www.youtube.com/watch?v=e6voBuy605o&ref=sorgenfripublic.dk). Men min første opdagelse kom allerede under indsamlingen af alle mine data. Jeg startede med at teste min fremgangsmåde på Venstres Facebook-opslag under valgkampen i 2015 og bevægede mig fremad i tid. Her kunne jeg se følgende udspille sig: | Antal opslag / Årstal | 2015 | 2019 | 2022 | | --------------------- | ---- | ---- | ---- | | Venstre | 130 | 155 | 72 | Altså et fald på over 40% fra valget i 2015 til 2022\. Men Venstre kunne jo have alle mulige gode grunde til at poste mindre. De kunne have valgt andre kanaler, en anden strategi, at poste mere på de enkelte partimedlemmers profiler frem for partiets egen profil, poste meget mere om andet end politik eller noget helt fjerde. Men samme mønster udspiller sig når jeg ser på tværs af alle partier. | Antal opslag / Årstal | 2015 | 2019 | 2022 | | --------------------- | ---- | ---- | ---- | | Socialdemokratiet | 154 | 91 | 97 | | Dansk Folkeparti | 141 | 178 | 20 | | Radikale Venstre | 148 | 129 | 47 | | Alternativet | 160 | 80 | 60 | Men omvendt er det måske ikke så overraskende. Tænk selv over hvor meget du poster på de sociale medier. For mit eget vedkommende, kan jeg se, at jeg postede MEGET oftere tilbage i 2015 (for ikke at sige 2011, hvor jeg stadig har lyst til at prikke begge øjne ud af hovedet på mig selv, når Facebook minder mig om, hvor vanvittigt pinlig, jeg har været, baseret på de posts jeg har i den periode. MEN NOK OM DET NU! Tilbage til opgaven) Ovenstående mønster fik mig til at tænke over, om det så også afspejlede sig i antallet af gange et parti kom i medierne (DR og TV2). Når partierne nu postede så meget mindre, ville det jo ikke være unaturligt, at de så også kom det mindre i medierne. But oh boy I was wrong! ## Hvert femte opslag blev til en nyhed i medierne Dette afsnit kan egentlig gøres helt kort. \~20% af de opslag som partierne lavede på Facebook på tværs af alle tre valgkampe blev til et nyhedsindslag. Det skal måske lige siges, at “blev til et nyhedsindslag” skal forstås på den måde, at temaet for Facebook-opslaget var det samme i nyhedsindslaget OG partiet bag Facebook-opslaget var nævnt i tv-indslaget. Men dette tal forblev nogenlunde stabilt hen over de tre valgkamp | Matchrate % / Valgår | 2015 | 2019 | 2022 | | -------------------- | ----- | ----- | ----- | | | 19,8% | 22,2% | 20,4% | Så på trods af en nedgang på 40 % i antallet af Facebook-oplag, forblev procentsatsen for, hvornår et Facebook-opslag blev til et nyhedsindslag, nogenlunde på samme niveau. Så hvad kan vi konkludere her? For det første nytter det ikke noget at spamme vælgerne – noget ALLE partier ser ud til at have fundet ud af. Men derudover fungerer medierne stadig som et filter på trods af den “direkte” adgang, som sociale medier uden tvivl har givet fra partier til vælgere. Men vil man igennem muren ved navn “medierne”, så kræver det ikke flere opslag, men den rette type opslag. Men hvad er det? Hvad er den rette type opslag? ## Episodisk framing er voldsomt underprioriteret hos partierne Temaerne, der bliver kommunikeret fra de politiske partier, varierer selvfølgelig fra år til år og fra valgkamp til valgkamp. Ved valget i 2015 bar fordelingen af temaer præg af en klassisk fordelingspolitisk valgkamp, som vi i mange år har kendt den. Altså et stort fokus på socialpolitik og makroøkonomi. Ved valget i 2019 så man særligt, hvordan de forskellige partier forsøgte at eje specifikke emner. Mange husker det måske som et “klimavalg”, og det er til dels også rigtigt baseret på kommunikationen fra partierne på Facebook. Men ikke desto mindre havde Dansk Folkeparti (nok ikke så overraskende), Nye Borgerlige (nok heller ikke så overraskende) og Venstre (nok mest overraskende) indvandring som det emne, de postede mest om på Facebook i 2019\. Det skal dog siges, at emnet “Miljø” var det mest postede (kan man sige det!?) emne hos Alternativet, Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre (og det var blandt de tre mest postede emner hos Venstre). I 2022 kunne man fristes til at sige, at valgkampen var et spørgsmål om penge. For særligt makroøkonomi var på alle partiernes læber, og vi så særligt, hvordan spørgsmålet om indvandring ikke fik særligt meget opmærksomhed på Facebook. Og det giver jo mening, når man nu kan se, at befolkningen knap har råd til at betale for varmen i gasfyret derhjemme, alt imens inflationen har fat i prisen på oksekød til spaghettien med kødsovs. Nå, det var langt, bare for at komme frem til, at emnerne varierer fra valgkamp til valgkamp, hvilket man jo kan sige sig selv. Hvad er så det spændende her? Det spændende er, når man begynder at se på, hvordan de forskellige partier framer deres budskaber. Til dem, der ikke er kommunikationsuddannede, kan framing oversættes til måden, hvorpå et emne bliver fortalt. Eksempelvis kan jeg tale om skattelettelser ud fra tematisk framing: “*Danmark har brug for flere hænder. Ved at øge beskæftigelsesfradraget skaber vi et stærkere incitament til at tage et arbejde frem for at være på overførselsindkomst. Analyser viser, at denne reform vil øge arbejdsudbuddet med 4.000 fuldtidspersoner, hvilket styrker virksomhedernes rekrutteringsgrundlag og øger BNP på sigt.*” Eller jeg kan tale om skattelettelser ud fra en enkelt sag, et individ eller en specifik begivenhed: “*Mens direktøren kan købe en ekstra flaske rødvin for sin skattelettelse, sidder fru Hansen på plejehjemmet og venter. Der er ikke længere råd til, at hun kan komme i bad mere end én gang om ugen, fordi kommunen skal spare. Er din skattelettelse virkelig mere værd end fru Hansens værdighed?*” Eksemplerne er meget sat på spidsen, men jeg håber, at du fangede pointen. For nu prøver vi at kæde tingene sammen. For i den journalistiske verden tager laaaaangt størstedelen af historierne udgangspunkt i episodisk framing. Det er ofte med udgangspunkt i en enkelt person, der har oplevet noget, eller en bestemt begivenhed, som kan sige noget om en større helhed. Og det fungerer i historierne, fordi man som læser umiddelbart gerne vil kunne identificere sig med det, man læser om. Identifikation er ligefrem blevet gjort til et nyhedskriterium, som journalisterne bruger i deres måde at fortælle historier på. Men hvordan ser det ud, når man ser på partiernes brug af framing? | Procent / Framingtype | Episodisk | Tematisk | | --------------------- | --------- | -------- | | | 9,5% | 90,5% | Her er billedet fuldstændig modsat. Over 90 % af alle de analyserede opslag i denne opgave var framet tematisk. Altså stik modsat, hvordan medierne gør i deres produktion af nyheder. Derfor må man antage, at der er et stort potentiale hos de politiske partier i forhold til at målrette deres kommunikation direkte til medierne, som de kommunikerer den til borgerne. Mest af alt for at gøre det så let som muligt for journalisten at vidererapportere de temaer og historier, som partierne poster på Facebook. Men selvfølgelig er der forskel på den måde, partier kommunikerer på, sammenlignet med den måde, medierne kommunikerer deres historier på. Og jeg er ikke sikker på, at det kan overføres 1:1\. Men en procentfordeling som ovenstående siger mig, at der er et uforløst potentiale hos partierne ved at formulere sig mere ved hjælp af episodisk framing, som ville kunne øge procentdelen af opslag, der bliver til nyhedsindslag. ## DR og TV2 dækker det samme Opgaven her fokuserer på nyhederne ved DR og TV2\. Altså, hvilke Facebook-opslag der bliver til et nyhedsindslag ved henholdsvis DR og TV2’s største nyhedsudsendelser. Dette blev målt, fordi jeg gerne ville forsøge at vise den eventuelle forskel, der måtte være mellem kommercielle og public service-medier. Men jeg ville også undersøge det, fordi særligt DR i mange år er blevet stemplet som værende venstredrejet. Så sent som i slutningen af november ville kulturminister Jakob Engel-Schmidt have [undersøgt DR’s politiske slagside](https://www.dr.dk/nyheder/politik/kulturministeren-vil-have-undersoegt-dr-politisk-slagside?ref=sorgenfripublic.dk). Denne såkaldte slagside er blevet undersøgt et utal af gange i et hav af studier. Her er det blevet påvist, at DR IKKE har nogen politisk slagside. Denne undersøgelse støtter denne antagelse. Både DR og TV2 virker til at have et stykke papir hængende i redaktionslokalet, hvor de noterer ned, hvor mange gange enten Venstre eller Socialdemokratiet har været bragt i et tv-indslag. For på DR var Socialdemokratiet omtalt 125 gange og på TV2 125 gange i de undersøgte perioder. Venstre var omtalt 102 gange på TV2 og 104 gange på DR. Så mere eller mindre identisk. Ser vi på, hvilke opslag der blev til et nyhedsindslag, er de også næsten ens. Cirka 13 % af alle partiernes opslag blev til nyhedsindslag. | | Matches | Procent | | --- | ------- | ------- | | DR | 204 | 13,2% | | TV2 | 207 | 13,3% | Det er dog vigtigt at bemærke, at når man ser på den samlede sandsynlighed for, at et Facebook-opslag ender i nyhederne (enten på DR, TV2 eller begge steder), er tallet højere end 13%. Den samlede match-rate ligger på 20,8%. Årsagen til forskellen er, at mange historier dækkes af *begge* kanaler samme dag. Hvis du som politiker poster et opslag, er der altså ca. 20% chance for at komme i fjernsynet generelt, men ser man isoleret på DR eller TV2, er chancen ca. 13% hos hver enkelt. ## Magtens privilegium Det sidste fund i undersøgelse kaster også lys over en skævhed i det danske demokrati. Der er nemlig forskel på folk – også på Christiansborg. For jeg undersøgte også, hvilke partier der kom mest til orde, baseret på deres position i regeringen. Og her nyder regeringspartierne en massiv fordel. Hele 38 procent af deres Facebook-opslag ender som nyhedshistorier. Til sammenligning må oppositionspartierne nøjes med en "matchrate" på 18 procent, mens støttepartierne skraber bunden med kun 12 procent. Det bekræfter tesen om, at formel magt automatisk giver taletid. Ministre og regeringspartier betragtes per automatik som mere nyhedsværdige, mens mindre partier skal råbe langt højere eller være mere dramatiske for at blive hørt. Dermed bekræfter denne undersøgelse et hav af andre undersøgelser som også viser at det at være i regering = taletid i medierne. Til sidst vil jeg bare sige tak for at du gad at læse med. Skulle du have nogle spørgsmål, eller endnu bedre, nogle ting vi skal undersøge inden for politisk kommunikation, er du mere end velkommen til at sende en mail på [jsorgenfri.freelance@proton.me](mailto:jsorgenfri.freelance@proton.me) eller på [Signal](https://signal.me/?ref=sorgenfripublic.dk#eu/2vWiCMJZeVVghR5FAaagdiJp28aG6rVdIFpMGUo5zf8LqyBAsRBJGLzafeYFgXtd). ### Et forjættet land af Barack Obama URL: https://www.sorgenfripublic.dk/et-forjaettet-land-af-barack-obama/ Last updated: 2026-10-07T19:49:26.000Z _No content available._ ### Elon Musk af Walter Isaacson URL: https://www.sorgenfripublic.dk/elon-musk-af-walter-isaacson/ Last updated: 2026-10-07T19:45:13.000Z _No content available._ ### Donald Trumps anden tur ved magten - En tidslinje URL: https://www.sorgenfripublic.dk/donald-trumps-anden-tur-ved-magten-en-tidslinje/ Last updated: 2026-05-28T20:49:28.000Z ***Sidst opdateret: 26\. juli 2025*** I dag d. 26 juli, er det 187 dage siden Donald Trump begyndte sin anden præsidentperiode. Og jeg underdriver ikke ved at sige, at det er en helt anden fart, der har været på denne periode, frem for den første, der jo virker helt afdæmpet (selvom den også var vild når man tænker over det!). På de 187 dage har Donald Trump for alvor udfordret normerne for hvad en amerikansk præsident kan, og ikke mindst, været hamrende ligeglad med hvad alle andre måtte tænke. Der er i denne administration arbejdet med en hel anden hastighed og “sense of urgency”. Og derfor har jeg besluttet mig for at lave denne opgørelse over beslutninger som Donald Trump har foretaget sig. Der er som sådan ikke nogle direkte krav, for at kunne komme på listen, men det er klart, at det skal være en beslutning som har påvirket langt størstedelen af verdenen. Og med de ord, lad os så se hvad den amerikanske præsident har bedrevet. ## *Dag 1: 20 JANUAR 2025:* Donald Trump bliver indsat for anden gang i Det Hvide Hus, som den 47\. præsident. Han bliver samtidig den første præsident til at tilbageerobre posten som præsident efter at have tabt et præsidentvalg. Og samme dag underskriver han 26 executive orders - nogle mere vidtrækkende end andre. Jeg har nedenfor udvalgt flere nedslag. [USA træder ud af Paris aftalen](https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/01/putting-america-first-in-international-environmental-agreements/?ref=sorgenfripublic.dk): Med et pennestrøg kunne USA sige farvel til at reducere udledningen af drivhusgasser og holde temperaturen 2 grader under det før-industrielle niveau. Det kan dog ikke komme som den største overraskelse, da Donald Trump i valgkampen i 2008 bekendtgjorde at USA skulle "drill, baby, drill!" i et forsøg på at USA's adgang til olie og gas. I samme ombæring erklærede Donald Trump en 'national undtagelsestilstand' på energiområdet i USA. [USA træder ud af WHO](https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/01/withdrawing-the-united-states-from-the-worldhealth-organization/?ref=sorgenfripublic.dk): Donald Trump og USA siger ligeledes farvel til verdenssundhedsorganisationen. Det farvel kommer i kølvandet på håndteringen af særligt corona, som virkelig delte vandene i USA. Og bare et par dage senere, fjerner Donald Trump den beskyttelse som amerikanernes top coronarådgiver Anthony Fauci har haft tilknyttet i kølvandet på corona. [Trump revokes Covid adviser Anthony Fauci’s security protectionThe former top US health official has faced death threats since leading the country’s COVID-19 response.![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/icon/apple-touch-icon.png)BBC News![](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/thumbnail/0863dd50-da86-11ef-bf21-81c5146ef2ab.jpg)](https://www.bbc.com/news/articles/cvg49jz7v8no?ref=sorgenfripublic.dk) [Nedlæggelse af alle statslige programmer for mangfoldighed, lighed og inklusion](https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/01/ending-radical-and-wasteful-government-dei-programs-and-preferencing/?ref=sorgenfripublic.dk): “Our country will be woke no longer” kunne Donald Trump proklamere fra talerstolen i den amerikanske kongres under en maratontale (1 time 39 minutter og 32 sekunder!). Fra nu af skulle doktorer, advokater, flyveledere og mange andre positioner nu udelukkende ansættes på baggrund af deres “skill and competence, not race or gender.” Et kæmpe tilbageslag for den fortsatte diskrimination mod blandt homoseksuelle, sorte og alle andre minoriteter der er blevet undertrykt gennem mange år. [Ændrede navnet på den mexicanske golf](https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/01/restoring-names-that-honor-american-greatness/?ref=sorgenfripublic.dk): Ja, du læste rigtigt. Fra nu af hedder Gulf of Mexico altså Gulf of America. Alt sammen i et forsøg på at “ære de patriotiske og visionære amerikanere fra USA’s rige fortid”. Desuden blev bjerget “Denali”, der er det højeste punkt i Nordamerika, omdøbt (eller gendøbt) til “Mount McKinley” igen, for at hædre den tidligere amerikanske præsident William McKinley. [Opretter DOGE](https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/01/establishing-and-implementing-the-presidents-department-of-government-efficiency/?ref=sorgenfripublic.dk): Klædt i sort fra top til tå kunne Elon Musk konstatere at han var “dark, gothic MAGA”. Og denne sorte, gotiske MAGA skulle altså stå i spidsen for, hvad der på dansk kan betegnes som en effektiviseringsenhed, med henblik på at skære alt det overflødige væk. Udefra lød det jo sådan set, som en ret god ide. I praksis skulle det dog vise sig at være sværere. For med et mål om at reducere de føderale udgifter med mindst [2 trillion dollars](https://fortune.com/2025/04/11/elon-musk-drastically-drops-doge-savings-goal-2-trillion-150-billion-year/?ref=sorgenfripublic.dk) \- noget der sidenhen er blevet nedjusteret til 150 billion dollars om året, svarende til omtrent 950 milliarder kroner. [Løslader nuværende fanger og anklagede i forbindelse med urolighederne ved Capitol Hill](https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/01/granting-pardons-and-commutation-of-sentences-for-certain-offenses-relating-to-the-events-at-or-near-the-united-states-capitol-on-january-6-2021/?ref=sorgenfripublic.dk): Det sendte rystelser gennem verdenen, da vi d. 6\. januar 2021 kunne se, hvordan nogle af Donald Trumps mest engagerede vælgere forsøgte at ændre valghandlingen, som havde fundet sted i starten af november 2020. Mere end [1500](https://www.bbc.com/news/articles/c5y7l47xrpko?ref=sorgenfripublic.dk) der blev dømt for begivenhederne ved Capitol Hill er sidenhen blevet benådet af Donald Trump. ## *Dag 2: 21 JANUAR 2025:* [500 billioner dollars bliver tilknyttet AI projektet “Stargate”](https://www.forbes.com/sites/moorinsights/2025/01/30/the-stargate-project-trump-touts-500-billion-bid-for-ai-dominance/?ref=sorgenfripublic.dk) USA går med dette projekt all-in på at blive den dominerende faktor indenfor udviklingen af AI. Her er virksomhederne OpenAI, Softbank og Oracle (plus mange andre kæmpe virksomheder!) gået sammen om at skabe den infrastruktur, der skal til for i sidste ende at skabe en AGI. ## *Dag 3: 23 JANUAR 2025:* [Fjernede tidligere restriktioner for udviklingen af AI](https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/01/removing-barriers-to-american-leadership-in-artificial-intelligence/?ref=sorgenfripublic.dk) I tråd med præsentationen af Stargate projektet fra d. 21\. januar, har relevante myndigheder fået til opgave at fjerne alle hindringer og barriere de måtte finde, som kan være hæmmende for udviklingen af AI. Den opgave har de fået 180 dage til at løse. ## Dag 9: 29 JANUAR 2025: [Bekæmpelse af antisemitisme på amerikanske colleges og universiteter](https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/01/additional-measures-to-combat-anti-semitism/?ref=sorgenfripublic.dk): I kølvandet på terrorangrebet på Israel d. 7\. oktober 2023 er krigen på Vestbredden (og mere eller mindre hele Mellemøsten) blusset op igen. Det medførte blandt andet demonstrationer på nogle af de store amerikanske universiteter, ligesom jødiske studerende oplevede at blive truet og chikaneret og samtidig oplevede en universitetsadministration der ikke tog klar afstand fra terrorangrebet. Det fik altså Donald Trump til indefryse mange milliarder dollars som universiteterne fik i støtte, ligesom nogle af universiteterne også oplevede at markante skikkelser trak deres støtte til universitetet. ## *Dag 17: 06 FEBRUAR 2025:* [Sanktioner mod Den Internationale Domstol i Haag](https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/02/imposing-sanctions-on-the-international-criminal-court/?ref=sorgenfripublic.dk): Ligeledes i forbindelse med Hamas’ terrorangreb d. 7\. oktober 2023, blev Israels præsident/premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant sigtet af den Internationale Domstol i Haag (ICC) for krigsforbrydelser. Donald Trump kaldte det “illegitimate and baseless actions targeting America and our close ally Israel” og svarede igen med at give indrejseforbud til Karim Khan der er chefanklager ved ICC. Derudover skulle han også have fået indefrosset sine indeståender i banken samt mistet adgangen til sin e-mailkonto fra Microsoft. ## *Dag 39: 28 FEBRUAR: 2025* [Møde med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i det ovale kontor:](https://www.bbc.com/news/articles/c2019j0w9glo?ref=sorgenfripublic.dk) Mødet udviklede sig til et blive et af de mest eksplosive møder to verdensledere imellem - alt sammen for rullende kameraer. På den ene side havde du amerikanerne med præsident Trump i spidsen, der havde en ide om at kunne indgå en mineralaftale med Ukraine - altså bare tre dage efter, at amerikanerne i FN’s sikkerhedsråd stemte for (sammen med Rusland og Kina) at man ikke kan placere et ansvar for Ukraine-krigen hos Rusland. Og på den anden side havde du præsident Zelenskyj og ukrainerne, der kom med hatten i hånden og gerne ville have at USA skulle genoptage våbenleverancerne, så Ukraine fortsat kunne stå imod Rusland på slagmarken. Og da de to synspunkter ikke på noget tidspunkt kunne harmonere med hinanden, endte det i et skænderi mellem de to præsidenter, hvor præsident Zelenskyj fik fortalt at han var ved at starte tredje verdenskrig. ## *Dag 72: 02 APRIL 2025:* [USA indfører told på mere eller mindre hele verdenen](https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/04/regulating-imports-with-a-reciprocal-tariff-to-rectify-trade-practices-that-contribute-to-large-and-persistent-annual-united-states-goods-trade-deficits/?ref=sorgenfripublic.dk) ![Foto: Wikimedia Commons](https://storage.ghost.io/c/cf/50/cf508ab8-f2b3-415b-9b0a-bc784cb53377/content/images/2025/07/Liberation-Day-Trump.jpg) Foto: [Wikimedia Commons](https://commons.wikimedia.org/w/index.php?search=liberation+day+trump&title=Special%3AMediaSearch&type=image&ref=sorgenfripublic.dk) > "I always say tariffs is the worlds most beautiful word to me in the dictionary" - [Donald Trump](https://www.youtube.com/watch?v=ExWLTayuuzs&ref=sorgenfripublic.dk) Og det var noget resten af verdenen for alvor fik øje for, da Donald Trump i the Rose Garden hev sit papskilt frem, der skulle vise, hvordan USA i årevis, var blevet snydt og taget ved næsen af praktisk alle andre nationer verdenen rundt. For d. 2\. april 2025, eller som Trump kaldte dagen - Liberation Day - blev der lagt en 10% told på alle lande verdenen over, som eksporterer varer til USA. Derudover blev lande som Kina ramt af told på 34%, EU på 20% og Sydkorea på 25%. Det helt hårde hug med toldhammeren ramte lande som Vietnam, Cambodja og Sri Lanka, der alle blev truet med told over 40%. Den internationale handelskrig blev for alvor skudt i gang. ## *Dag 96: 26 APRIL 2025:* Trump og Zelenskyj mødes i Vatikanet 2 måneder efter det katastrofale møde mellem de to præsidenter, mødtes de igen. Denne gang i Rom, da Pave Frans gik bort efter længere tids sygdom 88 år gammel. Her blev der i forbindelse med begravelsen, taget et billede af præsident Trump og præsident Zelenskyj, siddende overfor hinanden i Peterskirken. Et kort møde på omtrent 10-15 minutter, skulle, ifølge præsident Zelenskyj, vise sig at være altafgørende for at [præsident Trump begyndte at se anderledes på det hele.](https://edition.cnn.com/2025/05/03/europe/zelensky-trump-meeting-best-yet-intl?ref=sorgenfripublic.dk#:~:text=In%20his%20Friday,differently%2C%E2%80%9D%20he%20said.) ## *Dag 101: 01 MAJ 2025:* [Fjerner mediestøtten til “biased” medier](https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/05/ending-taxpayer-subsidization-of-biased-media/?ref=sorgenfripublic.dk): National Public Radio (NPR) og Public Broadcasting Service (PBS) blev frataget deres mediestøtte fra staten. I den executive order der er underskrevet af Donald Trump, kan man læse følgende begrundelse: > At the very least, Americans have the right to expect that if their tax dollars fund public broadcasting at all, they fund only fair, accurate, unbiased, and nonpartisan news coverage. No media outlet has a constitutional right to taxpayer subsidies, and the Government is entitled to determine which categories of activities to subsidize. The CPB’s governing statute reflects principles of impartiality: the CPB may not “contribute to or otherwise support any political party.” 47 U.S.C. 396(f)(3); *see also id.* 396(e)(2). > The CPB fails to abide by these principles to the extent it subsidizes NPR and PBS. Which viewpoints NPR and PBS promote does not matter. What does matter is that neither entity presents a fair, accurate, or unbiased portrayal of current events to taxpaying citizens. > I therefore instruct the CPB Board of Directors (CPB Board) and all executive departments and agencies (agencies) to cease Federal funding for NPR and PBS. - Donald Trump [Executive Order](https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/05/ending-taxpayer-subsidization-of-biased-media/?ref=sorgenfripublic.dk). ## *Dag 175: 04 JULI 2025:* Big Beautiful Bill Act vedtages: En omfattende lovpakke indeholdende skattelettelser, budgetomlægninger, sundheds‑ og immigrationsstramninger – populært kaldt “Big Beautiful Bill”. Og et stykke lovgivning, som jeg kommer til at skrive en enkeltstående artikel om. ## *Dag 186: 25 JULI 2025:* [Jeffrey Epstein filerne truer Trump:](https://www.theguardian.com/us-news/2025/jul/24/what-are-jeffrey-epstein-documents-trump?ref=sorgenfripublic.dk) Jeg afventer indtil, vi er kommet længere frem i sagen. ### Er AI som Covid? URL: https://www.sorgenfripublic.dk/er-ai-som-covid/ Last updated: 2026-06-02T14:34:34.000Z Isoleret set er overskriften lidt underlig, for umiddelbart burde de to ikke have noget med hinanden at gøre. Derfor vil jeg gerne have lov at forklare. Vi skruer tiden tilbage til 11\. marts 2020\. Vi befinder os i Statsministeriet. Her har statsminister Mette Frederiksen taget opstilling sammen med direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, sundhedsminister Magnus Heunicke, rigspolitichef Thorkild Fogde samt direktør i Udenrigsministeriet, Erik Brøgger. Meldingen på det historiske pressemøde er ikke til at tage fejl af. Danmark lukker ned. [I de næste 14 dage](https://www.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/covid19/presse/tidslinje-over-covid-19/covid-19-tidslinje-for-2020-2022-lang-version---version-1---april-2022.pdf?ref=sorgenfripublic.dk) lukkes skoler, daginstitutioner og dagtilbud, ligesom der er forsamlingsforbud for mere end 100 personer. Offentligt ansatte, der ikke har en kritisk funktion, sendes hjem. En uge efter, [d. 18\. marts](https://www.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/covid19/presse/tidslinje-over-covid-19/covid-19-tidslinje-for-2020-2022-lang-version---version-1---april-2022.pdf?ref=sorgenfripublic.dk), er der forbud mod at samles mere end 10 personer, ligesom frisører, restauranter, storcentre med mere lukker ned. Man sendte altså i stor stil folk hjem, og det private blev opfordret til at gøre det samme, så man kunne dæmme op for smitten. Ifølge [Dansk Statistik](https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-22-40-pct-arbejde-hjemme-under-nedlukningen?ref=sorgenfripublic.dk) arbejdede 40 % af de beskæftigede danskere hjemme i andet kvartal af 2020. Og så til min pointe: For her beviste man, at man under coronapandemien var i stand til at tage de nødvendige forholdsregler, for at samfundet, som vi kender det, stadig kunne hænge sammen, samtidig med at man dæmmede op for en dødelig virus. Man satte altså store systemer i gang for at holde hånden under både virksomhederne og ikke mindst danskerne, da man kunne se, at coronabølgen ville bevæge sig igennem Danmark (og resten af verdenen). Virksomheder fik lov til at udskyde betaling af indkomstskatter, moms og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom man i det offentlige blev sendt hjem med løn for en periode. ## Når recessionen rammer Nu melder næste bølge sig i horisonten. Og ja, jeg ved naturligvis godt, at AI og corona ikke tjener nogen sammenligning rent sundhedsmæssigt. Men det er heller ikke pointen her. Pointen er, at man allerede nu kan se, hvad der ligner en tsunami i horisonten, men som man ikke virker til at reagere på. Store virksomheder som Intel, Microsoft og Blackrock er allerede [begyndt at fyre folk](https://www.businessinsider.com/recent-company-layoffs-laying-off-workers-2025?ref=sorgenfripublic.dk) på grund af AI. Og en rapport af [Goldman Sachs](https://www.goldmansachs.com/insights/articles/generative-ai-could-raise-global-gdp-by-7-percent.html?ref=sorgenfripublic.dk) mener, at AI kan erstatte 300 millioner jobs på verdensplan. Det er selvfølgelig spekulation lige nu, da det er de færreste, der har nogen viden og en ærlig chance for at vide, hvordan jobsituationen kommer til at tage sig ud i fremtiden. Jeg kan dog nemt forestille mig, at næste gang verden måtte ramme en recession, får vi virkelig at se, hvor meget AI er værd for virksomhederne. For fælles for alle recessioner er fyringer. Og når der bliver fyret, vil virksomhederne automatisk blive tvunget over i brugen af AI for at holde virksomheden kørende. Recession medfører en interesse for økonomi. Og vi ser også i recessioner, at de helt store teknologiske hop bliver lavet. Se bare under corona, hvordan vi alle pludselig fandt ud af, at vi kunne arbejde hjemmefra ved hjælp af teknologi som eksempelvis Zoom. Og selvom der har været et push fra virksomhedernes side for at få folk tilbage i kontorbygningerne, så skabte det en form for normalisering af at kunne arbejde hjemmefra, som mange ansatte stadig nyder godt af den dag i dag. Mange undersøgelser peger dog også på, at AI vil generere en masse nye jobs. Og det er jo sådan set rigtig godt, for der bliver brug for dem. AI vil dog fjerne en masse af de jobs, som særligt unge og nyuddannede tager i starten af karrieren. Der vil derfor blive skabt en større skævvridning mellem ung og gammel, som vil forplante sig andre steder i samfundet. For uden mulighed for et job vil det ligeledes være sværere at få adgang til ejerbolig, som yderligere vil skabe en økonomisk skævvridning ung og gammel iblandt. Jobs som receptionister, jobs i detailhandlen og jobs, der kræver analyser, vil forsvinde. Det samme ser ud til at kunne ske for revisorer, journalister, grafikere og folk, der arbejder med udviklingen af software. Ifølge [Pew Research Center](https://www.forbes.com/sites/jackkelly/2025/04/25/the-jobs-that-will-fall-first-as-ai-takes-over-the-workplace/?ref=sorgenfripublic.dk) kan op mod 30 % af jobmulighederne inden for mediebranchen automatiseres af AI i 2035. > Trying to hold on to worthless jobs is a terrible but popular idea. Trying to find new jobs for billions of people is a good idea but obviously very hard because whatever the new jobs are, they will probably be so fundamentally different from anything that exists today that meaningful planning is almost impossible. - Sam Altman, [blogpost fra 2015](https://blog.samaltman.com/the-software-revolution?ref=sorgenfripublic.dk) ## Hvad gør vi, når vi stopper med at arbejde? Så hvad er løsningen? Er det at lukke øjnene og håbe på, at vi opfinder en masse nye jobs, som det skete under fødslen af internettet, hvor jobs som webudvikler, e-commerce manager og cybersecurity specialist så dagens lys? Andre taler om, at vi ikke længere behøver at arbejde, men at AI vil skabe så meget indkomst for samfundet, at det vil være muligt at give folk en, frit oversat, universal indkomst, eller på dansk, borgerløn. Altså en indkomst, som du får som borger af samfundet, uden at der bliver stillet krav eller forventninger om, at du skal bruge dem på noget specifikt. Og det vil uden tvivl fjerne en masse økonomisk stress for folk med de laveste indkomster. Det var i hvert fald en af konklusionerne fra et [studie i Finland](https://www.helsinki.fi/en/news/fair-society/heikki-hiilamo-disappointing-results-finnish-basic-income-experiment?ref=sorgenfripublic.dk), hvor man har testet universal basic income i praksis. Det vil til gengæld også medføre en skævvridning blandt rig og fattig i samfundet, da UBI på 560 euro, som i det finske studie, for mange vil være for lidt at leve af, og for andre vil være ekstra penge, som de reelt ikke har brug for, men kan bruges til at investere og dermed skabe en endnu større formue, og dermed rykke rig og fattig endnu længere fra hinanden. Det økonomiske er én ting, men noget andet er også, hvad det gør ved folk rent mentalt og psykologisk ikke at skulle arbejde. For mange mennesker binder deres person op på deres arbejde. Deres arbejde er en stor del af deres identitet, og hvis man fjerner den ved UBI, giver man altså mange mennesker et tomrum i livet, som jeg ikke ved, hvordan man skal kunne udfylde. ## Hvem skriver lovene, mens AI omskriver verdenen? Så hvordan laver vi lovgivning for AI, hvis AI kommer til at tage 40-50 % af jobsene? Som vi kunne se under corona, kan man altså godt reagere hurtigt og effektivt, når store dele af arbejdsstyrken bliver sat ud af kraft. Men den store forskel på AI og covid er tempoet. Hvor corona spredte sig lynhurtigt, og vi som samfund fra uge til uge måtte indrette os, er tempoet ikke helt det samme som med introduktionen af AI. Ikke endnu i hvert fald. AI bevæger sig mere som en bølge ude i horisonten, hvor vi lige nu ikke aner, om det er en bølge, vi kan surfe på, eller om det er en tsunami, der smadrer vores samfund, som vi kender det. Og det afspejler sig også i den måde, lovgiverne går til måden at lave lovgivning på. For på nærmest samtlige parametre er lovgiverne bagud. Teknologisk sidder lovgiverne ikke med den knowhow, der skal til for at kunne træffe kvalificerede beslutninger – den knowhow er sjovt nok hos AI-selskaberne selv. Måderne, hvorpå AI kommer til at ramme vores samfund, synes lige nu også at være altomfattende, så det at prioritere i, hvilke grene af samfundet der skal behandles først, synes lige nu også at gøre lovgivningsprocessen langsom. Og det forstår man jo godt. For man kan jo komme på hundredvis af spørgsmål, som der skal tages stilling til ved brugen af AI: - Skal AI implementeres i våben, og i hvor høj grad må våben med AI tage beslutninger, der kan føre til dødsfald? - Skal AI kunne tage beslutninger i det offentlige, når sagsmateriale på borgere skal gennemgås? - Skal AI kunne bruges til at diagnosticere i sundhedsvæsenet? - Skal AI bruges til kriminalprævention ved at lave profiler af borgere? - Skal AI bruges aktivt eller udfases på uddannelserne? - Skal AI bruges ved kreditvurderinger eller til at udregne din skat? - Skal indhold, der er lavet med AI, karakteriseres som unikt eller som ulovlig kopiering og dermed brud på ophavsretten? Der er med andre ord rigtig mange steder at starte, med tusindvis af synspunkter, interessenter og parter, som mener, at lige præcis deres område af brugen af AI er det vigtigste. Under corona havde vi smittetal, kurver og grafer, der kunne fortælle os ret præcist og specifikt, hvordan sygdommen udviklede sig. Der blev lavet lovgivning via hastelove, holdt pressemøder og vist handlekraft, hvor det stik modsatte ligner at være tilfældet, når snakken drejer sig om AI. Her gennemgås et hav af høringer og rapporter, som fører til en langsommelig debat. Da Danmark lukkede ned i marts 2020, viste vi, at vi som samfund kan reagere hurtigt og handlekraftigt, når en trussel rejser sig i horisonten. Dengang var det en virus, der satte alt på pause. I dag står vi igen og kigger mod horisonten. Denne gang er det ikke en pandemi, men en teknologisk revolution, der nærmer sig – stille, men med potentialet til at vende op og ned på arbejdsmarkedet, samfundsøkonomien og vores menneskelige identitet. Vi aner ikke, om det bare er et lille skvulp eller en tsunami, vi står og ser på. Spørgsmålet er, om vi venter med at handle, til bølgen rammer os – eller om vi begynder at tage de nødvendige samtaler og beslutninger allerede nu. ### Hvad laver Lars Løkke i den kælder? URL: https://www.sorgenfripublic.dk/hvad-laver-lars-lokke-i-den-kaelder/ Last updated: 2026-05-28T20:49:44.000Z For os der har set samtlige afsnit House of Cards - ja, også de kedelige uden Kevin Spacey - virkede det mest af alt, som en scene taget ud af den amerikanske dramaserie. Bevares, der er ikke nogen mord, men jeg føler mig overbevist om, at kunne øjne dræbe, så var det præcis sådan nogle Mike Fonseca stirrede ind i, da han så Lars Løkke Rasmussen, Ulla Østergaard og Kirsten Munch Andersen i øjnene i et kælderrum på Hotel Guldsmeden i november 2023. For her skulle der tages hånd om en, i hvert fald for Moderaterne, SKANDALE som var ved at eksplodere mellem hænderne på dem. Baggrunden kender vi godt. Mike Fonseca havde indledt et forhold, til en på det tidspunkt 15-årig pige. Og selvom der juridisk ikke er noget at komme efter, havde han overtrådt Moderaternes [Code of Conduct](https://moderaterne.dk/code-of-conduct/?ref=sorgenfripublic.dk) \- helt specifikt punkt 1.6, der lyder: > **1.6.** Deltagelse i seksuelle aktiviteter med børn (personer under 18 år) er ikke tilladt. Fejlagtig opfattelse af et barns alder er ikke et forsvar. Dette gælder ikke Moderaternes ungdomsfrivillige, som er i et samtykkende forhold med hinanden og som er under 18 år, men over den gældende seksuelle lavalder. Så her stod man så i kælderlokalet og skulle finde ud af, hvorvidt Mike Fonseca kunne fortsætte i Moderaterne. Og hvis ikke han kunne det, skulle man finde en ordning alle kunne være i. Og det er så her vi oplever en af de største nedsmeltninger nogensinde i dansk politik. For [Frihedsbrevet](https://frihedsbrevet.dk/skjult-optagelse-lars-loekke-rasmussen-forsoegte-at-koebe-mike-fonsecas-folketingsmandat/?ref=sorgenfripublic.dk) har fået fat i den optagelse Mike Fonseca selv har lavet af det skæbnesvangre møde i kælderlokalet. Ud over at være en decideret ubehagelig samtale at lytte igennem, kan man se på transskriptionen af samtalen, at Mike Fonseca bliver tilbudt hvad der svarer til et halvt års løn (379.978 kroner) for at træde ud af Folketinget og overdrage sit mandat til Moderaterne. ## **HVAD LAVER LARS LØKKE I DEN KÆLDER!?** Al logik siger at man som partileder ville skulle holde sig LANGT fra sådan en sag. Vi snakker her, om et medlem, som har fået 505 stemmer, og altså er stemt ind på grund af partiet. Det ville være synd at kalde Mike Fonseca for hverken stemmesluger eller mastermind i politikudvikling. Så at Lars Løkke vil gå så langt, som at sidde i en kælder og “forhandle” om fratrædelsen med et folketingsmedlem er mig simpelthen ubegribeligt. Som partileder ville man skulle holde sig LANGT VÆK fra den slags sager, for at kunne frigøre sig selv, og til enhver tid sige, at man ikke har haft noget som helst med noget at gøre. Men når det er sagt, skylder man også at se på, hvilken situation Moderaterne stod i på daværende tidspunkt. Jon Stephensen var gået på orlov i april 2023 efter måneder med ufatteligt dårlige historier. Og det resulterede i at han trådte ud af Moderaterne d. 17 august 2023. I juni 2023 kunne [DR](https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsmedlem-hos-moderaterne-undersoeges-efter-anklage-om-misbrug-af-offentlige?ref=sorgenfripublic.dk) skrive, at Nanna W. Godtfredsen blev anklaget af 9 tidligere medarbejdere for at skade de udsatte som Gadejuristen, hvor Nanna W. Godtfredsen var direktør, havde til hensigt at hjælpe juridisk. Med de sager in mente, kan man til dels godt forstå, at det har været en Lars Løkke, som meget gerne ville undgå at et tredje medlem af partiets folketingsgruppe, skulle havne på forsiden af aviserne - eller endnu være, smelte partiet ned til grunden. Men var alt det her ulovligt? Og hvilke paragraffer skulle i så fald være overtrådt? ## **Lovens ånd** Det korte svar er nej. I hvert fald hvis man spørger de juridiske spidser, som har kommenteret på sagen. Frederik Waage fra SDU udtaler følgende til [BT](https://www.bt.dk/politik/juraekspert-om-loekke-undersoegelse-han-har-ikke-gjort-noget-ulovligt?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=ASWzDAhJI6rdZTaKGqJUKB5gZBAqGhs-L5ZY8tQwy9FPPL9IIUwQkLaIr5cnPuxCDZQ%3D&gaa%5Fts=6858723e&gaa%5Fsig=-XebA2BnpKT64plPVd%5FcjZY5E5inHSxD-%5F%5FMKpGM87aHfrwfV2bmx40-%5FlKh-gys%5FT57nWSxII0D%5FAQPV60flQ%3D%3D&ref=sorgenfripublic.dk): “Det, Løkke gør, er ikke i strid med grundloven. Jeg mener heller ikke, det er i strid med straffeloven, og jeg mener ikke, vi ved nok om, hvordan pengene til Mike Fonseca skulle udbetales til, at man kan sige, at regler om bogføring eller partistøtte er overtrådt” Derudover forklarer han yderligere til [Jyllands-Posten](https://jyllands-posten.dk/politik/ECE18283945/juraprofessorer-ser-ingen-direkte-lovbrud-i-loekkes-opsigtsvaekkende-tilbud-til-mike-fonseca/?ref=sorgenfripublic.dk), at han ikke mener at bestikkelsesparagraffen kan bruges i den konkrete sag, da Mike Fonseca ikke ville have modtaget betalingen, mens han stadig var aktivt folketingsmedlem. “Som omstændighederne er beskrevet, mener jeg ikke, at den passer. Navnlig fordi aflønningen skal ske, mens man er i hvervet,” siger Waage, som har »svært ved at se,« at der skulle være tale om forsøg på bestikkelse. Og han bakkes til dels op af kollegaen på Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen, der dog mener, at det er mod ånden i loven: “Det har aldrig været meningen, at man skal kunne handle med folketingsmandater, men det står jo ingen steder, så derfor siger jeg, at det er imod ånden i loven”, fortæller han ligeledes til [Jyllands-Posten](https://jyllands-posten.dk/politik/ECE18283945/juraprofessorer-ser-ingen-direkte-lovbrud-i-loekkes-opsigtsvaekkende-tilbud-til-mike-fonseca/?ref=sorgenfripublic.dk). Det er altså et spørgsmål om moral og etik her. Og at det Lars Løkke har foretaget sig i kælderen her, befinder sig i en gråzone. For selvfølgelig er det mandat, man som politiker er valgt ind på 100% personligt. I Grundloven er det formuleret således: > Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. [§56 Grundloven](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169?ref=sorgenfripublic.dk) Og det er jo meget godt, for man kan argumentere for, at lige præcis denne bestemmelse (eller lov) giver det enkelte medlem mulighed for at føre kontrol med partiledelsen, ved at kunne tage sit mandat med sig, skulle medlemmet være uenigt i et eller flere af de forhold, der eksisterer ved at være en del af et parti. Så der er altså ikke noget i juraen, der peger på, at der skulle være problemer her. Hvilke muligheder har man så som oppositionspolitiker? Ja, umiddelbart ser det faktisk ikke ud som om, at man har nogle. Set udefra virker det som om, at oppositionens eneste mulighed for at “straffe” Lars Løkke, er ved at holde liv i sagen, så lang tid som muligt. Og der skal man jo ikke have fuldt med i politik i særligt mange år, for at kunne se, hvordan politikerne [undgår at svare på spørgsmål](https://jyllands-posten.dk/politik/ECE18319964/lars-loekke-afviser-at-svare-paa-spoergsmaal-om-penge-for-mandater-jeg-har-ikke-noget-interview-der-handler-om-det/?ref=sorgenfripublic.dk), i et håb om at møgsagen forsvinder i pølen af historierne medierne skal bringe, for at generere clicks nok til at overleve. Så tilbage står altså, at vi har en dansk udenrigsminister, der en novemberdag i 2023, i den grad tryktestede de danske love og måden vi har skruet vores system sammen på. Og det virker jo altså en smule ildesvarende for fremtiden. For man behøver ikke at være alt for fantasifuld, for at kunne forstille sig et kynisk menneske, der ville kunne udnytte dette, enten i form af en oppositionspolitiker eller en lobbyist, der pludselig har fået øjnene op for, at penge ikke bare flytter stemmer, men potentielt også mandater. ### 3 grunde til at der kommer folketingsvalg til november URL: https://www.sorgenfripublic.dk/3-grunde-til-at-der-kommer-folketingsvalg-til-november/ Last updated: 2026-05-28T20:50:01.000Z Med under 150 dage til kommunalvalget, er de mange håbefulde kommunalpolitikere gået i gang med deres kampagner som skal sikre dem genvalg til de hellige haller i diverse kommuner. Dermed ikke sagt at valgkampen er gået i gang, men de første små korn bliver sået nu, så de er klar til at blive høstet tættere på valget. Så hvor det altså rundtomkring i de forskellige partiers kommunale afdelinger er begyndt at dufte af rævekager der bager i ovnen, fik det mig til at tænke over, hvorvidt det ville give mening at slå folketingsvalget sammen med kommunalvalget. Altså, ville der være nogle gode grunde, hvis man nu sad i statsministeriet og netop havde muligheden for at sætte demokratiet på arbejde og udskrive valg. Og for mig at se er der 3 gode grunde til at Mette Frederiksen og resten af Socialdemokratiet kunne overveje at afvikle valget sammen med kommunalvalget. ## **Overraskelsesmomentet** Og i med at det er statsministeren der udskriver folketingsvalg, så ligger beslutningen jo altså også kun ét sted - hos Mette Frederiksen. Men med et EU-formandskab lige om hjørnet (1\. juli), tror jeg det er de færreste der lige nu forventer, at Danmark ville skulle ud i et valg. Og det ville da også være et underligt signal at sende til den internationale verden, at EU’s formandsland skal til stemmeboksen. Men på den anden side, ville kalkulen være i Socialdemokratiet, at man, når valget i så fald skulle finde sted - d. 18 november - ville Danmark kun have halvanden måned tilbage af sit formandskab. Og netop fordi der så ikke er nogen, som forventer at Danmark skal til valg, kan det netop blive den udløsende faktor omend det virker usandsynligt. ## **Gunstige meningsmålinger for Socialdemokratiet** Det ville være en stor fed løgn at sige, at konstellationen med de tre regeringspartier hen over midten har været en succes for nogle af partierne. Venstre fik 13,3% af stemmerne ved det seneste valg. Et forfærdeligt valg, hvor danskerne i særklasse straffede Venstre og ikke mindst daværende Venstreformand Jakob Ellemann-Jensen for at gennemføre en af de største kovendinger i nyere politisk historie. Særligt følgende citat kom til at sætte sig i mange Venstre-vælgere som vel i en sjælden grad har følt sig så bondefanget: > “Mette Frederiksen, der rækker hen over midten for at blive statsminister er billedet af en, som vil være statsminister for enhver pris. Og jeg kan godt love, at jeg aldrig kommer til at pege på Mette Frederiksen som statsminister” - Jakob Ellemann-Jensen til [TV2](https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-12-13-to-maaneder-gammelt-klip-viser-hvor-langt-ellemann-var-fra-frederiksen?ref=sorgenfripublic.dk) Og da han på det efterfølgende spørgsmål fulgte op med følgende, var det for alvor det sidste søm der blev hamret i kisten. > “Ordet aldrig er ret ultimativt. Her er jeg ultimativ. Jeg vil have en borgerlig statsminister i Danmark” lød det fra Venstres leder ligeledes til [TV2](https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-12-13-to-maaneder-gammelt-klip-viser-hvor-langt-ellemann-var-fra-frederiksen?ref=sorgenfripublic.dk). Det tilgav vælgerne aldrig hverken Jakob Ellemann-Jensen eller Venstre for, og straffede dem ved at give dem 13,3% af stemmerne ved valget i 2022 - en tilbagegang på hele 10,1 procentpoint fra valget i 2019\. Tal som Venstre ikke har været i nærheden af siden. For ganske vist har Troels Lund Poulsen fået stabiliseret Venstre på omkring 10%, men det er stadig milevidt fra valget i 2019, og de 30% Venstre lå på i årene 2012-2014. Det andet regeringsparti i trioen, Moderaterne, har bestemt også haft både sit og tumle med, samtidig med at de op til flere gange, har været stærkt medvirkende i et forsøg på at aflive hele regeringen. Jeg behøver vel bare at nævne sagerne vedrørende: - Kristian Klarskov som viste sig [ikke at være den succesfulde iværksætter](https://jyllands-posten.dk/politik/ECE14603614/udadtil-solgte-de-ham-som-en-succesfuld-ivaerksaetter-nu-kommer-den-virkelige-historie-om-moderaterneprofil-frem/?ref=sorgenfripublic.dk) han havde givet udtryk for at være - Hele sagen om [Jon Stephensen](https://www.dr.dk/nyheder/politik/ja-det-var-metoo-siger-jon-stephensen-om-den-besked-der-sendte-ham-paa-orlov?ref=sorgenfripublic.dk) - [Arbejdsmiljøet](https://www.dr.dk/nyheder/politik/arbejdstilsynets-beskrivelser-af-moderaterne-er-noget-af-det-mest-alvorlige?ref=sorgenfripublic.dk) internt i Moderaterne - Og senest sagen om Mike Fonseca, hvor udenrigsminister Lars Løkke ifølge [Frihedsbrevet](https://frihedsbrevet.dk/skjult-optagelse-lars-loekke-rasmussen-forsoegte-at-koebe-mike-fonsecas-folketingsmandat/?%5Fgl=1%2Ahn46e4%2A%5Fup%2AMQ&ref=sorgenfripublic.dk), forsøgte at købe Fonsecas mandat Så at Moderaterne lige nu ligger på omtrent 3% er der ikke noget overraskende i. Alarmerende måske. Men ikke overraskende. Men at ligge på 3% er selvfølgelig kritisk med henblik på spærregrænsen. Og havde det været et hvilket som helst andet parti, ville alle alarmer bimle og bamle. Men med Lars Løkke Rasmussen ved roret, er jeg ikke så overbevist om at partiet bare lige sådan knækker sammen. For selvfølgelig ser det da sort ud nu, men sjældent har en politiker formået at redde både sine egne og sit partis kastanjer ud af ilden som Lars Løkke. Og ovenstående eksempler er jo et tydeligt bevis på, at vi her har at gøre med en mand, der er villig til at gå længere end de fleste andre, for at holde sig til magten. Problemet for Moderaterne kan til valget dog ende med at være, at de reelt bliver totalt uden indflydelse. For med få mandater til at søge indflydelse med og et Venstre, som ikke virker til at ville tilbage til ekskonen ved navn “blå blok”, bliver det svært for den borgerlige del af Folketinget at mønstre et flertal. Og særligt forholdet til Dansk Folkeparti ser ud til at gøre det mere end svært at se for sig, at Moderaterne skulle være i nogen form for regering, som Dansk Folkeparti er en del af. Og hvis også Dansk Folkeparti ikke skulle være en del af den borgerlige blok af partier, så er der lysår til 90 mandater. Derfor foranlediges man også til at tro, at Lars Løkke kigger mod den røde side af Folketinget, når han ser på hvor hans mandater vil kunne få indflydelse. For lige nu ([Voxmeter 22\. juni 2025](https://voxmeter.dk/meningsmalinger/?ref=sorgenfripublic.dk)) kan Socialdemokratiet (38) Radikale Venstre (7), SF (24) Enhedslisten (13) og Alternativet (5) mønstre 87 mandater. Og antager vi at Moderaterne holder sig over spærregrænsen på 2% og dermed få 4 mandater, vil man altså kunne danne et rødt flertal. Men det vil kræve at man er enig fra Pelle Dragsted og Franciska Rosenkilde på venstrefløjen til Lars Løkke og Moderaterne i midten. For at få det samarbejde til at fungere, vil det være nogle gevaldige kameler der skal sluges. For lige nu kan Enhedslisten ikke engang enes med [Socialdemokratiet på skattepolitiken](https://www.berlingske.dk/politik/pelle-dragsted-raser-mod-krav-om-skattelettelser-hvis-socialdemokratiet?gaa%5Fat=eafs&gaa%5Fn=ASWzDAif9WW3cVne310TjKSKrnuxg-VBTXFhmY8qYDnqf9Gv4AmFx9KVKtcQsoviTyA%3D&gaa%5Fts=685d965b&gaa%5Fsig=3tbyVkwxOyUnVkBTqXoFu%5F2fOD7H3KbmpMyEDZdTsIHLbbbrihIHGeeI8Up8PVMcSYTY4-Os8yxmI5iv3omHSg%3D%3D&ref=sorgenfripublic.dk), hvor man blandt andet snakker om at bruge en del af det opjusterede råderum på 58 milliarder kroner frem mod 2030 på skattelettelser. Så hvor efterlader det Socialdemokratiet i alt det her? Seneste Voxmeter-måling ([Voxmeter 22\. juni 2025](https://voxmeter.dk/meningsmalinger/?ref=sorgenfripublic.dk)) giver Socialdemokratiet 38 mandater. Og selvom Socialdemokratiet med længder er det største parti i Folketinget, er det stadig langt fra de 50 mandater partiet fik ved sidste valg. Det er dog også det parti af de tre regeringspartier, som har været mest i kontrol og - i mangel på bedre ord - smeltet mindst sammen. Ikke mindst hjulpet godt på vej af krigen mellem Rusland og Ukraine, virker det som om Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har fundet den krise, som kan skabe samme stemning som under coronapandemien, hvor man oplevede en slags “rally around the flag”-effekt. Det afspejledes sig i hvert fald i meningsmålingerne, hvor Socialdemokratiet efter en måling af Voxmeter den 26\. april 2020 - [lidt over en måned efter at Danmark lukkede grænserne](https://www.ssi.dk/-/media/arkiv/subsites/covid19/presse/tidslinje-over-covid-19/covid-19-illustrativ-tidslinje-version-2---december-2022.pdf?ref=sorgenfripublic.dk) \- kunne mønstre hele 68 mandater. Og som situationen mellem Rusland og Ukraine bliver ved med at udvikle sig, bliver det her krisen som Socialdemokratiet selvfølgelig vil holde gang i politisk, fordi kriser [skaber opbakning til lederen](https://link.springer.com/article/10.1007/BF01498516?ref=sorgenfripublic.dk). Dermed ikke sagt at Socialdemokratiet udelukkende ser krigen som et politisk redskab, for jeg tror langt størstedelen af den danske befolkning er enige i, at vi er nødt til at støtte ukrainerne i deres kamp mod Rusland, særligt når man ser på Danmarks nuværende evne til at forsvare sig selv. Så Socialdemokratiet står altså som det klart mest folkelige parti i Folketinget. Det største parti. Og uden tvivl det parti som også får statsministerposten, medmindre der sniger sig moderate elementer ind i deres partiførelse det næste halve år - og selv der, kan jeg være i tvivl om, hvor meget det vil rokke ved mandatfordelingen blandt partierne. Man kan altså mene, at ud fra et spørgsmål om mandatfordeling, at det ville give mening for Socialdemokratiet at udskrive valg i forbindelse med kommunalvalget. Den sidste grund til at Mette Frederiksen trykker på den ikke-eksisterende valgknap skal ses i lyset af det sidste punkt på listen. ## **Minimere risikoen ved et dårligt kommunalvalg** For med det forfærdelige Europaparlamentsvalg stadig i frisk erindring ville man med fordel kunne lade smitte den gode stemning af fra Folketinget på kommunalmedlemmerne. Særligt med tanke på, hvor mange socialdemokratiske borgmestre som har meldt ud den seneste tid, at de ikke genopstiller til valget. Blandt dem kan nævnes: - Thomas Gyldahl Petersen der har været borgmester i 13 år i Herlev - Jakob Bundsgaard der har været borgmester i 13 år i Aarhus - Thomas Kastrup Larsen 9 år som borgmester i Aalborg - Birgit S. Hansen 10 år som borgmester i Frederikshavn - Sophie Hæstorp Andersen 2 år som borgmester i København Så det er nogle tunge folk der skal erstattes hos Socialdemokratiet i et valg som betyder exceptionelt meget for Socialdemokratiet. Og helt forfærdeligt vil det jo være, hvis Socialdemokratiet måtte smide borgmesterposten i København. Ved at afholde et folketingsvalg samtidig med kommunalvalget, vil Mette Frederiksen komme det eventuelle negative efterspil fra kommunalvalget i forkøbet. Dermed undgår hun at et dårligt kommunalvalg først koster hende autoritet og opbakning og derefter er noget der skal trækkes med ind i et folketingsvalg. I stedet for at lade kommunalvalget være en mulig forsmag på tilbagegang, og risikere intern uro før næste folketingsvalg, kan Mette Frederiksen vælge at tage kontrollen og bestemme rækkefølgen. Ved at koble valgene sammen, forhindrer hun kommunalvalget i at blive en folkeafstemning om hendes lederskab. ### Det største maskefald URL: https://www.sorgenfripublic.dk/det-storste-maskefald/ Last updated: 2025-06-25T20:42:52.000Z Fredag d. 28 februar 2025, vil for altid stå som en skamplet i det historiske forhold mellem EU og USA. For med et 50 minutter langt møde mellem præsident Volodymyr Zelenskyj og den amerikanske præsident Donald Trump, blev EU bekræftet i at man ikke længere kan regne med USA, som partner i kampen mod den russiske aggression. Tværtimod virker det mere som om, at amerikanerne løber russernes ærinde, ved at lægge maksimalt pres på ukrainerne, når man gentager løgne i en lind strøm, som intet hold har i virkeligheden. Og når man samtidig virker til at tage aggressorens parti, og belønne dem ved at starte krigen. Lad os bare lige tage nogle af de løgne præsident Trump nævnte i løbet af sit møde med præsident Zelenskyj: ## Løgn #1: Ukraine startede krigen Her kunne præsident Trump lytte til sin tidligere Vice President, [Mike Pence](https://x.com/Mike%5FPence/status/1892271536394162229?ref=sorgenfripublic.dk), som er noget mere klar i mælet, hvad angår aggressor/offer i [krigen mellem Ukraine og Rusland](https://edition.cnn.com/2022/02/24/europe/ukraine-russia-invasion-thursday-intl/index.html?ref=sorgenfripublic.dk). Rusland startede krigen - længere er den ikke. ## Løgn #2: USA har givet 350 milliarder dollars til Ukraine i støtte Her har vi at gøre med et tal der ikke er i nærheden af virkeligheden. Ifølge den tyske tænketank [Kiel Institute for World Economy](https://www.ifw-kiel.de/topics/war-against-ukraine/ukraine-support-tracker/?ref=sorgenfripublic.dk), som har tracket den militære, finansielle og humanitære hjælp til Ukraine siden slutningen af januar 2022 og til slutningen af december 2024, har USA bidraget med 114,149 milliarder dollars i alt. Et tal langt fra de 350 milliarder dollars som præsident Trump og vicepræsident JD Vance brugte i deres samtale med præsident Zelenskyj. De 114,149 milliarder dollars svarer i øvrigt til 0,527 af USA’s BNP. ## Løgn #3: Amerikansk hjælp vs. europæisk hjælp I samme ombæring kunne man også høre præsident Trump forklare, at USA har brugt 200 milliarder dollars mere end Europa. Ser vi igen på [Kiel Institute for World Economy](https://www.ifw-kiel.de/fileadmin/Dateiverwaltung/Media/Images/News%5FPress%5FReleases/2025/mi2025-02-14%5FTotal-Allocations%5FEN.svg?ref=sorgenfripublic.dk), kan man se at Europa (EU medlemmer og institutioner plus Island, Norge, Schweiz og Storbritannien) har givet 132 milliarder dollars i bistand sammenlignet med USA’s 114,149 Og dermed var grundstenen lagt til det største bagholdsangreb i nyere tid, hvor præsident Zelenskyj ud over at forholde sig til det ufattelige antal af løgne, også skulle forklare alt fra sit tøjvalg til hvorvidt han overhovedet havde udvist taknemlighed overfor amerikanerne (det behøver man bare se nærmere på præsident Zelenskyjs opslag på X, for at kunne konkludere han så rigeligt har gjort) Jeg kalder det et bagholdsangreb, fordi præsident Trump og vicepræsident JD Vance havde alle muligheder for at stoppe det vi så, inden det eksploderede ud af proportioner. Havde de haft den mindste smule empati for Ukraine, havde de bedt pressen om at forlade det ovale kontor. Men begik Zelenskyj fejl? Man kan i hvert fald diskutere, hvorvidt den ukrainske stab overhovedet skulle have godkendt formatet. Altså, at de to statsledere skulle sidde for rullende kameraer til en sceance som virkede malplaceret, når man tænker på, at Zelenskyj var i Washington for at underskrive en aftale vedrørende mineraler. Og samtidig afvikle sceancen uden brug af oversættere med de udfordringer det kan medføre. En aftale som amerikanerne i øvrigt opfatter som værende en sikkerhedsgaranti, hvordan det så end skal forstås. Mødet endte som bekendt i en ydmygelse af præsident Zelenskyj, og jeg er af den overbevisning at det var et tilrettelagt bagholdsangreb på den ukrainske præsident, i et forsøg fra præsident Trump på at få afsluttet krigen hurtigt. Et statement den amerikanske præsident har fremlagt flere gange, som værende den eneste der er kapabel til. Og det må man forstå, at den amerikansk-ukrainske økonomiske symbiose bestående af mineraler ikke kvalificerer sig til fra et ukrainsk (og europæisk) perspektiv. ## Hvad betyder det fremadrettet? Mindre end 48 timer efter mødet mellem præsident Zelenskyj og præsident Trump samledes en ny alliance for at drøfte de fremtidige europæiske muligheder. Anført af premierminister Keir Starmer kaldte Storbritanien til krisemøde med målet om at danne en “[coalition of the willing](https://www.bbc.com/news/articles/cn04551n6wpo?ref=sorgenfripublic.dk)”. Og umiddelbart efter mødet kunne man forstå på statsminister Mette Frederiksen at hun havde “[et åbent sind](https://www.dr.dk/nyheder/udland/alles-oejne-hvilede-paa-dem-det-sagde-toplederne-efter-afgoerende-moede-i-london?ref=sorgenfripublic.dk)” i forhold til at spørgsmålet om hvorvidt der skal sendes danske styrker som del af en fredsbevarende indsats. Noget som præsident Emanuel Macron byggede videre på, ved at foreslå [en månedlang våbenhvile](https://www.theguardian.com/world/2025/mar/03/uk-france-suggest-partial-truce-russia-ukraine-putin?ref=sorgenfripublic.dk), i et forsøg på at teste om Rusland og præsident Putin ville handle i god tro. Præsident Zelenskyj virker dog ikke til at have den store tro på en midlertidig våbenhvile, og refererer til tidligere forsøg på våbenhvile mellem de to parter. En våbenhvile som Rusland [forbrød sig imod 25 gange](https://www.theguardian.com/world/2025/mar/03/uk-france-suggest-partial-truce-russia-ukraine-putin?ref=sorgenfripublic.dk#:~:text=Zelenskyy%20also%20emphasised%20that%20a%20ceasefire%20would%20mean%20little%20without%20Ukraine%20obtaining%20immediate%20security%20guarantees%20from%20allies.%20He%20said%20Russia%20had%20broken%20the%20ceasefire%20that%20ran%20between%202014%20and%20early%202022%20in%20Ukraine%20%E2%80%9C25%20times%E2%80%9D%20and%20that%20it%20was%20likely%20to%20do%20so%20again%20without%20external%20intervention), og som præsident Zelenskyj altså derfor ikke har tillid til at russerne ville overholde. Derfor mener jeg, at der skal sikkerhedsgarantier til, fra enten Europa eller USA (hvis ukrainerne stadig har tillid til amerikanerne) før Ukraine kommer til at imødekomme nogen form for våbenhvile ## Vladimir Trump Med bare 6 uger på magten har præsident Trump orkestreret en total omkalfatring af den politiske orden, som vi ellers kender den. Det fik ikke mindst danskerne at føle, da [præsident Trump truede med at overtage Grønland med både militær magt og derefter økonomiske sanktioner](https://apnews.com/article/trump-biden-offshore-drilling-gulf-of-america-fa66f8d072eb39c00a8128a8941ede75?ref=sorgenfripublic.dk). En NATO allieret truede en anden NATO allieret. En retorik vi ellers normalt hører fra Rusland. Men resten af verdenen fik også øjnene op for USA’s nyfundne syn på verdenen, da de sammen med Rusland stemte [imod en europæisk resolution](https://www.bbc.com/news/articles/c7435pnle0go?ref=sorgenfripublic.dk), der skulle fordømme Moskvas handlinger og støtte Ukraines territoriale integritet. Af andre lande der stemte imod resolutionen finder man Nordkorea og Belarus. Og ikke mindst da præsident Trump [kaldte præsident Zelenskyj en diktator](https://www.nytimes.com/2025/02/19/world/europe/ukraine-zelensky-trump-russia-war.html?ref=sorgenfripublic.dk) og beskyldte Ukraine for at starte krigen. Med ovenstående oplevelser in mente, må Kina sidde og gnide sig i hænderne og omvendt må Taiwan være rædselsslagne for hvad fremtiden skal byde på, når man kan se at den forsvarsmekanisme man troede man kunne stole på, lige pludselig er blevet en del af den akse man kæmper imod.